”At eksistere er at drikke sig selv uden at være tørstig”.Sådan lyder en af mine yndlings-oneliners fra franske Annie Ernaux’ mesterværk Årene (2008). At dramatisere Årene er at kaste sig ud i en næsten umulig opgave: At fortolke en ny(kult)klassiker. Ernaux modtog i 2022 Nobelprisen i litteratur, og Årene betegnes ofte som hovedværket og er blevet sammenlignet med Proust. Men netop derfor er det vigtigt og vedkommende. Når Ernaux’ værk rammer scenen, møder historien vores egen samtid. Som publikum sidder vi med vores eget nutidige verdensbillede og vores egne forestillinger om historiens retning, der både er en forlængelse af og en kontrast til den tid, der udspiller sig på scenen. For vi er alle flettet ind i den store historie, som uundgåeligt former vores egne små liv.

Den forfriskende oversættelse af Becky Chambers’ En Salme for de Vildtbyggede (2025) udfordrer dystopiens handlingslammelse. Værket udvider vores forestillingsevne med et utopisk bæredygtigt samfund, men underholder os primært gennem konflikterne.

Sigrid Adamsson debuterer med en hyldest til venskabets dybe intimitet. I ’Skyerne’ får vi en temperaturskiftende fortælling, om hvordan håbet kan være til stede i det håbløse.

Der bor en dyb sorgfuldhed i fortællerens små, ydmyge, men samtidig umulige krav. Spørgsmål, der ikke kan besvares. Henvendelser, der ikke kan mødes. Behov, der ikke kan indfries. Det mærkes helt ind i kroppen at En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige er et sørge- og et omsorgsskrift.

Selvom bogen udkom for et par år siden, synes jeg stadig at den er lige så aktuel nu, da sorgen ikke har en tid, men altid findes alle steder. Specielt her i højtiden er den i alle rum; omkring julebordet og i det opkald, der ikke kommer nytårsaften, men også i verden, hvor den synes at være allestedsnærværende lige nu.

Jeg synes jo, at det er utroligt svært med sådan en talk at sige noget, der er vigtigt overhovedet. Det kan godt være, at vi siger noget, der kan være velovervejet eller interessant, men de autentiske udsagn, og der, hvor man laver en undersøgelse af, hvad poesien overhovedet kan - det er et umuligt format at gøre det i. Og hvorfor det?

Fyrre-, løv-, gran- og birketræer hvor end jeg vender mig, nøddebuske, hvidtjørn, lindeblomster og liljekonvaller. Forførelsen er total. Jeg tager ‘huldren’ i hånden og ledes dybere og dybere ind i Den Bjergtagne.

Det er en smukt skrevet bog, og Stokkendahl Dalgas er grundlæggende en dygtig forfatter, men Calluna er et værk, der hele tiden er på vej til det næste.

»Mindre indhold, mere form!« råber faren i et af sine raserianfald. Undervejs i fortællingen om en fars opløsning opstår en sprogpoetik om sammenvævningen af ånd og materie.

Deniz Kiy er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2021 med digtsamlingen Blå øje. Den 11. september 2025 udkommer han med romanen Blokkene. Vi talte med Kiy om sorg, ærlighed og magi i forbindelse med hans oplæsning på Louisiana Literature.

Inderlige, rørende passager og humoristiske hverdagsobservationer out-shiner simpelthen sig selv.

Kan skønlitteratur gøre en forskel i sundhedsvæsenet? Og hvad kan det betyde for litteratens rolle i samfundet?

Elias Sadaq trådte direkte ind i den danske litteraturscenes rampelys med digtsamlingen Djinn (2024). Nu er han i gang med at omdanne den til en teaterforestilling. Vi lånte digteren og dramatikeren til et kort interview, efter han havde åbnet ReAct-scenen på Roskilde Festival.

For digter og kunstner Zahna Siham Benamor er skriften og dansen uadskillelig. De hænger sammen, uanset om hun står på scenen med lyset i øjnene og performer eller befinder sig i et lille hotelværelse i Paris. 

LitteraturNu har været på Roskilde og spurgt de glade festivalgængere om bogtips.

Ocean Vuong er tilbage med sin hidtil længste bog, en 450 siders lang roman om hukommelsens vold, amerikanske fastfood-familier og en svigtende omsorgssektor.

Er du quiet luxury-forlags-Louisiana-chic? Mere til vandresandaler og verdenslitteratur? Eller hvad med litterære talks som fx "Pornoens idéhistorie"? I LitteraturNus store guide til sommerens bogfestivaler kan finde lige præcis den festival, som passer til din type.

Efter at have læst de første par sider, er der allerede sket noget i mig, som jeg ikke helt kan identificere. Er jeg selv ved at blive skruk? Eller har jeg nærmere fået en underlig trang til at være den baby, som bliver vugget i jeg’ets arme, strøget over ryggen og set på med hans milde øjne?