Litteraturnu

Da jeg samler En Færdig Mand, anmelder emeritus og forfatter Klaus Lynggaards seneste murstensroman, op, er det med en vis nysgerrig skepsis.

LitteraturNu’s anmelder fandt sig ved et tilfælde til UP-festivalens prisuddeling en søndag aften – den danske comedy-branches forsøg på en genopfindelse efter

”Og så vil vi gerne takke Marx og Engels for vores politiske uddannelse.” Sådan sagde den estiske tekstforfatter Helen Hindpere i takketalen,

Bogforum anno 2024. Den overspændte stemning foran det rød-hvide afspærringsbånd ved indgang 4 til Bella Centeret fredag formiddag blev forløst i det øjeblik, hvor jeg åbnede døren til toilettet i et forsøg på at udnytte ventetiden.

Asta Lucia Bonifacini Jensen er taget til Bogforum for at se hvad dette års debutanter på programmet kan og hvilken ilddåb de bliver budt i de hellige haller i Bella Center. 

Anmeldelse af Vilhelmine Zahles Vildsomme vejeForlaget Escho, september 2024 I denne nyudgave kommer et litteraturhistorisk og banebrydende værk til sin ret. Omslaget

Anmeldelse. D. 23. oktober lader stjernerne os forstå, at en ny bog er født, nedkommet af J. Eika. Det er en mangehovedet,

Anmeldelse af Mette Marie Toftdahl. Da jeg satte mig til at læse den nye danske udgave af Kavans hovedværk, den eksperimentelle roman

Der er masser at tage fat på med Jonas Erikssons anden bog, Af stumper og skår. Sådan har forfatteren nok også haft

Hvis du som barslende leder efter idylliseret moderskabssentimentalitet, så vig bort. I Lea Marie Løppenthins nyudkomne værk, Løven og Klagen, er forsødet moderskabsdiskuser sat for porten. Ind ad vinduet er fløjet en eminent humoristisk, omsorgsfuld og politisk digtsamling, der omfavner det sorgfulde, det kærlige og det gruvækkende ved at blive mor i en tid, hvor velfærdsstatens sundhedssøjler ryster

Hver gang jeg tænker på eller hører om Bent Hallers børnebog Silke, bringer det nogle meget konkrete minder frem: at sidde ved mine forældres spisebord om morgenen og læse, mens jeg spiste ymer med ymerdrys og lyttede til morgenradio med et halvt øre. At møde ind i vores klasselokale, der ligesom alle andre folkeskoler lugtede ferskt af jord fra vinterstøvler og agurk fra madpakkerne.

Anne Carson nærer ingen ærefrygt. Ingen idéer om geniets singularitet eller kunstværkets ukrænkelighed. Hele litteraturhistorien er frit lejde – her må man boltre sig som man vil. Tage gamle tekster op, lege, omforme, oversætte frit og videredigte. Hendes tekster står aldrig alene – de er altid i samtale med andre. Bag enhver stor forfatter står en anden stor forfatter. Og foran dem står ofte en meget dygtig oversætter.

På forsiden svæver en rød rund form i lysebrune nuancer over en klar blå bund. Måske en glødende rød sol og et

Hvor Hans Peter Madsens debutroman Hyldemeter kunne have udfoldet sig til noget helt stort, forbliver den en morsom og behændigt udført undersøgelse af finurlighederne ved dens eget medie: det danske sprog.

Hvis læserens tålmodighed tillader det, vil jeg indlede denne anmeldelse af Deborah Levys Augustblå, ved at citere en helt anden bog, skrevet i en helt anden kontekst. Det er ikke fordi der ikke er rigeligt at sige om Levys komponist- og coronaroman Augustblå, men om et par linjer vil min digression fra hovedemnet forhåbentlig give mening.

Fodboldsporten rummer efterhånden flere kulturelle markører end blot spændet fra roliganens dannebrogskinder til hooliganens romerlys. Retrotrøjer fra italienske bundklubber er nok mest af æstetiske årsager begyndt at dukke op i det københavnske bybillede, mens man hos Østerbroklubben B93 kan få en stadionoplevelse, der er lidt mere gourmet end den i Parken.

Hvor dejligt ville det ikke være at leve i et samfund, hvor ydre skønhed og ungdommelighed ikke havde nogen betydning. Hvor produkter ikke blev markedsført på store billboards af letpåklædte unge kvinder med glat og smidig hud. Hvor det helt reelt kun er det indre, der tæller. Sådan en verden er det, Bevægelsen gerne vil skabe...

Jørgen Leth og cykelanekdoter; nævn en mere ikonisk duo. Det er svært hvis man både er sports- og litteraturinteresseret. Det er langt lettere, hvis man kun er én af delene, men så er værket “Der var engang en mand som hed Fausto Coppi” til gengæld også et, man bør springe over.