Amerikansk spejlbillede af dansk kunst – Patricia G. Berman NYT LYS OVER 1800-TALLETS DANSKE MALERI
Flot-bog-med-mange-billeder mætter næppe et kræsent kunstpublikum. Bermans kunstfaglige luftfrikadelle fungerer dog fint som smagsprøve på, hvordan dansk kunst ser ud gennem ærkeamerikanske briller.
Citat
Danmark ligger mellem Nordsøen og Østersøen og er et lille land, fordelt på Jylland, halvøen nord for Tyskland, og mere end 400 øer, hvoraf mindre end en fjerdedel er beboet. Som et lille land i udkanten af Europa kan Danmark og dets kultur i dag synes perifere. Men Danmark var en stor imperialistisk magt i 1100-tallet og var i mange århundreder en stor og rig nation (landet er et af de ældste monarkier i Europa).
(…)
Det elastiske i identiteten er noget specielt for Danmark og skyldes nationens skiftende grænser i 1800-tallet, men den gentages i Polen, Finland, Frankrig og andre lande, hvis territorier blev ændret ved krig og forræderi. Denne bog behandler derfor kunstnerne, institutionerne og resultaterne i et splittet land, der stræber efter sammenhæng – en historie om 1800-tallet set i et nyt lys.
Det er nærmest blevet en trend i tiden at se dansk 1800-tals maleri i ’nyt lys’. Kunstmuseet Arken gør det med sin aktuelle udstilling ‘Skagensmalerne i nyt lys’, og den amerikanske kunsthistoriker Patricia Berman gør det med titlen her. Udgivelsen af den flot illustrerede kunstbog viser, at interessen for 1800-tallets danske malerkunst er vokset betydeligt de seneste år – også uden for Danmark.
Med over 200 gengivelser af danske nøgleværker fra perioden 1790-1910 fører Berman os kyndigt rundt i et vigtigt kapitel af Den Store Danske Kunsthistorie. I løbet af syv emneinddelte kapitler går den guidede tur igennem guldalderens romerske landskaber, videre langs Skagens vindblæste strande og igennem symbolismens tomme rum. Her møder vi dem alle sammen: Juel, Abildgaard, Eckersberg, Købke, Skagensmalerne, Willumsen og Hammershøi – ja, alle vores forbilledlige malerkunstnere fra en af de mest frugtbare perioder i dansk kunsthistorie. Vi præsenteres for Bermans fine iagttagelser og udmærkede analyser af værkerne, der tilsammen giver os et godt overblik over tradition og fornyelse i 1800-tallets danske malerkunst.
Jovist, den amerikanske kunsthistoriker kan sin danske kongerække, men får nu alligevel svært ved at imponere den almindeligt kunstinteresserede dansker. Nok har Patricia Berman set ’nyt lys’, men derfor skal vi jo ikke sætte vores under en skæppe: vi er allerede godt hjemme i Krøyers blå palet og Hammershøis monokrome interiører.
Der, hvor bogen i virkeligheden har noget at byde på, er, når den skildrer den amerikanske forfatters syn på dansk national identitet. At se, hvordan andre ser på os – dét er interessant! I det amerikanske spejlbillede bliver Danmark til et geografisk yderområde, hvor Jylland beskrives som ’halvøen nord for Tyskland’, og for en god ordens skyld præsenteres vi også for første vers af den danske nationalsang. Det er både sjovt, til tider direkte komisk og under alle omstændigheder underholdende at se en amerikaner over skulderen, når hun får øjnene op for vores lille land ’i udkanten af Europa’.
Bogens formål er tydeligvis at introducere dansk 1800-tals malerkunst for et internationalt publikum og må herhjemme se sig overgået af flere danske udgivelser med samme emne. Til gengæld giver den os et fornøjeligt indblik i, hvordan vores kunst, vores kultur – ja, hele vores ’danskhed’ – bliver set med fremmede øjne. Se, det kan med rette kaldes ‘Nyt lys over 1800-tallets danske maleri’.
***
Anmeldelsen er bragt i samarbejde med Bogmagasinet nr. 7, april 2008
