Action på briksen – Jed Rubenfeld MORDETS ANALYSE
Sigmund Freud i rollen som profilekspert, Carl Jung som den usympatiske egotripper, der går ham i bedene, samt et farverigt galleri af turn-of-the-century-New-York-ludere, -lommetyve, -snushaner og ikke mindst masser af blaserte aristokrater à la Edith Wharton og Henry James! Jed Rubenfelds debutroman er et festfyrværkeri af en krimi.
Citat
– En episode som den, pigen her har været udsat for’, sagde Freud,’vil, uanset, hvor brutal, hvor frygtelig den har været, normalt ikke fremkalde hukommelsestab i hendes alder. Er offeret ellers sund og rask, vil hun sagtens kunne huske, hvad der er foregået. Men har hun tidligere været udsat for en anden traumatisk oplevelse – så traumatisk, at erindringen om den er fortrængt fra bevidstheden – vil et nyt overfald kunne fremkalde hukommelsestab, fordi hun ikke vil kunne tænke på det nye overgreb uden også at udløse erindringer om den tidligere oplevelse, og det vil hendes bevidsthed ikke tillade.’
– Herre du milde, sagde borgmesteren.
– Hvad skal vi dog gøre, spurgte Higginson.
– Kan De helbrede hende?, brød borgmesteren ind. ‘Hun er den eneste, der kan give et signalement af overfaldsmanden.
– Hypnose? foreslog Ferenczi.
– Det vil jeg stærkt fraråde, sagde Freud. ‘Det vil ikke hjælpe hende, og desuden er erindringer, der fremkaldes under hypnose, upålidelige.
– Hvad med denne…denne analyse, som De kalder det?, spurgte borgmesteren.
– Vi kan begynde allerede i morgen tidlig, svarede Freud. ‘Men jeg må advare Dem: Psykoanalyse er en intensiv behandlingsform. Patienten skal tilses dagligt, mindst en time hver dag.
Den amerikanske juraprofessor Jed Rubenfeld har øjensynlig ikke haft så mange skrupler, da han satte sig ned og skrev sin dundrende succesfulde debutroman, MORDETS ANALYSE – og gudskelov for det. Man er i godt selskab fra start til slut med denne krimi, der ubesværet blander slapstick-humor med lærde psykoanalytiske diskussioner og hæsblæsende action. Alt sammen så meget desto mere fornøjeligt, fordi Rubenfeld overrasker med et overordentlig udspekuleret plot.
Intrigen er i første omgang enkel: I 1909 ankommer Sigmund Freud og Carl Jung sammen med et par andre europæiske psykoanalytikere til New York, hvor de skal promovere deres relativt nye og – i USA i hvert fald – stadig kontroversielle fortolkning af det menneskelige sinds dybder. De er blevet inviteret af den lille, loyale skare af tilhængere, der på det tidspunkt er etableret i de østamerikanske universitetsmiljøer, blandt hvilke vi bl.a. finder romanens jeg-fortæller, den unge læge Stratham Younger.
Samme aften som de ankommer, bliver en ung, velhavende kvinde fundet kvalt i sin luksuslejlighed midt i New York, og et par dage efter er det ved at gå galt for Nora Acton, en anden ung pige fra byens overklasse. Hun undgår med nød og næppe at blive myrdet på sit eget værelse i forældrenes villa, men mister efterfølgende stemmen og hukommelsen.
Sigmund Freud bliver tilkaldt, fordi en eller anden kan huske, at han vist kan noget med at behandle psykosomatiske symptomer og grave i det ubevidste, men den berømte østriger overdrager snart sagen til Stratham Younger – øjensynlig for at se, hvad han dur til – og lover til gengæld at bidrage med gode råd til Noras psykoanalyse. Snart er vores unge helt hvirvlet ind i et både røget og speget spil, der ikke blot involverer den gådefulde, smukke Nora, men også bringer ham på kollisionskurs med nogle af byens mest indflydelsesrige personer.
Undervejs får han følgeskab af den gemytlige unge politimand Jimmy Littlemore, der fra officielt hold er sat på sagen, og jagten på morderen fører vores to helte gennem et formidabelt New York-omkring-år-1900-panorama, som Jed Rubenfeld fremmaner uhyre overbevisende: Et New York i permanent byggerus, hvor skyskrabere, mægtige jernbroer og dristige konstruktioner skyder op overalt, og hvor stenrige tycoons, byggematadorer og aristokrater udlever Den Ny Verdens drømme om luksus på skuldrene af hårdtarbejdende, fattige indvandrere fra hele resten af verden.
Det er således et meget suggestivt tidsbillede, Jed Rubenfeld får flettet ind i sin fortælling, som undervejs også får plads til en række parallelle intriger, der tematiserer den interne splittelse i den tidlige psykoanalytiske bevægelse. Rubenfeld iscenesætter bl.a. bruddet mellem Freud og Jung (sidstnævnte må have en meget lille stjerne hos forfatteren, for han er skildret gennemført usympatisk i hele bogen), ligesom den voldsomme skepsis, psykoanalysen mødte i tidens seksualforskrækkelse og konservatisme spiller en væsentlig rolle i romanen. I den sammenhæng vækkes der – formentlig ikke helt utilsigtet – associationer til vore dages USA, men forfatteren er heller ikke bleg for at ironisere over psykoanalysens faldgruber.
Lad Dem derfor ikke afskrække af bogens temmelig corny forside! Indholdet er en gang rasende anbefalelsesværdig underholdning for folk, der kan lide at tænke og lære noget, mens de læser. Hermed anbefalet.
PS: Deres anmelder kan ikke lade være med at gøre opmærksom på, at Jed Rubenfeld på den amerikanske jurahjemmeside ‘Above the Law’ er blandt de nominerede i kategorien ‘Law School Dean Hotties’. Tjek ham og alle de andre hotte juraprofessorer ud og stem.
