Alt godt fra havet – alvorlige skipperhistorier fra Carstens Jensen VI, DE DRUKNEDE


Det kan godt betale sig at gå ombord i de 700 sider, som udgør Carsten Jensens hit af en skipperkrønike. Sørøverhistorierne stikker nemlig dybere end skrumpehoveder og kulørte skrøner.

Citat

Han havde været syd om Kap Horn og hørt pingvinen skrige i den begsorte nat. Han havde set Valparaiso, vestkysten af Amerika og Sydney, hvor træerne om vinteren mister barken i stedet for bladene, og kænguruerne springer omkring. Han havde mødt en pige med drueøjne med navn Sally Brown og kunne berette om Foretop Street, La Boca, Barbary Coast og Tiger Bay. Han havde krydset ækvator, hilst på Kong Neptun og mærket det bump, det giver, når skibet krydser Linjen. Han havde ved den lejlighed drukket saltvand, fiskeolie og eddike. Han var blevet døbt i tjære, lampesod og lim, barberet med en rusten kniv med hakker i bladet og havde fået sine rifter plejet med salt og kalk. Han havde kysset den koparrede Amfirites’ okkerfarvede kinder og haft næsen nede i hendes lugteflaske, som var fyldt med afklippede negle. Laurids Madsen havde været vidt omkring.

Havet er sømandens evige dilemma. På den ene side er det kilden til forsørgelsen af den ventende familie i den lille fiskerby, hvis hele eksistens afhænger af sømandens tur på søen. På den anden side er havet nøglen til indfrielsen af udlængslen mod fjerne og ukendte egne, hvor hjemstavnens forpligtelser er blegnet til fordel for eksotiske skønheder og fremmede kulturer. Dilemmaet plager de tre hovedpersoner i Carstens Jensens skibskrønike, som alle vælger at give efter for havets lokken og må tage de uhyggelige konsekvenser af valget.

Hjemstavnen for de tre sømænd er fiskerbyen Marstal, hvor romanen strækker sig over et århundrede fra danskernes krig mod tyskerne i 1848 til en helt anden slags krig mod tyskerne omtrent hundrede år senere.

Den lille historie indlejres i verdenshistorien, men der er ingen tvivl om, at det er selve mennesket og ikke historien, der er kernen i romanen. Det er mennesket i sin søgen efter sig selv og sine værdier, som kan formes hele livet igennem og aldrig når et status quo. Men det er også mennesket, der konfronteres med sig selv og sin etik i tilspidsede krisesituationer, hvor umulige valg må træffes, og de moralske efterdønninger aldrig hører op.

Det sker fx, når kaptajnen Knud Erik under 2. Verdenskrig må tage stilling til, om han vil udsætte sin besætning for livsfare ved at redde druknende krigsofre. Eller når skippersønnen Albert, der er på jagt efter sin forsvundne far, må vælge mellem at tage hyre på et skib med en samvittighedsløs kaptajn eller droppe sin søgning.

Det er netop på disse afgørende steder i romanen, at krøniken bevæger sig fra at være underholdende skipperhistorier fra de syv verdenshave til at være en indsigtsfuld beretning om det gode og det onde i mennesket. En balance, som ifølge den nu gamle og erfarne skipper Albert helst skal være i orden, men som alligevel i løbet af romanen svinger faretruende.

De alvorlige og refleksive forløb i romanen er ikke kun rørende i deres sympatiske udlevering af mennesket og dets væsen, men er samtidig med til at løfte hovedpersonerne fra blot at være generationsrepræsentanter til at også at være nuancerede individer. Men lige præcis med hensyn til personkarakteristikken begynder romanen at halte alvorligt. For de nuancerede personportrætter er åbenbart forbeholdt mandeskikkelserne. Kvindefigurerne begrænser sig nemlig til to trættende og til hudløshed typiske typer.

På den ene side findes de eftergivende og passive hustruer med trætte rynker om mundvigen, som står uforstående over for mandens udlængsel, da de selv er angste for det ukendte og kun har forståelse for provinsens glæder. Den anden fløj udgøres af handlekraftige kvinder, som i kraft af deres køn symboliserer det seksuelle og sanselige og alle de andre klicheer, som sætter sømændene griller i hovedet og gør kvinden til et uinteressant appendiks. En anstrengende og gammeldags kvindefremstilling, der ikke klæder en ellers medrivende, smuk og indsigtsfuld roman.

Skrevet af Kristine Snedker

Cand.mag. i dansk og tysk. BA i litteraturvidenskab og retorik.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *