Mennesket og magtdyret – Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog – LLR
Den længe ventede bog om Venstres formand indeholder ikke nye afsløringer af skandaler. Til gengæld er den spændende læsning om magtsyge, manipulation og fløjkampe.
Citat
Jeg er enig med journalisten Kaare R. Skou fra Lejre, der sagde om Lars, at han har ni liv som en kat, og nu er han i gang med det syvende. Det er ret præcist. Nu er han så i gang med det ottende.
Bertel Haarder om LLR
Det er nok længe siden, at en politisk portrætbog har været ventet med så stor spænding og frygt, som bogen om manden, der med stor sandsynlighed bliver Danmarks næste statsminister, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Da bogen i starten af måneden langt om længe landede i handelen, kunne Venstrefolk tæt på Lars Løkke ånde lettet op. Portrættet af Venstres formand indeholder nemlig ikke nye afsløringer af skandaler, og bogen blev i store dele af pressen hurtigt dømt til at være en skuffelse. At kalde bogen en skuffelse er dog en smule uretfærdigt. LLR er på mange måder et godt stykke journalistisk håndværk, der indeholder spændende læsning om magtkampene i landets for tiden største parti.
Lad det være sagt med det samme. Noget specielt flatterende indtryk af formanden får man som læser ikke. I bogen hører vi blandt andet om hans overdrevne alkoholforbrug, hans problematiske forhold til egne og andres penge og om hans hidsige temperament, der ofte fører til en direkte brutal opførsel over for medarbejdere. Vi hører historier om, hvordan Lars Løkke Rasmussen, der internt i Venstre går under navnet ‘LLR’, har hang til luksus på andres regning, og om hvordan han pressede en ung chauffør så hårdt, at han til sidst gik psykisk ned.
Få af disse historier er dog nye. De er på forhånd nærmest gennemtygget af pressen, og derfor er bogens billede af Lars Løkke som et manipulatorisk magtdyr måske heller ikke så overraskende. Karker og Nørmark Krog formår dog at finde en balance, idet vi også hører om hovedpersonens stærke sider. Vi hører om hans stædighed og arbejdsomhed. Hvordan han som amtsborgmester opnåede succes, og hvordan han, da han var hårdt presset under COP15, fortsatte forhandlingerne, selv om resten af verden grinede af ham. LLR tegner billedet af en politiker, der med en utrolig strategisk sans formår at bide sig fast og stædigt opnå resultater. Derudover tegner bogen også billedet af en følsom mand, der sætter familien først og ikke tøver med at aflyse vigtige møder, hvis datteren har forstuvet foden.
Der hvor bogen bliver mest spændende, er i dens skildring af de interne magtkampe i Venstre. Partiet har i medierne altid formået at fremstå særdeles fasttømret, og man har formået at lukke ned for de fløjkampe, der for eksempel har præget Socialdemokraterne. I LLR bliver det dog klart, at billedet langt fra er så rosenrødt. Vi hører blandt andet om den ulmende utilfredshed med partiets udlændingepolitik, om fløjkampe, der i perioder nærmest sætter visse folketingspolitikere ud af spil og om, hvordan fløjen omkring Kristian Jensen konspirerede for at få Løkke til at trække sig som formand.
I den forbindelse giver bogen et billede af, hvad der skete på den skæbnesvangre dag, hvor de fleste på forhånd havde afskrevet Lars Løkke Rasmussen, men hvor han alligevel overraskede alle og overlevede endnu et politisk stormvejr.
Det er netop denne dag, der er omdrejningspunktet for bogen. Fortællingen er nærmest filmisk klippet, i det vi gang på gang vender tilbage til dagen på hovedbestyrelsesmødet. Spændingen bygges på denne måde langsomt op, også selvom vi på forhånd kender afslutningen. I mellemtiden tages vi tilbage i tiden og får udbygget vores viden om formanden og partiet.
Det er dog vigtigt at huske, at skildingerne og oplysningerne næsten udelukkende bygger på mundtlige kilder, der ofte er anonyme. Bogens sandhedsværdi afhænger altså af disse kilders oplysninger og troværdighed. Det er vel at mærke personer, der ofte selv vil have en interesse i en bestemt udlægning af historierne. Forfatterne har da også erkendt, at de hurtigt selv blev en ufrivillig brik i en spinmaskine, hvor nøglepersoners ønske om at dele deres version af begivenheder hurtigt kunne ændre sig.
Bogens vinkel og fokus fastlægges i starten, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2001 citeres for at sige:
– Magtens arrogance, vennetjenester og sammenspisthed fører til misbrug af magt, misbrug af penge, sløseri og elendig administration. Kammerateri.
Dette citat er bogens præmis, der måske er spændende, men også ensidig. Og selvom forfatterne også fremhæver formandens gode sider, så er det tankevækkende, at bogen udelukkende fokuserer på personstridigheder og nærmest ikke på politik. Som læser kan man få det indtryk, at de folkevalgte udelukkende beskæftiger sig med strategiske magtkampe og interne stridigheder. Det er nok trods alt, og heldigvis, ikke hele sandheden.
Med dette i baghovedet, så er bogen stadigvæk læseværdig og et udtryk for godt journalistisk håndværk. Den er velskrevet og godt opbygget, og den giver et spændende indblik bag facaden. LLR er ikke er et endegyldigt portræt, der viser hele billedet. Men den er et fascinerende portræt af en politiker, der gang på gang formår at overleve.
Jeg læste bogen efter at have læst din anmeldelse. Rigtig god god, og rigtig god anmeldelse
God anmeldelse af bogen om Lars Løkke Rasmussen 🙂