På besøg i det absurde – Erik Kulavig DET RØDE TYRANNI
Erik Kulavigs DET RØDE TYRANNI er et skud forløsende antihistamin for enhver, der er på nippet til at udvikle allergi overfor velfærdssamfundets kringlede politiske system. Der findes altså testede samfundsmodeller, der ikke kan anbefales.
Som menneske i et samfund, hvor de mange muligheder for at finde en vej igennem uddannelses-, privat- og erhvervsliv, fra tid til anden bliver beskrevet som en begrænsning og en øvelse som mange går kolde i, så er det sundt med et skud realitetstjek.
Og et realitetstjek er lige præcis, hvad DET RØDE TYRANNI er. Bogen har Stalin som den centrale akse for en generel beskrivelse af livet i det Sovjetunionen, hvor forvisninger og undertrykkelse tog organiseret fart. Lenins forhold til det sovjetiske folk var måske nok varmt i teorien, i hvert fald for noget af den, men han rystede ikke på hånden i kampen mod dem han betragtede som kommunisternes fjender. Alligevel er det under Stalin at det forskrækkende menneskefjendske system tager fart og skaber den virkelighed, der kostede et så stort antal mennesker livet, at det overgår både forstand og beregning. På side 102 er der et billede af en Kolkhos (de forkætrede tvangsetablerede gårdkollektiver), der i ”foråret” 1933 har fået besked på at starte såningen. Således beordret står kollektivet klar med heste, såplove og modløshed, da det hele foregår i 15 cm sne og med mere på vej. Billedet er præcist placeret som udtryk for den udfordring, det må have været at (prøve at) forstå, acceptere og leve uden at kny.
Erik Kulavigs projekt med DET RØDE TYRANNI er at bringe en dansk udlægning af den historie, der knytter sig til tiden lige før og under Stalins styre. Målet er dels en traditionel biografisk fremstilling af Stalin, men også en bredere udlægning af de konsekvenser, som hans politiske valg og mål havde for den sovjetiske befolkning. Fokus er på en afdækning af de strukturelle forhold i det sovjetiske samfundseksperiment krydset med personligheden Stalin. Hvad er den afgørende faktor for, at det endte i et mareridt?
Bogen fortæller os at Stalin var afgørende, men der var også strukturer, som umuliggjorde et positivt udfald af det enorme socialistiske projekt. Som sådan lykkes Kulavigs projekt godt. Man sidder efterfølgende med en oplevelse af en bred indføring, der både kommer rundt om personen, politikken og konsekvenserne. Som det er med brede indføringer, så kan man sidder med alle mulige argumenter for at fortællingen kunne være mere udførlig eller anderledes vinklet. En sådan kritik bør dog have respekt for målet med projektet, og med det i mente kommer Kulavig sikkert i havn.
Stoffets grundlæggende absurditet, hvis et sådan ord kan bruges om noget der havde en så reel og virkelighedsnær konsekvens for så mange, virker altså som et ædruliggørende skud historisk antihistamin for alle dem, der ligesom mig bruger tid på forargelser over forringelser eller uholdbare udviklinger i vores eget lille smørhul. Vi har det ret godt, husk lige det.
Sprogligt irriteres jeg fra tid til anden i læsningen over en politiserende tone i skrivningen, men på afstand kan det være svært ikke at acceptere, at Kulavig lader sig forarge eller udlægger teksten ansporet af de urimeligheder som stoffer omhandler. Sproget glider ikke lige så godt, som i andre af Kulavigs udgivelser. Med den brede tilgang til emnet kan man som læser godt savne lidt kraft og saft i det samlede udtryk. Med det sagt, så er DET RØDE TYRANNI en øjenåbner for alle med mod på at lære om det tidlige Sovjet, og mere tilgængelig end Bent Jensens store Stalin-biografi fra samme år.
