Tilværelsens sadisme – Johannes V. Jensen HIMMERLANDSHISTORIER
Virkeligheden, livet og døden rammer personerne som en forhammer i de barske og kyniske fortællinger om den golde, jyske egn, Himmerland, og som læser må man holde bogen lidt i strakt arm.
Johannes V. Jensen, ham med DIGTE 1906 og KONGENS FALD, begyndte i den sene del af sit forfatterskab at skrive en række tekster, der tog udgangspunkt i hans fødeegn. I den første tekst, HIMMERLANDS BESKRIVELSE, indkranser fortælleren området geografisk:
– Himmerland er det østlige Parti af Jylland der mod Nord og Vest begrænses af Limfjorden, mod Syd af Mariager fjord og mod Øst af Kattegat, indrammet af Købstæderne Aalborg, Nibe, Løgstør, Viborg og Hobro, otte-ti Mil på hver Led.
Men tag ikke fejl mht geografien. HIMMERLANDSHISTORIER handler ikke så meget om menneskene og livet i Himmerland, som den handler om mennesket og livet på et mere overordnet plan.
Nok har historierne lokalhistoriske islæt, personernes skæbner er lidt gammeldags, men de kan ikke dateres nærmere. Vi befinder os nok nærmere i en urtid, en ikke-tid eller en altid. HIMMERLANDSHISTORIER fungerer med andre ord som en samling myter.
Myten var en form, Johannes V. Jensen arbejdede med. Og dem, der har arbejdet med Johannes V. Jensen, har forsøgt at indkredse den særlige jensenske myteform. Det er ikke lykkedes endnu. Heldigvis. For god litteratur er sjældent skabt ud fra en gennemskuelig manual.
Men Jensen overtager imidlertid nogle af samtidens fortællinger. Der er en god portion darwinisme at spore, og Nietzsche synes at udgøre den helt store inspirationskilde – selvom Jensen ikke ville være ved det. Survival of the fittest, mennesket som biologisk væsen, overmennesketeorier, slavemoralske oprør, nihilisme, kynisme og ressentiment er nogle af de samtidige emner, man kan genfinde i teksterne.
Teksterne har også et humoristisk lag. Vi taler ikke om en gennemtænkt og teoretisk funderet, romantisk ironi, men om vittige indslag og uventede drejninger, der giver luft blandt de ellers ret barske historier.
For det er netop det barske ved livet vi ser i øjnene, når vi bladrer rundt i de fyrre tekster i HIMMERLANDSHISTORIER. At Jensen ikke var så barsk og hård i filten som person er egentlig lige meget. Men det er da meget sjovt at læse følgende selvkritik, når man har bladret lidt HIMMERLANDSHISTORIER. Jensen skriver i et brev:
– Jeg vil bekende for dig at jeg er altfor følsom skønt jeg gør mig saa haard som jeg kan.
Der er ingen følsomhed eller fortællemæssig medfølelse i HIMMERLANDSHISTORIER, hvorfor teksterne får et lettere sadistisk præg. Eat this! Take it or leave it! Mennesket er et dødeligt væsen og de fleste dør i ensomhed.
