Den middelmådige historie fortsætter – Jan Guillou MELLEM RØDT OG SORT
Tredje bind i Jan Guillous historiske serie kommer tættere på mellemkrigstiden og nazismens spæde start i Tyskland. Det er fortsat overfladisk – men til tider også interessant.
Citat
Men selv om man måske kunne ønske det, lod det moderne sig jo ikke standse, det oplevede man meget stærkt her i hjertet af Berlin, hvor femogtyve sporvognslinjer og undergrundsbanen mødtes og alting var i konstant bevægelse, en uendelig trafik af mennesker og køretøjer, der strømmede uimodståeligt i retning af fremtiden. Udviklingen lod sig ikke bremse. Det var måske det samme med Harald. Han lod sig ikke bremse, lige så lidt som Tyskland.
Jan Guillous episke fortælling, der eftersigende skal strække sig helt op til 2001, bevæger sig nu gennem mellemkrigstiden og op til 1939, hvor nazismen holder Tyskland i et jerngreb. Historien følger stadig de tre brødre: Sverre, Lauritz og Oscar; tre hårdtarbejdende, norske genier. Brødrene og deres respektive familier har det som altid forrygende og sejler afsted på det økonomiske opsving, som om mellemkrigstiden var en leg.
MELLEM RØDT OG SORT starter rimelig tamt. Den fortsætter også rimelig tamt, idet brødrenes ideelle liv og fantastiske talenter ikke byder på meget andet end de utroværdige følelser, der også var at finde i seriens forrige to bøger. Men til forskel fra BROBYGGERNE og DANDY kommer MELLEM RØDT OG SORT faktisk med en interessant skildring af den tyske nationalisme og tidlige nazisme i form af dels brødrenes kærlighed til Tyskland og dels konkret i Lauritz’ søn Harald.
Harald bliver rekrutteret til en ekstrem nationalistisk børnebande, en underafdeling af SA. Harald bliver selvfølgelig opdaget og stoppet, inden han når at deltage i mord og overfald – den slags sker jo ikke i familien Lauritzen – men Haralds politiske standpunkt forbliver nazistisk. Efter nazismens udbredelse i Tyskland, flygter Sverre og Oscar op til broren Lauritz, der er bosat i Sverige, mens Harald forbliver i Berlin opsat på en karriere inden for det tyske militær.
Tysklands rivende udvikling blotlægges således sideløbende med historien om familiens økonomiske og kunstneriske eskapader, og ikke mindst den elskede sejlsport, de som altid excellerer i. Guillou skriver godt, ikke alle dele af brødrenes tilværelse er lige oprivende, men de hjælper til at danne et samlet billede af en heldig overklasses omstændigheder i mellemkrigstiden. Og hertil får man også en portrættering af tidens kunstneriske og arkitektoniske udvikling, samt den begyndende kvindefrigørelse.
De tre brødre har altid følt en stærk tilknytning til Tyskland, og i gennem dem formidles en mere forståelig borgerlig nationalisme: håbet om Tysklands oprejsning efter Første Verdenskrig, alle de fantastiske muligheder for en mægtig og moderne nation. Guillou skaber her en relation til tyskeren som almindelig borger, men distancen til den radikale nationalisme bevares. Anti-semitismen udbreder sig stødt, men den tages aldrig seriøst af den almindelige tysker, hvilket belyser et interessant problem i befolkningen. Selv i Harald, der ender som officer i SS og som Hermann Görings personlige protegé, beholdes en naiv kærlighed til Tyskland og en rationel skelnen mellem orden og kaos – men ingen egentlig refleksion. Denne naivitet findes i gennem hele MELLEM RØDT OG SORT og fungerer faktisk glimrende til at understrege den civile befolknings delvise afstandstagen og delvise uvished.
Med familien Lauritzen præsenterer Guillou et ofte overset perspektiv: den almindelige tysker midt i nazismens hvirvelstrøm og dennes syn på udsigten til endnu en krig. Desværre er Guillou stadig Guillou, og selvom han er en glimrende historiefortæller, der kan sætte begivenhederne i perspektiv, så forbliver hans personer upersonlige og deres handlinger utroværdige. Selv med Hitlers fremgang, SA’s overfald og Anden Verdenskrig i horisonten ender det godt for vores hovedpersoner, og de få tragiske hændelser de oplever, fremstår kun trivielle i relation til deres omverden.
Stort tak Mette
en flåt anmeldelse….god