Antydninger af tankens veje – Günter Figal MARTIN HEIDEGGER – EN INTRODUKTION
Endnu en introduktion til en af det 20. århundredes største tænkere er oversat til dansk. Den er ikke introduktionen, der overflødiggør alle fremtidige introduktioner til Martin Heideggers filosofi, men den er klart i den bedre ende.
Citat
Heidegger er, på sin karakteristiske måde, en filosof i filosofiens krise, en tænker, der ser filosofiens muligheder komme i vanskeligheder og alligevel grundlæggende ønsker at holde fast i filosofien. Overfor det – i sammenhæng med analytisk filosofi – ofte favoriserede forsøg på at underordne filosofien videnskabens autoritet eller endda opløse den i videnskaben, stiller Heidegger en radikal refleksion, som samtidig giver afkald på traditionens begrundelseskrav og principtænkning.
Når den tyske filosof Martin Heideggers (1889-1976) samlede værker engang er endeligt udgivet, skal man have plads til 102 bind på reolen. Men Heidegger pointerede selv før sin død, at hans samlede arbejde snarere skulle ses om ’veje’, ikke ’værker’. Det er altså ikke en let opgave at skulle skrive en introduktion til denne spraglede tænkning, der oftest består af vildveje, særegen terminologi og rastløshed.
Günter Figal har gjort forsøget på omkring 150 sider, og at han er sluppet ret godt fra dette vovestykke, siger lidt om hans format som Heideggerfortolker.
Heideggers tidlige skrifter diskuteres grundigt, så læseren forberedes godt på at forstå det måske største paradoks i Heideggers tænkning – nemlig det tidlige hovedværk VÆREN OG TID. Paradokset består i, at dette værk ifølge Figal ’dokumenterer en krise i hans filosofi’, selvom om det for mange står for højdepunktet i Heideggers tænkning.
VÆREN OG TID er et mesterværk, ikke mindst fordi det rummer imponerende undersøgelser af en række væsentlige filosofiske temaer, som det med terminologisk nyorientering og strenghed prøver at gennemføre med kritisk afstandtagen til den filosofiske tradition. Men det er også et ufuldstændigt værk, skrevet for at få en fast ansættelse, og det rejste problemer, som Heidegger nærmest med det samme selv var bevidst om.
Alt dette guider Figal os fint igennem med sit mantra:
– Det drejer sig kun om at forfølge tilblivelsen af grundtankerne og gøre disse forståelige i deres ofte spændingsfyldte sammenhæng.
Disse ’spændingsfyldte sammenhænge’ er bl.a. den antikke filosofi, som Heidegger bruger og nyfortolker ligeså frit som frugtbart, filosoffen Nietzsche og den romantiske digter Hölderlin – og Heideggers korte tid som rektor under nationalsocialismen.
Figal prøver ikke at skjule sine prioriteringer, men fordi han går så meget op i ’tilblivelsen af grundtankerne’, får han ikke rigtigt afsluttet introduktionen. Nok har han ret i, at man kun kan forstå de senere tekster og foredrag ud fra de tidligere, men han er vist ikke helt tryg ved Heideggers senere tænkning, der ofte er blevet skoset for at være den rene mystik.
Kun få af Heideggers tekster efter 1945 behandles, og det skødesløst og ultrakort, så hvis man vil vide mere om denne (efter denne anmelders mening) meget interessante og endnu ret underbelyste periode i Heideggers virke, må man gå andetstedshen.
Alt i alt er MARTIN HEIDEGGER – EN INTRODUKTION en solid indføring – nok først og fremmest til de seriøse begyndere – og udmærket nu at have på dansk. Figals billede af Heidegger er kompetent, men det forbliver i høj grad en antydning.
