Af en komapatients bekendelser – Liz Jensen LOUIS DRAX´ NIENDE LIV
Liz Jensens roman LOUIS DRAX’ NIENDE LIV’ er en fascinerende og mildt sagt foruroligende fortælling om alt det, der foregår inde i hovedet på en lille dreng i dyb koma.
Man siger, at katte har ni liv. Tilsyneladende gælder det også for otteårige Louis Drax, som er hovedpersonen i den britiske forfatter Liz Jensens seneste roman, LOUIS DRAX´ NIENDE LIV. Otte gange – en gang for hvert år, Louis Drax har levet – har døden haft bud efter ham, og hver gang har han klaret frisag.
Det kan ikke blive ved på den måde, som Louis’ mor bekymret påpeger, og katastrofen indtræffer da også på hans niårs fødselsdag. Louis dratter ned fra en klippe i Auvergnes bjerge, og bliver i første omgang erklæret klinisk død. I strid med al videnskabelig fornuft vågner han imidlertid op i lighuset, netop som man skal til at obducere ham! Det ligner et mirakel, men træerne vokser ikke ind i himlen.
Louis Drax ligger i dyb koma, og det er i denne tilstand, han tager hul på sit niende liv. Det er i denne tilstand, vi møder ham i Liz Jensens roman, som skiftevis fortælles af Louis selv og af lægen Pascal Dannachet, som har ham i behandling på sin klinik i Provence. I vekselvirkningen mellem disse to stemmer har forfatteren skabt en bizar, foruroligende og sine steder krybende uhyggelig fortælling, der langsomt men sikkert afdækker, hvad det egentlig var, der skete den dag i bjergene, og ikke mindst, hvad der gik forud.
Bevidstløs eller ej – Louis’ bevidsthed kører på højtryk, og Dr. Dannachet må snart sande, at drengen besidder hidtil usete og aldeles naturstridige evner, der får uforklarlige ting til at ske på komaklinikken.
LOUIS DRAX´ NIENDE LIV falder således både indenfor rammerne af den klassiske krimi og den psykologiske thriller, men Liz Jensen giver først og fremmest et originalt bud på et moderne gotisk gys, hvor tilstanden mellem liv og død er i centrum for begivenhederne. Louis Drax’ koma er i den forstand en variation over genfærdets position i den klassiske gotiske skrækvision, og ligesom genfærdet stræber han også mod at forstå omstændighederne omkring sin død – og måske i sidste ende hævne den.
Romanen er allerstærkest, når den giver dette tavse lille gespenst stemme. Louis Drax lægger nemlig ingen fingre imellem: Det er brutalt, frækt, perverst, ondt og ofte meget, meget morsomt. Ingen går fri af drengens nådesløse udlevering, og Liz Jensen spiller meget overbevisende på modsætningen mellem det komatøse barns engleagtige fremtoning i det ydre og afsløringen af det samme barns reelle uskyldstab, som synes monstrøst.
LOUIS DRAX´ NIENDE LIV er en fascinerende, absolut læsværdig og yderst underholdende roman, som hermed anbefales på det varmeste. Claus Bechs fremragende oversættelse gør ikke fornøjelsen mindre.
