Ak, hvor uforandret! – Jørgen Larsen GAMLE KØBENHAVN – FLERE HISTORIER OG FOTOS FRA EN SVUNDEN TID
Journalisten Jørgen Larsen har udgivet andet bind af sine Københavnsportrætter, som tidligere har været trykt i Berlingske Tidende. Men selvom det er guf for nostalgikere, savner konceptet en rød tråd. Udvalget virker tilfældigt, kronologien er helt i skoven, og hvorfor er der ikke noget forord?
Hvis man som undertegnede anmelder er den stort set lykkelige indehaver af et fast abonnement på ’Tanten’ fra Pilestræde, er der sandt for hendes dyd ikke meget nyt at hente i andet bind af Jørgen Larsens FRA DET GAMLE KØBENHAVN. Bogen er ganske enkelt et genoptryk af 46 anekdoter om hovedstadens historie, der tidligere har været bragt på bagsiden af avisens Magasin-sektion, og tilhører man Jørgen Larsens faste læserskare – som undertegnede absolut gør – burde man af hensyn til sin pengepung i stedet finde saksen frem og lave sit eget udvalg.
Hverken forfatteren eller forlaget har nemlig fundet det umagen værd at underkaste materialet nogen form for redigering, endsige udstyre bogen med et forord, hvilket vel var det mindste, man kunne forlange. Det virker tarveligt og sjusket, uanset den udmærkede papirkvalitet, den pæne indbinding og de fine billeder.
Nu er der jo også andre mennesker i verden end Berlingske Tidende-læsere, men hvorfor har man så ikke forsøgt at skabe en rød tråd mellem teksterne? Hvis man ikke er bekendt med Jørgen Larsens daglige klumme, virker det temmelig underligt, at der hverken er nogen kronologisk, tematisk eller geografisk sammenhæng mellem teksternes emner. Vi flyver rundt mellem århundrederne og de sociale lag, og det ene øjeblik er vi ved Marmorkirken, det næste på Damhuskroen. Konceptet virker udmærket i avisen, hvor ’springene’ forekommer naturlige fra dag til dag, men i en bog bliver indtrykket rodet, tilfældigt og useriøst.
Måske er problemet med FRA DET GAMLE KØBENHAVN blot, at den genremæssigt placerer sig mellem to stole. Det er ikke traditionel historieskrivning, det er ikke topografi, og på grund af den manglende indbyrdes sammenhæng mellem fortællingerne savner bogen også de basale kvaliteter, som mange populærhistoriske fremstillinger ellers sagtens kan have.
Hvis man skal rubricere FRA DET GAMLE KØBENHAVN er det i virkeligheden mest oplagt at definere den som god gammeldags lokumslæsning. Ude på det lille hus vil bogens letlæste og anekdotiske form komme til sin ret.
Det samme vil forresten Jørgen Larsens forkærlighed for historier om letlevende piger, værtshuse og ’kvarterer-hvor-pæne-mennesker-ikke-kom’, og bogen er således et kvalificeret bud på et alternativ til de FHM- og M-blade, der – er det anmelderens erfaring – fylder op på mange mandlige singlers badeværelser. Og helt sikkert mere populært, når mor kommer på besøg.
