Apostlen Kierkegaards gjerninger – Peter Tudvad FORBANDELSEN
I FORBANDELSEN formår Peter Tudvad at forene fiktion og virkelighed i en indsigtsfuld fortælling om tænkeren Kierkegaard og de indre konflikter, der lå til grund for hans forfatterskab.
Citat
Således noterede Kierkegaard sig, at man nu både kunne købe koleracigarer og kolerasuppe såvel som koleramavedråber og kolerabitter, alt sammen naturligvis falbudt som forebyggende midler mod sygdommen, og alt sammen naturligvis uden den fjerneste virkning, hvilket fint kunne sammenlignes med kirken, der også havde forstået at gøre en god forretning af menneskenes fortvivlelse ved at sælge dem frelsen på så gunstige kår, at enhver burde have indset, at det var den rene svindel og humbug. Dåb og konfirmation, altergang og ligbegængelse var jo ikke andet end koleracigarer og kolerasuppe, koleramavedråber og kolerabitter.
I Peter Tudvads massive værk FORBANDELSEN fortælles historien om Søren Kierkegaards liv fra ungdommen og helt frem til hans død i 1855. Romanen fletter gnidningsløst de faktiske historiske begivenheder sammen med fiktive og Kierkegaards egne efterladte noter sammen med en kvalificeret indsigt i Kierkegaards følelsesliv. Dette skaber en omfangsrig historie om eksistensen Kierkegaard, hans fortabte kærlighed til Regine og det problematiske forhold til kirken som institution.
FORBANDELSEN fokuserer især på Kierkegaards indre kampe, og hvordan hans psykologiske tilstand har påvirket hans skrifter og handlinger. Det altoverskyggende forhold til den forhenværende forlovede Regine er hos Tudvad blevet primus motor for Kierkegaards forfatterskab og dertilhørende teologiske konflikter. En anden skelsættende relation, der i FORBANDELSEN spiller en afgørende rolle, er forholdet mellem Kierkegaard og hans far, Michael Kierkegaard. Igennem sit syn på den strenge og stærkt religiøse far identificerer Kierkegaard sig selv og sin egen kristenhed, hvilket bliver problematisk for Kierkegaards egen selvforståelse.
FORBANDELSEN er med sine 491 tætskrevne sider ikke en lille bog, og fordelingen på kun 9 kapitler gør læsningen en anelse tung. I første kapitel introduceres man efter Kierkegaards død til hans broder Peter, der skal forholde sig til den teologiske diskussion, Kierkegaard har efterladt sig, samt hans mange efterladte noter. I næsten alle de resterende kapitler er fokus på Kierkegaard, og bogen bevæger sig kronologisk gennem Kierkegaards trængsler og hans søgen efter en guddommelig sandhed, der kan forenes med menneskenes lidelser. Især forholdet til Regine fylder en stor del af Kierkegaards bevidsthed, og derfor også bogen, hvilket til tider giver lidt for meget ulykkelig kærlighed på én gang.
Den interessante blanding af fiktion og virkelighed er udført utrolig elegant af Tudvad, men derfor kan der også opstå tvivl om, hvad der faktisk er belæg for i udlægningen, og hvad der er ren fantasi. Personen Kierkegaard fremstilles af Tudvad som en lettere arrogant, selv-pint intellektuel, der til trods for sin kamp for at udleve rollen som den gode kristen, alligevel ikke kan frigøre sig fra behovet for verdslig accept og sin forståelse af sig selv som martyr og apostel. På baggrund af denne fremstilling sympatiserer Tudvad ikke overdrevent med Kierkegaard som hovedperson, men viser personen Kierkegaards gode og dårlige sider på lige fod. Det er forfriskende selv at kunne tage stilling til personerne i en roman, hvor disse også er skildret meget nuanceret.
Tudvads måde at skrive på kan virke tung og unødvendigt omfattende, men det kræver kun kort tids læsning, før sproget bliver en selvfølgelig del af fortællingen. Tudvad har begået en smuk sammenføring af et emne, der bedst bearbejdes med Kierkegaards terminologi, og en moderne læser. Kierkegaards eget ordvalg sættes i forståelige relationer, der automatisk giver læseren en følelse af at være henført til Kierkegaards tid, uden at dette sker på bekostning af forståeligheden. Til trods for, at sproget ikke er det mest letlæselige for en uerfaren læser, fungerer FORBANDELSEN godt som introduktion til Kierkegaards, til tider, svært forståelige tekster. Den personlige kontekst i romanformen giver Kierkegaards filosofi en hel anden håndgribelighed, som den for manges vedkommende har manglet.
Jeg vil ikke afsløre slutningen på FORBANDELSEN, men blot nævne, at det især her bliver tydeligt, hvor godt Tudvad har prioriteret fordelingen mellem det faktiske og det fiktive. Mens størstedelen af bogen kræser omkring Kierkegaards følelsesliv og forhold til den svære kristendom, hvilket er baseret på hans faktiske forfatterskab, bliver rammerne om fortællingen skabt af fiktive elementer, der giver de spændingsmomenter, romanen ellers ville mangle.
Hvis man ønsker at erhverve sig en grundlæggende viden om Kierkegaards liv og levned, er FORBANDELSEN en glimrende bog til formålet. Bogen er lang og kan ikke sluges i én mundfuld, men hvis man gumler lidt på den, bliver man ikke kun godt underholdt, man bliver også klogere på en af vores mest berømte landsmænd og tiden han levede i.
