USA’s grimme ansigt – Noam Chomsky HEGEMONI ELLER OVERLEVELSE. AMERIKAS JAGT PÅ VERDENSHERREDØMMET


Bag rollen som demokratiets sendebud gemmer der sig en slyngelagtig nation, mener en af den amerikanske venstrefløjs mest respekterede personligheder. Han beskriver nøgternt de tvivlsomme metoder, USA tager i brug for at opretholde sin status som verdens mest magtfulde nation.

Citat

Et eksempel på hvor indgroet forestillingen om USA’s særstatus kan være:

Kennedy var ikke i tvivl om truslen fra de russiske missiler på Cuba. Under et møde med sine toprådgivere (ExComm) sagde han: ”Det svarer til, at vi pludselig begyndte at opstille et større antal [ballistiske mellemdistancemissiler] i Tyrkiet. … Det ville sgu da være en dødsensfarlig ting at gøre.” Hans nationale rådgiver, McGeorge Bundy, svarede: ”Jo, men det har vi faktisk gjort, hr. præsident.” Forbavset sagde J. F. Kennedy: ”Men det er fem år siden” – i virkeligheden var det sket ét år før, i hans egen regeringstid.

I hele sit voksenliv har Noam Chomsky beskæftiget sig med amerikansk udenrigspolitik og været en standhaftig kritiker af de strategier, USA benytter sig af. I HEGEMONI ELLER OVERLEVELSE. AMERIKAS JAGT PÅ VERDENSHERREDØMMET går han endnu en gang USA’s udenrigspolitiske færden efter i sømmene og argumenterer for, at det hverken er Nordkorea, Irak eller Iran, der er den største trussel mod verdensfreden – det er USA, som udviser en bekymrende bøllementalitet over for andre lande.

USA’s udenrigspolitik er præget af ’logisk ulogik’, siger Chomsky. USA bestemmer spillereglerne, og der er ofte stor forskel på, hvilke regler, der gælder for USA og for andre lande. Et eksempel på det henter Chomsky i Nicaragua, som under Reagan-æraen blev beskyldt for at være i besiddelse af russiske jagerfly. Hvis det var sandt, ville den amerikanske regering forsvare sig ved at bombe landet. Det er en pudsig forsvarsstrategi, mener Chomsky, især når man tager USA’s uprovokerede angreb på Nicaragua i betragtning:

– USA’s sikkerhed ville være truet, hvis det nicaraguanske luftvåben kom i besiddelse af et par veteran-MIG’ere fra 50’erne til at forsvare sit luftrum. Omvendt var der ingen trussel mod Nicaraguas sikkerhed, når amerikanske klientstyrker angreb forsvarsløse civile mål under vejledning af amerikanske fly, som kontrollerede landets luftrum.

Chomsky fokuserer også på USA’s praksis med at samarbejde med tyranner som ”Baby Doc” Duvalier i Haiti, Suharto i Indonesien, Ceausescu i Rumænien og Mobutu i Zaïre for senere at fordømme deres handlinger eller direkte bekæmpe dem. Hvem, der er gode og onde, afhænger tilsyneladende af USA’s forgodtbefindende.

En af Chomskys væsentligste pointer er, at historien er den samme, når det kommer til Saddam Hussein. Ved at trække på tidligere tilfælde vil han påpege et mønster i USA’s politik. Hovedformålet med krigen i Irak er ikke at befri de undertrykte, bekæmpe terrorisme eller at sprede demokratiets goder. Som altid handler det for USA først og fremmest om at pleje sine egne interesser.

Stilen i HEGEMONI ELLER OVERLEVELSE er, som man kender den fra bjerget af Chomskys tidligere udgivelser: Saglig og velargumenteret, men ikke uden sarkasme og spydige kommentarer fra tid til anden. Chomsky piller glansen af billedet af USA som forkæmper for frihed og demokrati, og det gør han godt. Pointerne står krystalklart frem, og læserens interesse holdes hele tiden fanget.

Kendere af Chomsky må finde sig i at have hørt meget af det før, og man kunne godt have ønsket sig, at han havde valgt at kigge mere fremad. Chomsky strejfer kun spørgsmål om, hvordan USA vil klare sig i fremtiden, hvor et Europa forenet i EU måske vil blive en større magtfaktor, og hvor Asiens økonomi vil vokse sig stærkere. I rollen som kritiker af USA’s nyere udenrigspolitiske historie er Noam Chomsky dog et interessant bekendtskab, og specielt nye læsere vil få meget ud af HEGEMONI ELLER OVERLEVELSE.

Skrevet af Daniel Robert Andersen

Cand.mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling.Selvstændig redaktør, skribent og manuskriptkonsulent.

Skriv til Daniel

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *