Perler – Lars Saabye Christensen DRENGEN DER VILLE VÆRE MED PÅ HOLDET og DEN MISUNDELIGE FRISØR
Med genudgivelsen af to af Lars Saabye Christensens tidlige bøger understreges det, at et helt forfatterskab kan være bundet fornemt sammen af en særegen tone og tematik.
Citat
Der var mænd, der nøjedes med at sige, hvis de da overhovedet sagde noget, som sædvanlig, kort ved ørerne, eller som måske, når sommerferien nærmede sig, på en god dag, kunne driste sig til at sige en hel sætning: Jeg tror, vi gør det ekstra grundigt denne gang, Frank.
(DEN MISUNDELIGE FRISØR)
Jeg husker så tydeligt, hvordan det var at være barn i 60’ernes Oslo. Jeg kan se Frognerparken og Majorstuen for mig, som stederne så ud en sommerdag. Jeg kan også huske, hvordan det var at føle sig udenfor. Særlingen alene i Oslo.
Eller nåh nej, jeg er forresten opvokset på Midtsjælland i 80’erne.
Alligevel vækker 60’ernes Norge stor genklang i min erindring, og det skyldes Lars Saabye Christensen. For hans romaner og noveller er umulige ikke at leve sig ind i fuldt ud. Det skyldes dels, at hans fortælleteknik er eminent, og dels, at hans tematik er meget almen. Han behandler nogle ofte banale situationer forbundet med stærke følelser, som alle kender eller har en erindring om.
Det er f.eks. følelsen af at være udenfor. Det er omdrejningspunkt i den korte roman DRENGEN DER VILLE VÆRE MED PÅ HOLDET, hvor den 11-årige dreng Ottos eneste tilknytning til fodboldholdet er, at hans mor vasker alle de beskidte trøjer. Han er ikke engang reserve. Men også reserverne går selvfølgelig skuffede hjem fra fodboldkampene i deres hvide fodboldstøvler, hvis renhed er et symbol på nederlaget – at de ikke kom i spil. Netop den detalje er et eksempel på, hvordan Saabye Christensen får koblet ting, begivenheder og følelser sammen på en måde, der ligner erindringens måde at arbejde på.
Romanens danske titel er dog ikke på højde med den norske originaltitel, som er GUTTEN SOM VILLE VÆRE EN AV GUTTA. Oversættelsen kunne snildt have været DRENGEN SOM VILLE VÆRE EN AF DRENGENE, og dermed havde den bibeholdt den underfundighed, som ligger i originaltitlen.
Den anden genudgivelse, DEN MISUNDELIGE FRISØR, er en samling af 4 noveller, som også er skrevet i Saabye Christensens sørgmodige-muntre stil. Især titelnovellen er fascinerende. Her tager hovedpersonen Bent et drastisk valg, da han efter 13 år med kedelige klipninger i genboen Franks frisørsalon går ind i den smarte salon ”Spaghetti”. Der får han en ny frisure, som puster liv i hans grå tilværelse. Men det skulle han aldrig have gjort. Mere skal der ikke røbes her.
De to genudgivelserne kan anbefales til næsten alle. For dem, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at læse Lars Saabye Christensen, er det et godt sted at begynde. Og dem, der har læst nyklassikere som HALVBRODEREN og BEATLES, vil med garanti også nyde genudgivelserne. De eneste, som jeg ikke vil henvende en anbefaling til, er dem, der allerede har læst DRENGEN DER VILLE VÆRE MED PÅ HOLDET og DEN MISUNDELIGE FRISØR. Jeg kunne ellers anfale at læse bøgerne endnu en gang, da de kun vinder ved at blive læst igen. Men det ville være overflødigt – for det har læserne helt sikkert selv fundet ud af!
