Forlaget Gladiators kvadrupel-udgivelseskoncept Elevatorbiblioteket skal gøre op med det ‘genretyranni’, de mener, der præger den danske bogbranche. LitteraturNu tog til oplæsningsarrangement i  anledning af den nye elevatorudgivelse med forventning om det store genreopgør, men mødte i stedet fire forfattere og et forlag, der er langt mere optaget af indhold og længde end genre. Og heldigvis for det. 

Nana Fatous debut skildrer sorg og savn med stor præcision. Vi møder det unge digterjeg, netop som hun træder ud af flyet i Tallinding for at besøge sin gambianske familie. Vi møder hende midt i hendes akklimatisering og sorg over ikke at have sin bror med sig på rejsen.

Debutromanen Foder til Høns er en litterær samling af uskønne, klistrede, kvasi-magiske billeder. Jeg kan blive helt svimmel, når jeg støder på

Der er mange gode grunde til at læse Ulrikke Baks andet værk Book of Psalm (2026). Fortælleren er mange ting. Idéer, bibelske referencer, instinkter, psykologiske indsigter, forskellige dyr og online sexarbejder. Men mest af alt er hun en stemme.

”At eksistere er at drikke sig selv uden at være tørstig”. Sådan lyder en af mine yndlings-oneliners fra franske Annie Ernaux’ mesterværk Årene (2008). At dramatisere Årene er at kaste sig ud i en næsten umulig opgave: At fortolke en ny(kult)klassiker.

Den forfriskende oversættelse af Becky Chambers’ En Salme for de Vildtbyggede (2025) udfordrer dystopiens handlingslammelse. Værket udvider vores forestillingsevne med et utopisk bæredygtigt samfund, men underholder os primært gennem konflikterne.

Sigrid Adamsson debuterer med en hyldest til venskabets dybe intimitet. I ’Skyerne’ får vi en temperaturskiftende fortælling, om hvordan håbet kan være til stede i det håbløse.

Der bor en dyb sorgfuldhed i fortællerens små, ydmyge, men samtidig umulige krav. Spørgsmål, der ikke kan besvares. Henvendelser, der ikke kan mødes. Behov, der ikke kan indfries. Det mærkes helt ind i kroppen at En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige er et sørge- og et omsorgsskrift.

Selvom bogen udkom for et par år siden, synes jeg stadig at den er lige så aktuel nu, da sorgen ikke har en tid, men altid findes alle steder. Specielt her i højtiden er den i alle rum; omkring julebordet og i det opkald, der ikke kommer nytårsaften, men også i verden, hvor den synes at være allestedsnærværende lige nu.

Jeg synes jo, at det er utroligt svært med sådan en talk at sige noget, der er vigtigt overhovedet. Det kan godt være, at vi siger noget, der kan være velovervejet eller interessant, men de autentiske udsagn, og der, hvor man laver en undersøgelse af, hvad poesien overhovedet kan - det er et umuligt format at gøre det i. Og hvorfor det?

Fyrre-, løv-, gran- og birketræer hvor end jeg vender mig, nøddebuske, hvidtjørn, lindeblomster og liljekonvaller. Forførelsen er total. Jeg tager ‘huldren’ i hånden og ledes dybere og dybere ind i Den Bjergtagne.

Det er en smukt skrevet bog, og Stokkendahl Dalgas er grundlæggende en dygtig forfatter, men Calluna er et værk, der hele tiden er på vej til det næste.

»Mindre indhold, mere form!« råber faren i et af sine raserianfald. Undervejs i fortællingen om en fars opløsning opstår en sprogpoetik om sammenvævningen af ånd og materie.

Deniz Kiy er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2021 med digtsamlingen Blå øje. Den 11. september 2025 udkommer han med romanen Blokkene. Vi talte med Kiy om sorg, ærlighed og magi i forbindelse med hans oplæsning på Louisiana Literature.

Inderlige, rørende passager og humoristiske hverdagsobservationer out-shiner simpelthen sig selv.

Kan skønlitteratur gøre en forskel i sundhedsvæsenet? Og hvad kan det betyde for litteratens rolle i samfundet?

Elias Sadaq trådte direkte ind i den danske litteraturscenes rampelys med digtsamlingen Djinn (2024). Nu er han i gang med at omdanne den til en teaterforestilling. Vi lånte digteren og dramatikeren til et kort interview, efter han havde åbnet ReAct-scenen på Roskilde Festival.

For digter og kunstner Zahna Siham Benamor er skriften og dansen uadskillelig. De hænger sammen, uanset om hun står på scenen med lyset i øjnene og performer eller befinder sig i et lille hotelværelse i Paris.