Orfeus på Hvilehjemmet – Claudio Magris SOM DE SIKKERT FORSTÅR
Italienske Claudio Magris giver med sin ultrakorte roman SOM DE SIKKERT FORSTÅR et interessant og (lidt for) insisterende bud på en moderne fortolkning af den græske myte om Orfeus og Eurydike.
Citat
Nej, ærede Formand, jeg har ikke forladt stedet, jeg er her stadig som De kan se. Men endnu en gang tak for særtilladelsen som jo ikke bare er særlig, men enestående, det er jeg fuldstændig klar over, De må endelig ikke tro at jeg ikke værtsætter Deres gestus. Han var også helt bevæget, han havde aldrig troet at det ville lykkes da han bad om den, om tilladelsen til at komme ind i Hjemmet og hente mig. Og han var så bange for at han ikke havde fået takket nogen – hvem det var, opfattede jeg ikke rigtigt i den svage belysning herinde, man ser så dårligt, skyggerne glider bort før man når at se ansigterne, og desuden ligner alle hinanden, vi ligner alle sammen hinanden, det er klart, et sted som her – ja, han var så bange at der var nogen der troede at han i sidste øjeblik ville vende om og takke Dem endnu en gang, og at det var derfor at…
Claudio Magris, født 1939, der ofte nævnes som opfinderen af essayromanen, er kendt for at arbejde med pan- og centraleuropæiske temaer. Og i sin nye bog har han taget fat i en af den vestlige kulturs centrale myter: nemlig den græske mytologis fortælling om det elskende par Orfeus og Eurydikes tragiske skæbne.
Det er en kendt disciplin i de sidste par århundreders litteratur at omskrive og gendigte gammelt mytestof. James Joyce gør det i ULYSSES, D.H. Lawrence gør det i MANDEN DER DØDE og herhjemme har senest Ib Michael kastet sig over netop Orfeusmyten i sin roman ORBIT. Orfeusmyten har i det hele taget været en populær myte, som måske mest berømt er blevet taget op af Rilke, Blanchot og Nerval. Og nu gør Claudio Magris det altså også i SOM DE SIKKERT FORSTÅR.
I den antikke version af myten skal den guddommeligt begavede digtersanger Orfeus hente sin elskede Eurydike, der er død af et slangebid, op fra underverdenen ved hjælp af sin kunst og sit lyrespil. I Claudio Magris’ hænder er Orfeus blevet en kendt og feteret digter i et moderne Italien. Eurydike er hans elsker, muse, redaktør mm., hendes slangebid en ‘banal infektion’ og underverdenen det enorme og mystiske Hvilehjem.
Det er begrænset med handling i den lille bog. SOM DE SIKKERT FORSTÅR er udformet som Eurydike-karakterens monolog henvendt til Formanden for Hvilehjemmet, en slags kafkask-orwellsk hospiceinstitution, hvor mennesker kommer hen, når de dør. Læseren får aldrig for alvor indblik i, hvordan det hele faktisk forholder sig, og det dunkle og hemmelighedsfulde er da også en pointe i Claudio Magris’ roman.
Monologen bevæger sig i flere retninger, ind og ud af erindringsspor og overvejelser om kunst, kærlighed og død. Men i al sin indviklede enkelthed er enetalen et forsvar for digteren, der helt ekstraordinært får lov til at føre fortælleren tilbage til livet – på betingelse af, at han ikke vender sig om mod hende, før de begge er kommet ud.
Den gendigtede Eurydike fortæller både ironisk og tvetydigt om digteren, der ikke kan klare sig uden hende, men som ikke desto mindre må undvære hendes hjælp og kærlighed for at blive en større kunstner. For ligesom Orfeus er han for grådig efter at kende underverdenens hemmelighed og vender sig om mod Hvilehjemmets indre. Og Eurydike må for altid blive på hjemmet.
Claudio Magris skriver fremragende – både inderligt og højstemt – og til tider virtuost, men han insisterer så meget på myten, at man alligevel sidder tilbage med en fornemmelse af, at bogen i lidt for høj grad er en stiløvelse. Den 55 sider korte roman bliver desværre aldrig så rørende, som den tydeligvis ønsker – og da slet ikke så gribende som myteforlægget i f.eks. Ovids METAMORFOSER.
SOM DE SIKKERT FORSTÅR er en poetisk metaroman om kunsten og kærligheden (også den erotiske). Om forfatterens liv og arbejde. Og om at elske på trods. Men den er desværre også et krukket kunststykke, der måske havde egnet sig bedre som en del af en novellesamling end som selvstændig roman. Som De sikkert forstår…
