Sexet lyrik spiller op til lir – Pia Busk COUGAR
COUGAR er en befriende, humoristisk og sprudlende hyldest til lyrikken, sølvgråt kussehår og modne kvinders brusende begær.
Jeg ville skrive ting, som Ovid ville have
skrevet, hvis han havde været en dansk
kvinde lidt over halvtreds på vej gennem
Københavns gader en lørdag nat. Fandme!
Her er min elskovskunst for kvinder i
deres bedste alder. Sig bare, at bogen
er fuld af dårlige råd. Kald den beskidt,
fordærvet, obskøn – så meget desto bedre!
Pia Busk har skrevet en bog om ’elskovskunst for kvinder i deres bedste alder’. Den må gerne kaldes ’fordærvet’, skriver hun. Det er den måske, i hvert fald at dømme ud fra det illustrative omslag af en puma med flagrende tunger og delvist opløst skelettorso. Fordærvet eller ej, digtene er uden tvivl saftholdig sprogkunst. Det er sex og lyrik, når det er bedst.
En ’cougar’ er det engelske ord for en puma. Det er også slang for en moden kvinde, der dater yngre mænd. Og så er det Pia Busks tredje digtsamling bestående af 61 sonetdigte. Fælles for dem alle er, at de med deres skinnende pels er ’smækre langlemmede kattedyr på spring for at fange det udsøgte bytte’ – den ’saftige ungdom’.
Vi møder først et ’vi’ – de modne cougars – der siden indkredses til et ’jegs’ råd og rapporter fra jagten på de yngre mænd. Vi læsere adresseres som søstre i adrætte penselføringer, og inviteres dermed til at træde ind i intet mindre end et flammehav af begær og lyst sammen med cougar-jeget – et flammehav, hvor ’hver ny elsker bliver slugt af sit hundyr som kvas, der bliver kastet på et bål’.
COUGAR er en grundbog i kærlighed, der skal lære læseren kunsten at elske – en kunstform, der ifølge bogen selv har trange kår. Som en bog om elskovskunsten træder COUGAR ind i (og ironiserer en smule over?) en erotisk tradition, der blandt andet går tilbage til Ovid. Hvor Ovid især instruerede mænd i forførelsens kunst, instruerer Busk kvinder – særligt dem på sin egen alder – i samme. Her kontrasteres det opslugende begær med lavpraktiske råd til, hvordan modne kvinder får deres sult efter ungt kød stillet. For eksempel rådes der – ikke uden humor – til at være velinformeret om fodbold, til at spæne forbi ’rækkerne af safran’ i Irma og i stedet søge mod hjørnet ’efter papvin og flæskesvær’.
Digtene ikke bare hylder, men ligefem besværger begæret som en slags åndelig magt. Begæret er digtenes drivkraft og beskrives gennem klassiske ildmetaforer: bål, gnister og flammer. Men digtene er yderst bevidste om hvor laset sproget er, når det er lyst og begær, vi taler om: ’Vi brænder og brænder, og det værste er, at der ikke er andre ord for det end ’brænde’. Klichéer er som hemmeligheder: De lever i os som de ulmende bål, de beskriver’.
Kunsten, begæret og erotikken væves behændigt ind i hinanden i et på samme tid rytmisk og frit sprog. Netop kombinationen af det elegante sprog og begæret som drivkraft, gør digtene lækre og sexede. Derudover er digtene ofte både morsomme og, som jeg læser dem, selvironiske: ’(…) selv pikke og kugler har litterære talenter, og hvilken elsker kan ikke opøve evnen til at citere et knaldhårdt vers af Busk, når han får pusten igen?’ De er en hyldest til kunsten og erotikken – til de ’grå kussehår’ såvel som ’eksploderende pikke’ og ’rødglødende klitorisser’. Den får ikke for lidt.
Tag også bare dette på én gang fortvivlede og tragikomiske opråb:
’Undersøgelser viser en sammenhæng mellem stadig mindre læsning af poesi og et stadig mere forringet sexliv. Samfundet rådner indefra. Ingen læser mere Oehlenschläger, Rilke eller Ovid, det hele er en slap pornografisk forestilling (…) Engang var Danmark fuld af sonetter og forspil, fortællinger og g-punkter’.
Der er heldigvis hjælp at hente hos COUGAR, der på mange måder er befriende læsning. Befriende fordi Busk både giver plads til rynker, sølvgrå hår, den aldersbårne erfaring og cougarens blussende begær. I vores ungdomsfikserede, rynkeforskrækkede anti-aging-tid, har cougaren alligevel meget at tilbyde: ’Frugterne af de år, jeg har brugt på at lære kunsten at elske, opvejer snildt tidens torn i kødet’, og ’cougarens opgave er at vise en mand, hvordan han kan tjene klitoris som en gud’. Guder er der i øvrigt en del af – digtene er i det hele taget spækket med mytologiske referencer, der tilføjer dem tidløshed, samtidig med at digtene føjer knald tilbage til mytologien: ’Alle myter tager udgangspunkt i begæret: En finger slår klittens harpestreng an, Helenas g-punkt flammer op i mørket, Dido lægger sit bryst i Æneas’ hånd. Skulle poesien så begynde anderledes?’
COUGAR er en forfriskende digtsamling om en ofte alt for overset facet af det modne liv. Det er interessant læsning, der skiller sig ud fra tidens øko- og identitetspoetiske trend. Og så er den fuld af gode råd, der heldigvis aldrig bliver irriterende didaktiske, fordi man som læser fornemmer, at de gives med et glimt i øjet. Digtenes til tider højtidelige tone kombineres med en humoristisk og uformel indstilling, der opvejer de ganske få steder, hvor de ellers kunne virke en anelse fortænkte.
’Søstre, I kender problemet: Begær er noget rod!’. Og ja, det kan det være – men med COUGAR gør Pia Busk rodet dybt læseværdigt, og angiver samtidig veje gennem det for sine medsøstre og deres elskere.
