Velbesøgt, men overdøvet – FORFATTERSKABET på Roskilde

På Forfatterskabets tredje dag druknede den litterære intimitet, ærgerligt nok, i støjende guitarer fra Dreamcatcher-scenens højlydte nabo.

Tirsdag er Forfatterskabet skubbet nogle timer senere bagud i programmet og starter først klokken lidt i tre. Tager man det på tredjedagen tømmermændsramte publikum i betragtning, virker det umiddelbart som en god ide at lade litteraturen finde sted lidt senere på dagen. Det viser sig imidlertid, at litteraturen blot får sværere kår, som timerne skrider frem. Med sin placering klods op ad Rising-scenen, hvor musikken i de sidste par dage har fyldt mere og mere, er Forfatterskabets scene udsat.

På Rising-scenen er Pardans knapt færdige med sidste nummer sjæleudkrængende, romantisk postpunk, før Plaetner griber mikrofonen og byder velkommen til sidste omgang opvarmningsoplæsning for dette år. I dag er det de tre Rosinanteforfattere Caroline Albertine Minor, Tine Høeg og Signe Marxen, der skal læse op fra deres i foråret udgivne prosaværker. Og litteraturen er igen i dag ligeså populær som tidligere, så da jeg kommer trissende i halvdårlig tid et par minutter før oplæsningsstart, må jeg tage til takke med en plads i den (ak, endelig!) skarpt skinnende sol udenfor det lille telt.

Sorg, skrøbelighed og overdøvende århusrock

Først læser Minor højt fra sin anmelderroste og prisvindende novellesamling VELSIGNELSER. Hun præsenterer den ved at henvise til bagsideteksten, der i al sin enkelhed lyder: VELSIGNELSER er historier om sorg og venskab. Minor læser fra novellen ‘Flügel des Lebens’, og det er – i tråd med andre dages oplæsninger – de tunge sider af ungdommen, der bliver genstand for litterær undersøgelse. Dernæst læser Tine Høeg op fra sin digtroman NYE REJSENDE og lukker os indenfor i et festligt gymnasierum, mens Signe Marxens debutroman SORT GALDE igen vender tilbage til sorgen, tvivlen og usikkerheden; et ungt jeg, der holder sabbatår og er ved at miste sin far til en kræftsygdom.

Desværre drukner alle oplæsningerne og den efterfølgende samtale i lydprøven fra Rising-scenen, så halvvejs i denne sidste afsluttende session tager jeg konsekvensen af min egen forsinkelse, den tiltagende århusrock på Rising-scenen og ikke mindst det fravær af ro, som litteraturen indbyder til og ikke rigtig kan få her midt på eftermiddagen, og går hen og hører Modest.

Det er fint, at Roskilde inviterer litteraturen indenfor (eller at litteraturen inviterer sig selv med på festival), og de sidste dages oplæsninger har da også vist, at der er en interesse for det stille, eftertænksomme rum, som Forfatterskabet tildels lykkes med at gestalte. Og selvom det umiddelbart og i de første dage virkede smart at have litteraturscenen placeret midt i festlighederne og larmen – det har sikkert også bidraget til de ret høje publikumsfrekvenser – havde det nok givet mere mening (og i hvert fald mere ro!) at placere den blandt lidt mindre højlydte naboer. Hvis sådan nogle altså findes på Roskilde.

I morgen starter det officielle musikprogram, og litteraturen rykker også med ind på festivalpladsen, hvor man blandt andet – og, vil jeg mene, lidt tiltrængt – kan møde den i mere ukonventionelle former, bl.a. i et musikalsk-litterært samarbejde mellem Claus Handberg og Ursula Andkjær Olsen i festivalens Art Zone.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Litteratur, Live Litteratur, Musik, Reportage,

Læs også

Om Laurits Nikolajsen

Laurits er 24 år og i gang med sin kanditatuddannelse i Litteraturvidenskab på KU. Har en bred smag med en forkærlighed for latinamerikanske fabulanter som Borges og Bolaño, samt litteratur der ikke er bange for at være for politisk.