Lyrisk branding – Simon Grotrian, Thomas Krogsbøl, Marianne Larsen, F.P. Jac m.fl. HALLO JEG ER VEJRET
Connie Hedegaard og Borgens Forlag flankerer ny digtantologi, der vil mere end blot være digtantologi. Den vil ændre verden.
Citat
Uddrag fra Jens Blendstrups ’Det oversvømmede digt’
Dette er kontinentalpladerne brugt til lasagne, en mærkelig variant lavet af en, der ikke er vant til at lave lasagne…
Klima- og Energiminister Connie Hedegaard har sat en kampagne i sving, der skal få os til at gøre lidt hver især for at mindske C02-udslippet. Til det formål har hun blandt andet sendt en lille digtantologi i trykken; sikkert fordi en kvik PR-mand med store briller har fortalt hende, at man skal gå utraditionelle veje for at skabe opmærksomhed, men måske også (en helt uhyrlig tanke) fordi ministeren faktisk læser digte en gang i mellem og kan se, at de kan noget?
Kolofonen i HALLO JEG ER VEJRET forsikrer om, at bøger er lavet af træer, som vokser i skove, og at der i det givne tilfælde er brugt såkaldt FSC-mærket papir. Det er her, det hele starter, for skal vi rokke ved den lurende katastrofe, må tingene sættes i sammenhæng, og forbrugsgodernes forsyningslinier gøres synlige. Det er brug for ’at sætte ord på udfordringen’, som ministeren skriver i bogens forord. ’Derfor har vi bedt lyrikerne’, fortsætter hun, ’om hjælp med lige præcis det. At sætte ord på.’ I forlængelse af den nyligt opblussede debat om kunststøtten er det interessant, at en regeringspolitiker her tror på, at den faktisk kan nytte noget, kunsten.
Når Hedegaard bruger den totale term ’lyrikerne’ er det lige flot nok. For det første er der kun tale om 12 af slagsen og kun lyrikere med kontrakt hos Borgen, så vidt jeg kan se. Hvorfor er Ursula Andkjær Olsen, en oplagt klimapolitisk digterinde, ikke med? Fordi hun har en aftale med et andet forlag, og fordi HALLO JEG ER VEJRET ud over den officielle dagsorden også er gemen forlagsbranding i form af et lyrikkatalog.
Titlen HALLO JEG ER VEJRET er taget fra Simon Grotrians indledende bidrag, der giver stemme til vejret i sin globale helhed og i sin lokale specificitet. ’ænderne roder/ i slam fra en pung’, hedder det, sikkert møntet på, at overforbrug (læs: pengepung) er den direkte årsag til klimaproblemerne. Peter Laugesen har lavet en ’aria’, hvor adskilte sangstemmer beskriver forskellige grader af klimakaos. Vi forandrer kloden og ’kan det hele/ undtagen standse/ hvad vi har ændret/ det løb er kørt’, som Laugesens digt tørt konstaterer.
De 12 tekster i HALLO JEG ER VEJRET spænder vidt i formel forstand, og en hovedmotivation for at læse antologien er alene denne diversitet. Således falder Morten Søndergaard ned i den patetiske fælde, som emnet åbner. Katastrofen er nær, men hvis vi rykker lidt sammen i rundkredsen kan vi, suk, ændre kursen:
– Hvert menneske er et sandkorn
der kan standse selv den mest velsmurte maskine
Anderledes pragmatisk er Thomas Krogsbøl, der har følgende kommentar til de forestående oversvømmelser:
– Jeg ser latterlig ud i sydvest
Sådan er der forskel på digte og digtere, og HALLO JEG ER VEJRET viser, at man sagtens kan spørge lyrikken til råds i selv de allervigtigste politiske sager. Man får nok ikke svarET, men man får helt sikkert stof til eftertanke og måske endda stof til handling?
