Med sin tredje roman, der også er en form for opfølger på debutværket, breder Édouard Louis blikket ud til ikke blot at ligge sig på det enkelte individ, men anskue hele samfundet.

FE er den antiklimatiske fortælling om den virtuelle forførelse og den rammer dér, hvor det gør ondt. Det er en gold beskrivelse af den digitale datingverdens virkelighed, som efterlader plads til refleksion.

I en lidt for ujævn essaysamling leverer Franzen uortodokse, men stærke indblik i en natur, der lider på skyggesiden af klimakampen. Bogen byder desværre på mere sortsyn end klarsyn.

Med ESSAYS er Inger Christensens essays udkommet i en flot, ny-kurateret samling, der stadig formår at fortælle os noget om verden, sproget og kriserne.

Stor billedrigdom og et galleri af voldsmænd, enspændere og all-round originaler bindes sammen i et præcist, køligt sprog. Sjovt, weird, men kun sjældent vedkommende.

Houellebecqs nyeste roman handler om kærlighed. Det virker nyskabende for en forfatter, der er kendt for at provokere med sine apatisk-agressive mandefigurer. Men i virkeligheden er det den samme grundidé som for femogtyve år siden.

Hustvedt reflekterer over tid, selv og erindring og tager livtag med fordomme om kvinders intellektuelle evner. Medrivende læsning og et ambitiøst projekt – med en lidt flad slutning.

Er jeg ligeglad med Afrika, spurgte jeg mig selv, da jeg påbegyndte klodsen AFRICANA. Svaret er et rungende nej, viser det sig, for romanen suger mig ind i det brutale kontinent.

Forklarende fodnoter guider læseren igennem imponerende nyoversættelse af ULYSSES, men i udgivelsens fokus på forståelighed går der lidt joyceansk sprælskhed tabt.