Årets DM rodeo – ROSKILDE FESTIVAL 2010
Ordene er lidt forsinkede. Det vil sige, ord er der overalt på Roskilde Festivalen, men de kan drukne i den støj de tilsammen laver. Derfor har de fået deres eget område, hvor de skal flyde ovenpå og sprede sig ud i verden.
Det er i en hal nede ved Arena Scenen, ’Nordic ’ hedder den, og ved første øjekast ligner det en sandbar. Ja, det er faktisk en sandbar, men altså også her Litteraturen skal præsentere sig de næste fire dage i skikkelse af en lang række nordiske forfattere. Men torsdag kl. 18 er hallen stadig stort set tom. Og mørk. Herinde når solen ikke ind og vil næppe nogensinde gøre det. Ventetiden indtil ordene løfter sig, kan bruges til at overveje dette tilsyneladende lovmæssige forhold mellem litteratur og skygge. Hvorfor lever ordene så tit i skyggen, som her på festivalen, hvor de mange sangtekster som regel kun er et nødtørftigt tilbehør til musikken. Noget der er nødvendigt for at give publikum mulighed for selv at skråle med og få en fornemmelse af deltagelse?
De, altså publikum, skulle komme ned på Ordets område, hvor de hen over weekenden vitterligt selv kan deltage og medvirke til den tekst, der skal udgives søndag. De ambitiøse planer involverer nemlig ikke mindst den såkaldte ’RE ACT OR’ (der skal få publikum med på legen, hvilke regler der så end gælder) og en bogudgivelse søndag. RE ACT OR’en er allerede i brug. På et lærred kan man se noget der minder om en pladespiller dreje rundt. På pladetallerkenen er placeret små lapper med ord og tekster og et par hænder flytter rundt på sedlerne og sætter dem sammen og gør ved. Desværre kører pladespilleren med lidt for mange omdrejninger i minuttet, så det er svært at nå at læse hvad der står.
Klokken bliver halv syv, og hov, der er faktisk dukket en del unge mennesker op foran scenen. De har sat sig i sandet og venter tydeligvis på noget. Der er musik på gud ved hvor mange scener, men nu flokkes ungdommen altså foran poesiens skueplads. De ser pludselig ikke længere så sort ud for litteraturen. Eller også er det øjnene der er ved at vænne sig til mørket.
De talte ord mangler nu stadig, og jeg finder derfor tid til at lave anagrammer over ’Ordets område”. ’Årets DM rodeo’ eller ’Står med rodeo’ bliver det magre udbytte før alvoren begynder og første forfatter præsenteres.
Det er Jens Blendstrup, der først læser lidt op fra sin seneste roman BOMBAYGRYDE og derefter et længere digt om ’Morgengymnastik på Roskilde Festival’. Ved siden af står en tolk og oversætter til tegnsprog. Tolken er fra Danske Døves Landsforbund, og en sådan skal ledsage alle oplæsninger hernede. ’Robert Mugabe’ siger Blendstrup, men jeg når ikke at opfange, hvordan det udtrykkes med tegnsprog. Hvordan lyder dansk litteratur egentlig på dette sprog? Ja, hvis man vil vide det må man jo lære det. Det ser i hvert fald flot ud, og er et fint akkompagnement til oplæsningen. Og det giver ro i sindet, at de mange døve på Roskilde Festival ikke skal snydes for litteraturen.
Blendstrups engagerede performance efterfølges af de to unge poeter Bjørn Friis Thomsen og Filip Granlie. Med en hvis ydmyghed indtager de scenen, men de mødes af et jubelbrøl der er en rockfestival værdigt. Det er tilsyneladende primært dem, der har trukket det ikke længere ubetydelige publikum til. De to forener den konceptuelle og undersøgende tilgang til sproget med humoristisk sans, og det virker som en sikker vinder i dette forum.
Ordene er i gang og i luften og alt muligt. De skabes i skyggen, men med de næste dages forventede hedebølge vil netop skyggetilværelsen måske endnu engang vise sig at være noget nær litteraturens redning. Vi får se.
