Det genetiske horoskop – Lone Frank MIT SMUKKE GENOM – HISTORIER FRA GENETIKKENS OVERDREV
Videnskabsformidleren Lone Frank går på jagt efter sandheden om selvet, personligheden og identiteten i DNA-molekylets kringlede spiral.
Citat
“Kære Lone Frank. Vi er glade for at kunne meddele dig, at resultaterne af din deCODEme Gen-scan nu foreligger. Klik her.”
Det er altid rart med en besked, man kan forstå, og jeg gør, som der bliver sagt. Et let tryk på musens ryg, og jeg er inde på min helt personlige side hos deCODEme, som lover, at de nu har testet min arvemasse for mere end en million genetiske markører. Glimrende. Nogle af dem har forskningen i forvejen forbundet med sygdomsrisiko, og som der står på skærmen: “Dine resultater omfatter 49 medicinske tilstande. Se din risiko, og læs om forebyggelse.”
Siden ser tilforladelig ud, men alligevel bliver jeg underlig tør i munden.
Lone Frank tager i MIT SMUKKE GENOM læseren med på en rejse rundt i et landskab af hvide kitler (som især beklæder amerikanere), mere eller mindre excentriske universitetsforskere samt et utal af videnskabelige projekter, gen-databaser, tests og rapporter. De søger alle sammen at lægge menneskets genetiske horoskop i form af en række procentsatser, der fx angiver hvor stor risiko et gensæt har for at udvikle kræft, skizofreni, stress eller hjertekarsygdomme, eller hvor højt det scorer på skalaer for karaktertræk som venlighed og åbenhed.
Bogen giver et indblik i en verden, man normalt ikke har adgang til, idet man møder nogle af personerne bag de videnskabelige tidsskriftartikler og reagensglassene. Den privilegerede adgang til laboratorierne rundt omkring i verden skyldes især, at Frank lægger sine egne gener til skue og dermed bliver konfronteret med sin genetiske arv og de dertil hørende fremtidige faldgruber. Om man synes om denne – til tider – selvudleverende stil er smag og behag, men dens fordel er, at den viser, hvilke eksistentielle problemer den enkelte kan ende i som et resultat af den genetiske informations øgede tilgængelighed.
Den vigtigste viden, bogen giver, er et overblik over aktuelle og fremtidige etiske og politiske problemer i forhold til forvaltningen af genetikkens resultater. Selvom bogen vitterlig er spændende og lærerig, og Frank er hjemme i sin disciplin og formidler, så alle kan være med, savner man af og til et mere kritisk perspektiv.
Frank inddrager ganske vist forskellige forskeres bekymringer, fx om hvorvidt almindelige mennesker er i stand til at håndtere den viden om deres egne gener, de nu (i hvert fald i USA) kan købe på internettet. Men det er som om Frank aldrig tager indvendingerne helt alvorligt. Selvom det er interessant at overveje, hvordan forsikringsselskaber fx kunne bruge oplysninger om deres kunders sygdomsrisici. Genetikkens dilemma er, at den i fremtiden kan skabe mirakler mht. forebyggelse af sygdomme, men i de forkerte hænder også er et uhyrligt kontrolapparat. Det sidste er Frank desværre ikke så interesseret i.
Man fornemmer i det hele taget, at Franks interesse ikke så meget ligger inden for sygdomsforebyggelse, men derimod i adfærds- og personlighedsgenetikken. Centralt står drømmen om Sandheden med stort S og kortlægningen af den personlige identitet én gang for alle. ”DNA lyver ikke”, som Frank bemærker, og derfor kan det fortælle én, hvordan man skal forebygge stress, og med hvem det genetisk set er smart at få børn med. De gammeldags begreber om kultur og personlighed er, ifølge Frank, nogle udflydende og udefinerbare størrelser, som det ikke er nemt for videnskaben at måle på: ’I den kulturelle kakofoni er det dejlig håndfast at kunne henvise til noget biologisk’.
Desværre kan den unge genetikforskning endnu ikke give så præcise svar, som Frank håber. Så indtil DNA-molekylets fire baser gør det muligt at afdække vores genetiske horoskop, har filosofien, socialvidenskaberne, historie- og kulturvidenskaberne heldigvis også lov til at byde ind med deres definition af mennesket. Læs i mellemtiden de tankevækkende historier fra genetikkens overdrev.
