Århus: City of International Crime – Elsebeth Egholm NÆRMESTE PÅRØRENDE
De kan godt begynde at skrive turistbrochurerne om i ”Smilets By”. Elsebeth Egholm er tilbage i toptunet stil og iscenesætter atter engang Århus som multikulturel slagmark.
Så er det blevet tid til en ny omgang i selskab med Århus-journalisten Dicte Svendsen, der i Egholms seneste roman, NÆRMESTE PÅRØRENDE, endnu engang får viklet sig ind i en bizar og makaber mordgåde med brandvarme spor til den store verden udenfor Danmark.
I den forrige roman, PERSONSKADE, handlede det om handel med kvinder på tværs af grænser, såkaldt ”trafficking”, men også konflikterne mellem indvandrere og danskere og det ulmende had på begge sider spillede en betydelig rolle. Denne konflikt er mere udtalt end nogensinde i NÆRMESTE PÅRØRENDE, der udspiller sig i et Århus ramt af daglige bombealarmer, optøjer i Gjellerupparken og Bazar Vest og en altoverskyggende mistænksomhed mellem ”dem” og ”os”.
Midt i denne undtagelsestilstand modtager Dicte et anonymt brev indeholdende en film, der viser halshugningen af en mand: Al-Qaeda style. Hurtigere end man kan sige ”terror” er nationen på den anden ende, godt ført an af en medieverden, der lever af folks frygt og mistænksomhed, men selvom meget kunne tyde på, at Dictes eget liv er i fare, holder hun hovedet koldt og forsøger at komme til bunds i den bestialske sag.
Omkring hende finder vi stort set det samme persongalleri som i de forrige romaner, med undtagelse af bedsteveninden Anne, der i begyndelsen af romanen rejser til Grønland. Hendes fravær er en kommentar til grundtemaet i NÆRMESTE PÅRØRENDE, der – som det antydes i titlen – stiller spørgsmålet om, hvem, der er tættest på én, og om blod altid er tykkere end vand. Et tema, der ligesom det, der løb som en rød tråd gennem PERSONSKADE, i sidste ende knytter an til mordgåden. Men så er det vist heller ikke rimeligt at sige så meget mere om indholdet i Elsebeth Egholms meget veldrejede krimi. Fornøjelsen ved genren ligger som bekendt i overraskelserne!
Tilbage er kun at sige, at Egholm med NÆRMESTE PÅRØRENDE endnu engang slår sit navn fast som Danmarks måske pt. bedste krimiforfatter, og netop ikke blot i kraft af, at hun kan skrue et spændende – og hårrejsende – plot sammen, men fordi hun oven i hatten formår at give sine figurer en personlig historie. Hun kalder dem til live, så de bliver vedkommende som mere end bare aktører i en tilfældig mordgåde. For hver roman ved vi og forstår lidt mere om Dicte og de mennesker, der bevæger sig omkring hende, og læseren sættes således på et dobbelt opklaringsarbejde: Ikke alene ønsker man at løse gåden i den enkelte roman, man higer også efter at læse den næste, fordi seriens hovedperson bærer rundt på sin egen gådefulde tragedie, der kalder på at komme op til overfladen. Det er overbevisende konstrueret af Elsebeth Egholm, som med serien om Dicte Svendsen lægger sig adskillige alen foran mange af sine kolleger rundt omkring ved de nordiske krimihoffer. Mere, Egholm!
