Da romantikken kom til Danmark – Mortensen & Schack DANSK LITTERATURS HISTORIE 1800-1870
Den klassiske fortælling om romantikkens betydning for dansk ånds- og litteraturhistorie har fået en ansigtsløftning.
Citat
Selv om den senere danske romantik i høj grad lader sig inspirere af begge, er det omdiskuteret, hvorvidt man også kan tale om en dansk romantisme, bl.a. fordi påvirkningen overvejende optræder som rent æstetisk og ikke har rod i et dybere holdningsmæssigt fællesskab. Af samme grund finder man i Danmark intet sidestykke til den politiske drejning, begge forfatterskaber undergår, hverken til Byrons trodsige individualistiske oprører eller Heines satiriske udlevering af de reaktionære politiske kræfter i Tyskland.
I løbet af de sidste tre år har Gyldendal løbende udsendt de bøger, som tilsammen udgør deres nye fembinds danske litteraturhistorie. Nu er det andet bind netop blevet sendt på gaden og heri sættes der fokus på perioden fra 1800 til 1870, og som det hører sig til ved den slags udgivelser er bidragyderne nogle af landets førende litteratureksperter, hvilket er garant for et tårnhøjt fagligt niveau.
Lad det være sagt fra begyndelsen. Hvis man forventer nye overraskende vinkler på denne periode bliver man skuffet. Det er nemlig ikke mere end ganske få år siden Gyldendal sidst udsendte et lignende flerbindsværk med en tilsvarende grundig behandling af samme periode, og indholdet adskiller sig da i hovedtræk heller ikke fra forgængerne. I forvejen er romantikken en af den danske litteraturhistories grundigst undersøgte perioder, og derfor er det forståeligt nok svært at presse mere frisk saft ud af den citron.
Det er dog på ingen måde ensbetydende med at værket ikke er værd at stifte bekendtskab med. I forhold til sine forgængere udmærker dette bind sig ved en meget høj grad af overskuelighed og sin stringente tilgang til stoffet. Knud Michelsens 70 sider lange indledende kapitel om romantikkens forudsætninger, karakteristika og betydning på længere sigt er en af de klareste introduktioner, der hidtil er skrevet om periodens virvar af navne, stilarter og forgreninger.
Efter det indledende kapitel går det løs med individuelle forfatterportrætter, og her såvel periodens litterære fyrtårne som de mindre kendte forfattere repræsenterede. Oehlenschläger, Andersen, Kierkegaard og Ingemann behandles side om side med nogen for eftertiden mindre kendte navne som Ludvig Bødtcher, Carl Bagger og Henrik Hertz.
Forfatterskaberne er grundigt og kompetent beskrevet i hvert deres selvstændige kapitel og samtidig er der blevet plads til en række kapitler, der retter fokus på de bredere historiske begivenheder, som var med til at præge periodens kultur og åndsliv. Det tunge litteraturhistoriske stof er serveret i en sproglig form, der gør til en ren fornøjelse at læse, samtidig med at de mange velvalgte illustrationer øger lysten til at lære om periodens forskellige kulturelle strømninger. Det høje faglige niveau kombineret med de store formidlingsmæssige kvaliteter gør, at bogen både henvender sig til den professionelle kulturhistoriker og den almindeligt interesserede læser.
DANSK LITTERATURS HISTORIE er på alle måder et vellykket og gennemarbejdet stykke dansk kulturhistorie. Bogen formår til fulde at formidle periodens kulturhistoriske forhold på en klar og præcis måde, hvilket gør den til en af de hidtil bedste fremstillinger af romantikken i Danmark.
