Alvor og show – Mads Steffensen og Marcus Aggersbjerg MADS & MONOPOLET
Det måtte jo komme. Mads & Monopolet er blevet til samtalebog. Det var måske et lidt sent træk, for den massive strøm af samtalebøger er så småt stilnet af. Fungerer det så? Ja, det gør det faktisk.
Citat
MADS: Men lyver du aldrig en lille smule for at komme helskindet gennem en situation, Asger?
ASGER: Nej, og derfor kan jeg heller ikke blive politiker. På Christiansborg forventes det jo nærmest, at man lyver. Jeg har altid ment, at man skal holde sig til sandheden. Men som jeg også plejer at sige: ’Man skal fortælle sandheden, men der er ingen grund til at rutte med den.’
PERNILLE: Det kaldes spin, dér hvor jeg arbejder.
Siden 2003 har Mads Steffensen og hans panel af kendte danskere ageret lørdagsunderholdning, mens Danmark drikker morgenkaffe og sorterer Tre store personligheder diskuterer et som Steffensen selv forklarer i forordet til denne bogudgave af Mads & Monopolet.
Det er oplagt, at lave programmet til samtalebog, for de korte, hidsige diskussioner passer lige til et kapitel på ti sider. Herefter kan tavlen viskes ren, og man kan gå videre til noget helt andet. Det kan undre at bogen først kommer nu. Mads & Monopolet gik i luften samme år som den første stime af samtalebøger udkom, anført af Karen Thisted med Johannes Møllehave i samtale med diverse venner. Siden har man kunnet fodre svin med mere eller mindre velfungerende samtalebøger. Nu er strømmen stilnet af.
I MADS & MONOPOLET, der har undertitlen PARFORHOLDET – HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? er det Hella Joof, Asger Aamund og Pernille Rosenkrantz-Theil, der diskuterer. Er man en af de knapt 600.000, der hører P3 lørdag formiddag, vil man genkende formen fra programmet. Bogudgaven bringer ikke så meget nyt med sig, men det er egentlig fint nok, når formen fungerer. Der er skåret i interne vittigheder og fnisen, så diskussionen er i fokus. Mellem dilemmaerne får en af paneldeltagerne lov til at tale ud om et emne i en monolog. Hvert kapitel indledes desuden med en lille anekdote fra ordstyrer Mads Steffensen.
Det var faktisk først efter endt læsning, at det gik op for mig, at jeg havde læst en bog om parforhold. Der er, heldigvis, ikke ret meget
ægteskabsrådgivning over bogen. Dilemmaerne er ret almindelige, men altid forankret i genkendelige optrin fra hverdagen. Svarene, der gives,
er personlige og selvironiske frem for eviggyldige. Det skinner igennem, at monopolet ikke altid har tilstrækkelig med information, og derfor må gætte for at kunne levere et klart svar. Det er tvivlsomt, at ’Lasse, 36 år’ eller ’Lene, 50 år’ får brugbare svar, men de er i alt fald underholdende.
Samtalebøger er en diffus genre at dykke ned i, fordi det eneste umiddelbare fælleskriterium synes at være samtalen mellem to eller flere mennesker. Det er ikke alle samtaler, det er lige sjovt at overhøre, og det er slet ikke alle samtaler, der egner sig til at blive offentliggjort. Denne her gør, og det gør den, fordi der ikke er tvivl
om, hvor samtalen skal hen. Når hvert dilemma varer ti sider, skal alle tre i monopolet have præsenteret deres argumenter på meget kort tid. Det kan desuden mærkes, at bogens deltagere har fulgt opskriften lørdag efter lørdag i årevis. De er trænede i at levere varen. Der er både alvor og show, når monopolet stiller op.
Som samtalebog fungerer MADS OG MONOPOLET, PARFORHOLDET – HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? glimrende. Mange vil hade den, men så hader de nok også
mange andre samtalebøger. Bogen holdes dog først og fremmest oppe af genkendelsesglæden. Kort sagt: Hold dig fra den, hvis du kun hører P1 lørdag formiddag.
