
NYESTE INDLÆG
Josefine Klougarts nye roman Alt dette kunne du få er en roman om familie, generationer, landskaber, klasse, skrift, ensomhed, moderskab, natur, død og bjergbestigning. Alt sammen forenet i en smuk rodebutik, hvor intet er hverken mere eller mindre vigtigt end andet. Der er noget umiskendeligt Klougartsk over hovedkarakteren, Barbara, i Josefine Klougarts seneste roman Alt… Læs mere
Forelskede Muld – anmeldelse af Sólgarðurin af Beinir Bergsson
LitteraturNu arbejder med at udbrede det danske kendskab til nordatlantisk litteratur. Denne anmeldelse er originalt udgivet på færøsk. Oversættelserne af uddrag er originale og af forfatteren selv. Sólgarðurin er anden digtsamling af den færøske digter Beinir Bergsson. Det er en ung mands beretning om hans oplevelser med liderlighed, kærlighed og familiebånd. Med hjælp fra planter,… Læs mere
Af Rannvá Glerfoss.
Et essay om det meta-litterære
Det er på en måde et naivt spørgsmål jeg sidder inde med: hvornår er noget litteratur? Hvori ligger den forskel der får en sætning til at løfte sig ud af det forudsigelige og sende sproget ind i et andet register?
Et sprog for rædslen: interview med Rasmus Daugbjerg
I en skov på en ø i en sø gik Rasmus Daugbjerg ofte ture, da han var elev på forfatterskolen Biskops-Arnö i det nordøstlige Sverige. Ung og langt væk hjemmefra følte han sig beskuet af mægtige træer i de mørke nattetimer. I skovens dyb fornemmede han en bevidsthed udover sin egen: ”Skoven er ikke bare… Læs mere
UDVALGT

UDVALGT
Lost lovesDe her bøger er redaktionens ‘lost loves’. Det er bøger vi fantaserer om at stjæle fra biblioteket eller fra gode kammeraters mere heldige bogreoler. De er sindssygt godt skrevet, men umulige at få fat i. Bøgerne slides op eller også har de et hemmeligt liv, hvor de andægtigt overleveres fra læser til læser, i hvert fald ses de aldrig eller uhyre sjældent på det antikvariske marked. Genoptryk dem! er vores bøn.
Af Redaktionen
TILFÆLDIGT INDLÆG FRA ARKIVET
Gå til Arkiv →
UDVALGT KATEGORI
Essays

Et essay om det meta-litterære
Det er på en måde et naivt spørgsmål jeg sidder inde med: hvornår er noget litteratur? Hvori ligger den forskel der får en sætning til at løfte sig ud af det forudsigelige og sende sproget ind i et andet register?