Anmeldelse brum-brum – Francis Picabia TANKER UDEN SPROG + POESI BRUM-BRUM
Den franske dadaists digte er frustrerende fascinerende, deres alder og genre til trods.
Digt
drikke en kop te / som en let kvinde
Forlaget Bebop har valgt at udgive den franske dadaist og maler Francis Picabias digtsamlinger TANKER UDEN SPROG og POESI BRUM-BRUM i to små, men smukke bøger. Peter Borum har oversat, og Per Kirkeby har stået for forsideillustrationerne. Dette med et nydeligt resultat, også selvom POESI BRUM-BRUM, ifølge en notits nederst på sidste side, skal læses som var siderne sat sammen med kobberringe. Altså har digtene ikke en naturlig begyndelse eller afslutning. Vilkårlig rundlæsning er tilladt. TANKER UDEN SPROG består af 108 digte af varierende længe og er, som det noteres i forordet:
– et røntgenbillede af de stråler, som bedst viser den tilslørede tydelighed hos de substanser, den lukkede nål fodrer.
Picabias (1879-1953) var med til at opstarte den franske filial af dadaismen, en litterær retning som tog sin begyndelse under første verdenskrig i Zürich og fra Hugo Ball m.fl.s Cabaret Voltaire bredte sig til resten af verden og langt frem i tiden. Den dag i dag imponerer de vilde lyd- og vrøvledigtes antiautoritetstiltro. Dyrkelsen af det meningsløse fascinerer stadig, og Picabias digtsamlinger er ingen undtagelse!
Begge digtsamlinger er oprindeligt skrevet i 1919, året inden Picabias valgte at bryde med den parisiske dadaisme. Begge er de kreativt kaotiske, og det giver næppe mening at prøve at forstå dem gennem traditionel digtanalyse. Digtene leger med læserens forventninger til, hvad et digt skal og bør, og bryder med det. Alligevel smiler sprogets æstetiske skønhed op fra siderne, i al sin grimhed. Viltert? Lækkert? Hvad skal jeg sige?
Det er ikke lige til; eller også er det netop det, det er. Derfor tager jeg i stedet dadaismens formler på mig, og bruger Tristan Tzaras skribentvejledning til at færdiggøre denne anmeldelse. Saks. Pose. Klip. Bland udklippene og træk et op af gangen. Med Francis Picabias egne ord i POESI BRUM-BRUM og TANKER UDEN SPROG er hans tekster:
digte der kærtegner / Deres liflige krop / hvis lugt / hverken ejer bevægelse / eller tanke / det er kønt / i en fortvivlet lænestol / nætter tilbragt forfærdeligt lykkelig / side om side med mig / bare os to / venligt og morsomt for første gang / læs min lille bog / efter at have elsket / foran gummipejsen / elsk mig jeg giver lov / men jeg vil ikke kede Dem / ved at beskrive den.
Ps. Til alle dem, som lysten til at sige, at dette sprog er uden tanke, kribler i, tilråder jeg et farligt besøg i zoologisk have.
