Analytisk, min kære Watson – Sir Arthur Conan Doyle ET STUDIE I RØDT
Nyoversættelsen af den første Sherlock Holmes-roman, der samtidig er første bind i en komplet samling af alle Doyles romaner og noveller om makkerparret Watson og Holmes, er sommerferielæsning, når den er allerbedst.
Citat
”Jo ser De, jeg har mit eget erhverv. Jeg formoder, at jeg er den eneste i verden. Jeg er rådgivende detektiv, hvis De kan forstå, hvad det vil sige. Her i London har vi masser af detektiver inden for politiet og masser af privatdetektiver. Når disse mænd må give op, kommer de til mig, og så får jeg dem på rette spor. De fremlægger alle beviserne for mig, og jeg er normalt, med min viden om kriminalhistorie, i stand til at retlede dem. Der er en meget kraftig familielighed mellem ugerninger, og hvis man kan alle detaljerne ved tusind af dem udenad, skulle det være mærkeligt, om man ikke kunne opklare nummer tusind og et.”
Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har i anledning af 125 året for det første møde mellem krigsveteranen Dr. Watson og den piberygende, violinspillende ’amatør’-detektiv Sherlock Holmes, den lille roman ET STUDIE I RØDT, affyret startsalutten for den første samlede oversættelse af samtlige Holmes historier på dansk. Udgivelsen indledes med et skønt forord af Svend Ranild, der med en Sherlocks præcision fortæller hverken for meget eller for lidt om forfatteren Arthur Conan Doyle, om hans bibliografi, om de mange fortolkninger af Holmes på teater og film og om de mange nørder, der rundt omkring i verden stadig den dag i dag diskuterer detaljer i kriminalgåderne.
En sjov pointe fra forordet er, at det siden hen så berømte udtryk ’elementært, min kære Watson’ slet ikke optræder i Doyles egen skrift. Det er derimod dramatikeren William Gillettes teateropsætning, der forevigede denne replik, ligesom han kan tage æren for Holmes deerstalker hat og den krumme pibe, der egnede sig bedre til scenen end en lige, der ville skygge for skuespillerens ansigt.
I ET STUDIE I RØDTs første del præsenterer fortælleren sig selv. Han er doktor og nyligt hjemvendt fra krig i Afghanistan og mangler derfor et sted at bo. Denne doktor Watson bliver gennem en bekendt introduceret til sin kommende makker den mystiske Sherlock Holmes, der ikke mange sider efter introducerer Watson for sin deduktive tilgang til det opklaringsarbejde, han udfører, når det byder sig.
Watson er skeptisk overfor denne analytiske tilgang, men han får ikke lov at holde armene særlig længe over kors, før Holmes – med Watson på sidelinjen – bliver inddraget i opklaringen af en mordgåde, der i et brev til Holmes fra Scotland Yard beskrives således:
– Der er i nattens løb sket noget dramatisk i Lauriston Gardens nr. 3, ved Brixton Road. Vores mand i området så et lys derinde omkring klokken to om natten og fik mistanke om, at der var noget galt, eftersom huset stod tomt. Han fandt døren åben, og i værelset til gaden, som er tomt for møbler, fandt han liget af en mand, en velklædt herre med visitkort i lommen med navnet ’Enoch J. Drebber, cleveland, Ohio, U.S.A.’
I romanens anden del springer historien til den amerikanske prærie, og vi følger en kvik, lille pige blive til en smuk ung kvinde, ja intet mindre end Utahs blomst, det smukkeste kvindemenneske i hele den mormonblomstrende stat. Denne baggrund for mordgåden spiller ikke så lidt på klicheer om helte og skurke, og havde det ikke været for rammefortællingens glans ville denne sidefortælling ikke være mange shilling værd.
Afslutningsvis er vi tilbage i London, alle gåder er løst, og den selvsikre Holmes kan med fuld arrogance fryde sig over sin metodes effektivitet. Jeg fryder mig med, for genlæsningen af ET STUDIE I RØDT er intet mindre end en fornøjelse, min kære læser
.
