Vi og verden er et bånd, der vrider sig om samme overflade – Amalie Smith ET HJERTE I ALT


Opsamlingsværket ET HJERTE I ALT indvier os i en inspirerende og vedkommende kunstnerisk praksis, der søger en enhedsforståelse af forholdet mellem mennesker og verden.

Citat

I et tredimensionalt koordinatsystem tildeles hvert punkt tre talværdier (x, y, z).

Da tal kan deles i det uendelige – imellem to tal er der altid et tredje tal – er rummet i det tredimensionale koordinatsystem også uendeligt deleligt: Mellem to punkter findes altid et tredje punkt.

Betyder det, at altid er forbundet ned i det uendeligt mindste?

Eller betyder det, at der ikke er noget, der rører ved noget som helst andet end sig selv?

Det er en fornøjelse at lade sig opsluge af Amalie Smiths krøllede tankerækker og velovervejede observationer og iagttagelser i hendes seneste udgivelse ET HJERTE I ALT fra april 2017.

Heri er prosa, essays, noter, performance-, kronik- og blogtekster viklet ind i hinanden. Disse er, ligesom de supplerende fotografier taget af Smith selv, en opsamling på 10 års kunstnerisk praksis som både forfatter og billedkunstner.

På en kreativ og elegant måde forbinder dette opsamlingsværk de to praksisser, hvilket først og fremmest kommer til udtryk i arbejdet med og bearbejdelsen af tekstmaterialet: hver enkelt tekst er brudt op i mindre bidder og sat sammen på ny. I denne tekstmontage vender vi derfor løbende tilbage til hver tekst flere gange, og på den måde skabes der sammenhænge på tværs af teksterne, som taler ind i og med hinanden.

Ligeledes er der arbejdet med bogens format, som er horisontalt – liggende. Vi bladrer altså nedefra og op, og ikke fra højre mod venstre. Det har også den effekt, at blikket vandrer ned over siderne i en langt mere flydende og kontinuerlig bevægelse. Og ligesom teksterne i samlingen kredser om kontinuitet, om forbindelser og sammenhængskraft mellem mennesker og fænomener, sprog og natur, er layoutet og selve ’læsebevægelsen’ med til at gøre værket til en samlet enhed.

– Mennesker er forbundet med verden gennem sansning og handling og gennem sprog og tænkning. Tænkning adskiller ikke mennesker fra verden. Tænkning er verden, der tænker i menneskeform. Båndet mellem mennesker og verden vrider sig om én eneste overflade.

Det bånd, der forbinder mennesket og verden (og som er en opløsning af det traditionelle, cartesianske skel mellem menneske og verden, mellem materie og ånd, etc.), er illustreret ved et møbiusbånd – en form for ’uendelighedsfigur’, som jeget i samlingens første tekst skaber ved at klippe et bånd af papir, hvorefter den ene af enderne på båndet vrides en omgang og limes sammen med den anden ende. Møbiusbåndet har kun én overflade, ingen bagside.

Med denne figur som udgangspunkt vil værket igennem både dets form og temaer (som er én side af samme sag) nedbryde de vante kategorier og fikserede forestillinger, som vi går til verden med. Vi kan ikke hæve os over naturen eller verden og overskue den fra et neutralt, objektivt synspunkt – vi er altid midt i naturen og påvirket af det sted, vi står. Dette åbner op for en anden måde at forstå os selv og verden og os selv i verden på – en tilgang, som både kan virke simpel, men også utrolig kompleks.

Dermed kan værket også nærmest betegnes som en art kunstpoetik. For denne verdensanskuelse kalder også på en højere grad af sensibilitet og ansvar for den måde vi begår os, handler, beskriver og sprogliggør – et ansvar, som også i høj grad gælder kunsten og litteraturen.

Dette indebærer også en udvidet forståelse af, hvordan vi definerer liv. For som værkets titel, der selv udspringer af en grundlæggende kærlighed til mennesket og verden, indikerer, er der hos Smith et hjerte i alt. En livsform er ikke nødvendigvis betinget af at have ’ånd’ eller et bankende hjerte. En livsform kunne måske også være ”en klat olie, der ernærer sig i en ørken af sukkerkrystaller” eller noget, der ”kunne bevæge sig langsommere, end mennesker kan opfatte, og ikke have det, vi forstår som hjerne, hjerte eller øjne”.

Ligesom med møbiusbåndet, der er uden ende – fordi det starter, hvor det slutter – er værket også uden egentlig begyndelse og ende. Det er et organisk og åbent værk, der vil udfordre og lege med grænser og faste forestillinger, og som gør sig eksplicit bevidst om dets eget aftryk på verden og på den læser, der lader sig flyde med.

Flyd med!

Skrevet af Anne Lundager Kristensen

Anne er 25 år, læser på kandidaten i Moderne Kultur og Kulturformidling ved KU og har en bachelor i Litteraturvidenskab fra samme sted.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *