Welcome to the coolness – Nanna Storr-Hansen MIMOSA

Som kvinde kan man genkende sig selv i jeget i MIMOSA, der hengiver sig helt og holdent til sin elskede i en eksklusion af andre. Boblen er uigennemtrængelig, kun naturen må bryde ind.

Citat
Jeg har hjerter nok
til en farm
jeg har organer nok
de yderste
blade på træet
er det dem
som er mest
forelskede?
dem som når
lyset først

MIMOSA sprænger rammerne for klassisk økopoesi med sin feminine coolness, der trækker på teenagerens raseri. Det er ømt og hårdt, smukt og grumt, og man må læse den i ét langt stræk og
æde den råt.

Vi er i et pigesind, der går i symbiose med naturen. Det er højlydt og lavmælt på samme tid, hvilket skaber en særlig tone, der til tider bider fra sig lettere aggressivt. Digtsamlingen gør et stort indtryk på nærværende læser, der bliver overrumplet af et subjekt, der agerer i naturen i en moderne verden. Det er hårdtslående og ømt, vildt og roligt i formen.

Nanna Storr-Hansens anden digtsamling MIMOSA er skrevet med en moderne feminin coolness, der eksponerer fra digtsamlingens lidt tyste ’Øen slayer’, som udgør samlingens første del, til den anden del ’BBY’, for at kulminere i tredje og sidste del ’Teen Age’, hvor sproget pludselig bliver sporadisk engelsk og tematikken begynder at kredse om udviklingen fra barn til voksen. Den sidste del fremstår mest rodet, men indeholder også en vis pondus, som ikke på samme måde er til stede i resten af samlingen. Den ungdommelige tone slår igennem med en følsomhed, vi ikke ser i de andre tekster. Det stærkeste digt lyder indledende:

– Welcome to the Teen Age/ allerede from an early age, jeg/ slept with dogs/ det var det mest/ naturlige

og således spindes der tråde tilbage til især samlingens anden del, hvor den mandlige karakter BBY tilbedes som jegets elskede og som den, der egentlig definerer hende. Subjektet, digterjeget, er ikke bare i symbiose med naturen, men også med kæresten, som siger at ’forelskelsen er også at vi hader alle/ andre’ og på den måde dementerer det nære, ekskluderende forhold. Jeget vil have hans sæd, vil så tæt på ham som overhovedet muligt. Det er som om, symbiosen også med ham ikke er nok, at den ikke er fuldendt eller ikke kan finde en forløsning.

Jegets seksualitet synes på én gang både farlig og fyldt med ømhed. Hun ’elsker når sæd kommer/ At jeg kvæler hans pik’. Seksualiteten fremstår altså også destruktiv. Naturen personificeres, ’det er græsset/ der sørger’, hvilket sætter naturen i en dynamisk medspillende rolle. Selv kroppen indgår i det aktive spil, som kommunikerer og irriterer: ’er færdig med kroppen/ er færdig med dens hensynsløse kommunikation/ ømhedens symboler’. At kroppen er hensynsløs, understreger dens totale egenrådighed i forhold til jeget.

Alt i alt er Nanna Storr-Hansen lykkedes med en digtsamling, der spæner derudad i et vildt og blomstrende forløb. Tredje del er stærkest, men til tider virker overgangen i transformationen fra barn til voksen dog lettere anstrengt som f.eks. i den sidste del, hvor de engelske udtryk sammenblandet med de danske giver en grumset effekt, som omvendt sikkert er tilsigtet. Det er økopoesi, der vil noget med poesien, en poesi der ellers dasker en i hovedet med sin direkte henvendelse, der oser af god og viljestærk kraft.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Digte,

Læs også

Om Cathrine Thordal Voss

Cathrine Thordal Voss er født i 1993 og er cand.mag. i dansk og fransk fra Aarhus Universitet. Hun har skrevet speciale om galskab og kreativitet og er stor fan af Simon Grotrian og Inger Christensen. Til daglig underviser hun på Vejen Gymnasium og HF, men er bosat i Aarhus