559 afmægtige mennesker – Lev Tolstoj KRIG OG FRED
Lev Tolstoj er tidernes bedste trivialforfatter. I KRIG OG FRED udpensles både aristokratiets barnlige romancer og intriger såvel som frontens fyrstelige tåber til hudløshed. Undervejs bearbejdes det moderne menneskes eksistentielle grundproblem og en begyndende Tolstojanisme tager afsæt. Mesterværk i ordets sande betydning.
Citat
Og han så hende igen for sig, ikke som datter af Fyrst Vasílij, han så hele hendes krop kun dækket af den grå kjole. – Men nej, hvorfor har jeg ikke tidligere fået den tanke? Og igen sagde han til sig selv at det var umuligt; at det ville være noget modbydeligt, noget naturstridigt og – forekom det ham – noget uhæderligt i et sådant ægteskab… Men samtidig med at han fastslog dette for sig selv, dukkede hendes skikkelse op fra en anden side i hans sjæl.
KRIG OG FRED er en af de bøger, som har et rygte. Rygtet siger ærefrygtigt, at KRIG OG FRED er en meget kompliceret bog, der er lang som et ondt år – det er en præstation bare at læse den! De, der har læst bogen, understøtter selvfølgelig rygtet og soler sig i beundringens lys. Sætningen ”Jeg har læst KRIG OG FRED” er et intellektuelt trumfkort.
Men rygtet bør aflives. Nok er bogen 1440 sider lang, men den er kompleks snarere end kompliceret, og så havde Tolstoj et es i ærmet: han kunne underholde. Underholdning kan være tomme kalorier, men den kan også være stimulerende, give indsigt og vække til eftertanke, og der har vi Tolstoj. I KRIG OG FRED er meget af handlingen umiddelbart banal. Unge par der sværmer for hinanden, rænkespil i Sankt Petersborg og Moskvas selskabelige kredse, fyrster, som til trods for deres militære uformåen får fremstillet sig selv som krigshelte ved fronten. Men disse underholdende banaliteter skildres med en dybde og iagttagelse, som er fantastisk. Personerne gennemtrænges, deres følelser og motiver blotlægges, indtil det kun er fortællerens ironiske distance, der er tilbage. Det er mesterlig triviallitteratur.
Men Tolstoj ville ikke bare iagttage, han ville også vise menneskets grundvilkår: at være underlagt skæbnen. De personer, som prøver at gå imod skæbnen, kæmper forgæves, og de, som tror de egenhændigt har udrettet noget, udlægges som fjolser. Det største fjols er Napoleon, som tror, at det er hans militære evner, som sikrer ham sejr. Det afmægtige menneske skulle senere blive en del af udgangspunktet for Tolstojs politiske idéer – Tolstojanismen.
Af de fire familier, som står i centrum, er det især Pierre Bezúkhov som kæmper med skæbnen og livet. Han kan ikke finde nogen mening med det moderne gudløse liv. Han har lutter spørgsmål og higer efter noget, der kan give ham holdepunkter i tilværelsen. 140 år efter den første udgivelse af KRIG OG FRED genkender man desværre Pierres kvaler alt for godt, for de er det moderne menneskes grundproblem. KRIG OG FRED har således ikke mistet sin brod. Den fremstår stadig som et universelt værk. Med Marie Teztlaffs revidering og supplering kan man for første gang læse en ubeskåret udgave på dansk.
Så afliv det ærefrygtige rygte og bliv underholdt og stimuleret.