Åbne ører for forandring – Jørn Lund DANSK I NULLERNE – 50 SPROGLIGE DIAGNOSER
Sprogprofessorens klummer om det danske sprog i det 21. århundredes første årti er informative og ikke mindst sympatiske. Kun når sprogbrugen truer sprogets mangfoldighed, giver Lund den et par revsende bemærkninger med på vejen – vores unuancerede og lade brug af adjektiver burde få sig en tiltrængt ’fedt’-sugning.
Citat
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ikke bryder mig om fed i den nye betydning, hvilket har overrasket mig, da jeg normalt ikke er nogen modstander af sprogudvikling. Forklaringen er den, at ordet fortrænger en lang række mere karakteristiske adjektiver, som rent ud sagt bliver marginaliseret.
Hvis man slår ’diagnose’ op i Ordbog over det Danske Sprog, finder man – ud over information om ordets græske oprindelse – synonymerne ’undersøgelse’, ’afgørelse’ og ’bestemmelse af et sygdomstilfældes art’. Det sidste er vel det mest udbredte, men når Jørn Lund har valgt at bruge ordet i undertitlen til hans seneste udgivelse DANSK I NULLERNE – 50 SPROGLIGE DIAGNOSER, må betydningen være den første. For det første fordi bogen er et pragteksempel i nysgerrige undersøgelser og observationer, for det andet fordi det ikke ville ligne professoren i dansk sprog at karakteriserer sprogets udvikling som sygeligt. Tværtimod er han åben over for den naturlige dynamik og de forandringer, det medfører, og han er forbilledlig lydhør over for både slang, gamle fraser og låneord.
I forordet udpeger Lund selv nogle af de temaer, der er gennemgående i bogen og ergo kendetegnende for undertegnedes modersmål efter årtusindeskiftet: Hvordan det engelske sprog smitter af på det danske, yndlingsord, truede ord, sanser og ikke mindst tidsånden:
– At konkurrere og elite er godt, i pagt med tidsånden; det var det ikke for 25 år siden. At blive afskediget har altid været en belastning, og den er ikke blevet mindre i en tid, der kan pakke alting ind i ord. At være offer for nødvendige tilpasninger er ikke nødvendigvis lettere end at blive fyret med rene ord.
Abonnenter på Politiken vil allerede have stiftet bekendtskab med de 50 diagnoser, som de sidste par år er blevet trykt i avisen og som næsten uden undtagelse er fire sider lange. De korte kapitler gør, at den optimale læsning ikke er ud i et stræk. I stedet kan man med fordel pletlæse; fra tid til anden tage en anekdote om familierelationer, præpubertært gymnastiktøj eller de såkaldte ’Ti stille plastrer’.
Jørn Lund, der går sin daglige gang som direktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskab, har en lun og mild farhumor, der for det meste er sympatisk, men desværre også kan kamme over og blive småpinlig:
– Man kan også sige ”Giv mig ti” – og så får man begge hænder i spil. Udtrykket er dannet efter engelsk mønster – som så meget andet. Men det kan misforstås, hvis man siger ”Giv mig seks!”
Høhø-humoren til trods vil jeg anbefale bogen til alle, som har en interesse i det danske sprog. Det burde i princippet være alle, der taler denne kartoffeltunge, eller alle der ønsker at lære det. Hvis det ikke lød så grimt, ville jeg karakterisere Lunds sproglige diagnoser, som den perfekte lokumsbog. Ment i betegnelsens allermest positive betydning: det er en perfekt samling velskrevne tekster til kortere pauser, der giver lyst til at tænke nærmere over etymologi, hverdagssprog og fremtiden for vores – ikke altid helt logiske og særegne – sprog.
DANSK I NULLERNE er – for nu at bruge et par af Jørn Lunds egne forslag til adjektiver, man kan bruge i stedet for det alt andet end nuancerede, men meget udprægede ’fed’ – en fortræffelig, glimrende, tiltalende, rar og helt all right bog.
