30 års gadekamp på plakat – Malene Meisner GADENS PARLAMENT
Tre årtiers kritiske, provokerende og til tider bevidst antiæstetiske protestplakater fra den københavnske modkultur er nu at finde i en smuk coffee table book med hvid lærredsindbinding og masser af farvetryk. Måske er den lækre indpakning ironisk, måske ikke, for er det ikke meget tidstypisk, at selv modkulturen er blevet almindelig god stil?
Citat
Der er mange måder at handle politisk på. Nogle melder sig ind i et politisk parti og forsøger at ændre samfundet gennem det politiske system. Nogle forsøger at udvikle en ideologi og kritiserer samfundets strukturer fra et teoretisk fundament. Nogle skriver læserbreve – indignerede eller håbefulde – og blander sig i den offentlige debat. Og så er der nogle, der ikke tror på , at de etablerede kanaler er vejen til politiske forandringer. For dem kræver vejen til et andet slagt liv en anden slags indsats.
Om plakaterne selv holder god stil kan man diskutere, men et interessant bekendtskab er de uden tvivl. De er dokumentation af aktiviteterne på den radikale venstrefløj, fra BZ-bevægelsen i 80’erne, over kampen mod racisme i 90’erne og til bevarelsen af Ungdomshuset i 00’erne. Dertil kommer en næsten uendelig mængde af koncerter, demonstrationer, happenings og aktionsuger. Det er svært at sammenfatte plakaternes visuelle udtryk. De spænder fra farveglade, håndtegnede og positive plakater, med tekster som ‘Hej børn’, ‘Fis og ballade, og digte og …’, ‘Kærlighedsdemo’ og så mere teksttunge, billedbårne og alvorlige plakater med ord som ‘Politistat’, ‘Knus Shell og apartheid’, ‘No fucking fascists’. Meisner skriver lidt om plakaternes grafiske udtryk, men man kunne med fordel også se nærmere på selve teksterne på plakaterne.
Udvalget af plakater i GADENS PARLAMENT er noget værre københavneri. Det er selvfølgelig dér bevægelsen har stået stærkest, men lidt mærkeligt er det, at resten af Danmark er så godt som ikke-eksisterende både i tekst og billeder. De politiske plakater nåede dog længere end 2200 KBH N, fx kan denne anmelder sagtens huske Anti-Fascistisk Aktions ‘Stop udvisningerne’-plakater med portrætbilleder af anonyme flygtninge og med tekster der problematiserer udvisninger af dem til deres hjemland, fx ‘accepterer Danmark tvangsægteskab? – hendes land gør’. Det er rimelig godt gået, for det meste af 90’erne gik jeg i folkeskole i en kedelig forstad til København.
Arbejdet med at finde plakaterne frem fra gemmer, loftsrum, baglokaler, kælderrum og fortiden må have været enormt. Meisner skriver i forordet, at bogen har været seks år undervejs. På den tid har hun, sammen med Hasse Holst og Kristian Munk, fundet godt tusinde plakater, hvor af kun omkring en tredjedel er optrykt i GADENS PARLAMENT. De begyndte deres efterforskning i de officielle arkiver, men fandt til deres overraskelse næsten ingen plakater, hverken hos Det Kongelige Bibliotek eller Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Det er der nu rettet op på i og med at de affotograferede plakater er blevet afleveret til førstnævnte. Meisner og co. har altså udført en vigtig kulturbevaringsopgave, og det er al ære værd.
Plakaterne er opdelt i tre perioder, 80’erne, 90’erne og 00’erne, med tydeligt overvægt på det sidste årti hvor rydningen af Ungdomshuset har været grund til mange aktiviteter og derfor også mange plakater. Hvert årti følges af en kort redegørelse for periodens hovedtemaer og plakaternes grafiske udtryk og budskaber. Meisner skriver med stor indsigt og solidaritet om aktiviteterne på den radikale venstrefløj, og hun sammenfatter på en overskuelige måde dens arbejde, så godt som det nu kan blive fortalt i oversigtsform. Jeg synes dog, at det er et problem, at Meisner selv aldrig rigtig bekender kulør: Hvad har hendes egen rolle i bevægelsen været, hvem er det der fortæller historien om den radikale venstrefløj? En historiker, en aktivist, en journalist eller bare almindelig interesseret?
Meisner skriver i forordet, at hun håber at andre vil arbejde videre med plakaterne, og det kan man kun samstemme. Både grafisk, historisk, sprogligt og socialt er der nok at tage fat i, det er bare at gå i gang.
