Den mørkeste af dem alle – J. K. Rowling HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE
Den sorte juvel i J.K. Rowlings kronede værk om troldmandslærlingen Harry Potter.
Få bøgers udgivelse er blevet mødt med så megen længsel og angst, som HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE. I de to år, der er gået siden den forrige bog om Harry Potter grådigt er blevet indtaget, har Potter-fans verden over længtes efter J.K. Rowlings magiske univers og frygtet for Harry og hans venners skæbne. Døden, har Rowling udtalt, er det centrale tema i hendes bøger. Og læsere, der har fulgt Harry hele vejen vil da også vide, at Rowlings magiske univers får en dyster og mere grum tone i takt med, at Harry bliver ældre.
I de første bøger om Harry var det magiske univers charmerende og behageligt eskapistisk. På det sproglige plan blev Harrys eventyr akkompagneret af Rowlings sprudlende humor og opfindsomme ordspil, der pakkede historierne ind en kærlig og voksenvenlig ironi, der ikke punkterede fiktionen eller talte henover hovedet på børnene. Alle de ting genfinder man også i de senere bøger, inklusive DØDSREGALIERNE, men forskellen er, at Harrys første eventyr dybest set var ufarlige. Fra den fjerde bog i serien begynder folk tæt på Harry at dø, og i de to følgende bøger stiger dødsraten for Harry Potter-karakterer i en sådan grad, at flere læsere ligefrem har haft mistænkt Rowling for at nyde at slå sine personer ihjel.
Lad os bare slå det fast med det samme: HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE er den mørkeste af alle Harry Potter-bøgerne. Ikke alene er de to voksne, der var tættest på Harry, døde, men også den trolddom, der beskyttede ham fra den onde Lord Voldemort, er ophævet og tilbage står nu kun flugtens mulighed. Dermed er den velkendte formel, hvor én bog i serien tegner sig for et skoleår på Hogwarts, droppet. Det er ikke kun Harry, men også læseren, der bliver sat på en hård prøve, for er Harry Potter-universet virkelig det samme, når handlingen ikke udspilles i Hogwarts’ velkendte korridorer?
Nogle læsere vil til at begynde med sikkert føle, at Rowlings sadisme, der slog to af de mest elskede Potter-figurer ihjel og satte en kæp i hjulet på Harrys nyfundne forelskelse, nu har rettet sig mod læseren. Uden Hogwarts trygge rammer, uden Dumbledores beskyttelse og Sirius Blacks faderlige omsorg er læseren med Harry på herrens mark, bogstaveligt talt. Flugten fra Voldemort bevæger sig rundt i de engelske landdistrikter, og det er (også for læseren) virkelig svært at se, hvordan Harry skal bekæmpe den uovervindelige Voldemort. Likvideringer og kidnapninger bliver hverdag, og på Hogwarts lærer børnene at bruge ond magi.
Her spiller Rowling effektivt på den kollektive erindring om nazisternes og kommunisternes magtovertagelser og menneskeforfølgelser i det 20. århundrede. Harrys paranoia og håbløshed kommer i den grad ind under huden på læseren, og det er det, der gør HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE til en af de bedste bøger i serien.
DØDSREGALIERNE er mørk, men i mørket begynder der langsomt at tegne sig et mønster. Rowlings største bedrift med bogen er at binde alle de løse ender sammen fra de tidligere bind og give Harrys prøvelser mening. Rowling fremstår ikke længere som den lystmoderiske sadist, der ucermonielt aflivede Sirius Black i HARRY POTTER OG FØNIKSORDENEN, men som en modig forfatter, der tør skrive ærligt om døden til børn og alle andre, der vil læse med. Rowlings største og mest ekvilibristiske kunst er, at hun på den ene side kan give liv til drager, magiske sværd og trylleformularer, men på den anden side formår, at smitte læseren med Harrys angst, sorg og vrede.
Det er blevet sagt, at fra og med HARRY POTTER OG FØNIKSORDENEN, er bøgerne ikke længere for børn, men det er vås. Man gør ungerne en bjørnetjeneste ved at skåne dem for historier om ulykkelig kærlighed og død. I en tid, hvor de fleste mainstreamfilm og -bøger prøver at få børn til at grine eller spærre øjnene op, er Rowling en af de eneste, der forsøger sig med kartasis og lader de små simulere store følelser som kærlighed og sorg. Og resultatet er usædvanligt vellykket.
Med HARRY POTTER OG DØDSREGALIERNE er ringen sluttet for J.K. Rowling og Harry. Fans af serien kan stadig glæde sig til endnu to filmatiseringer, men historien om Harry Potter ender her. I børnenes fantasi lever Harry videre, men som voksen læser er det som at miste sin barndom igen det øjeblik, man vender den sidste side i Rowlings magiske, skyggefyldte og emotionelle mesterværk.
Anmeldelsen er bragt i BogMagasinet nr. 5 (november/december 2007).
