Cool rimer på old school – COOL NR. 1
Det nye tidsskrift COOL lader som om dansk litteratur før og nu er en del af hele verden, og det er den jo også!
Citat
Januar, 2012
Else Marie Bukdahls afløb er hele tiden stoppet med noget og rødt og blåt, og der er ikke andre end mig til at rense det.Maj, 2012
Ida Jessen har sendt en fællesmail til sine forældre og mig. Der står: JEG TAGER OP TIL EN MAND I AALBORG DER FORSTÅR AT SE KVALITETEN I MIN NOVELLE BRYLLUPPET PÅ 300 SIDER.Juni, 2012
Jeg beslutter at min næste roman skal hedde: ”Mand møder blink – kvinde møder vognstang.”Fra Helle Helle: Ti nye drømme
Der er virkelig meget, der afhænger af indstilling, tænker jeg, under læsningen af første nummer af tidsskriftet COOL, som – i Asger Schnacks redaktion – er udkommet på forlaget Bebop. Eller, mere præcist måske, af synsvinklen, af det snit man vælger at lægge gennem et felt. Men altså også af den entusiasme, hvormed man lægger det. Når man sidder med det absolut cool udseende hvide ‘tidsskrift for åbenhed’ mellem hænderne, er der ingen grund til at være deprimeret på dansk litteraturs vegne.
Det er nemlig litteraturen set fra Danmark, men så udpræget med udsyn – tværæstetisk såvel som internationalt og ikke mindst historisk – der står centralt i dette første nummer, og man har jo lov at håbe på, at det fortsætter sådan, selvom der i lederen loves stor variation i indholdet af fremtidige numre.
Der åbnes med et spritnyt og ligeså selvbevidst som litteraturhistoriebevidst ‘Digt til Edith Södergran’ skrevet af Theresa Salomonsen – klart, smukt og energisk: ‘Jeg er solbeskinnet fosforescenrende tagbeklædning’. Min interesse for at høre mere fra denne digter er hermed vakt. Ellers er udvalget broget – gammelt og nyt, litterært og kritisk, dansk og (lidt) oversat – men niveauet højt. Et fællestræk er en vis surrealistisk observans, noget seer- eller drømme-agtigt. Stor umiddelbar glæde fandt jeg ved Helle Helles lakoniske drømme, men mange andre bidrag – der er endda et fint musikalsk et på indlagt CD – er alle pengene værd. Genoptrykket af Peter Laugesens debut i anledning af 2012-jubilæet er en fin hyldest til digterens mangeårige virke. Man mærker, hvor længe det er siden, dobbelt-a’er og det hele, og alligevel er det nyt, strittende og laugesensk. Arven fra Lautréamont iblandet mundrette morsomheder og cool americana.
Jeg ved ikke helt med de billedkunstneriske bidrag. Jeg er med på at lade kunstarterne mødes og befrugte hinanden – og Lars Gundersens fotos af digteren Rasmus Halling Nielsen er interessante – men jeg havde været mere interesseret, hvis Hallings ord også var her. Per Kirkebys illustrationer føjer i sig selv ikke meget til Gustaf Munch-Petersens NITTEN DIGTE (opr. udgivet 1937), som er optrykt i sin helhed. Ikke for mig, i hvert fald.
Men det gør digtsamlingen godt at blive strakt ud. Hvert digt har eget opslag, og øjet har noget andet end ord at hvile ved på modstående side. Læseoplevelsens eksklusivitet højnes, og digtene kan bære det. Jeg har læst samlingen i gymnasiealderen og husker, at jeg var glad for den, men gensynet var endnu gladere, intet mindre end stormombrust. Redaktionelt er det godt set. For selvom det er flovt at indrømme, kan en slags blaserthed ofte forstyrre mig i læsningen af genoptrykte, historiske tekster. Jeg ser så at sige alderen (og skolelærdommens -ismer truer med at overtage mit synsfelt) i stedet for at lukke teksten ordentligt op og møde den herfra, hvor jeg står nu.
Det er det, COOL vil anspore os til at gøre, og det er godt nok er et prisværdigt projekt. Især når man har så rigt et katalog af materiale fra før og nu at opstille et møde med. Det er også derfor, COOL er yderst opmuntrende læsning, og sjældent er jeg blevet så effektivt mindet om, at litteraturen i Danmark er endnu rigere, end jeg til hverdag går rundt og regner den for.
