At tænke før Platon – Friedrich Nietzsche FRIEDRICH NIETZSCHE OG ANTIKKEN


Tre af Nietzsches ungdomstekster forefindes nu på dansk for første gang, og de giver et interessant indblik i den unge Nietzsches kærlighed til de førsokratiske filosoffer og starten på hans filosofiske karriere.

Citat

Den evige og enestående tilblivelse, som Heraklit belærer os om, virkelighedens fuldstændige ubestandighed, der uafladeligt virker og bliver til, men ikke er, er en frygtelig og bedøvende indsigt, hvis effekt nærmest kan sammenlignes med følelsen efter et jordskælv, hvor man har mistet tilliden til, at jorden hviler på en fast grund.

De fleste mennesker kender filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900) og flere af hans ideer, såsom herre- og slavemoralen og selvfølgelig den præmature åbenbaring om Guds død. I FRIEDRICH NIETZSCHE OG ANTIKKEN får vi de tidlige tanker, der senere skulle udvikle sig til den berygtede filosof, de fleste kender i dag. Det er en Nietzsche, der som ung professor i filologi og med en utrolig respekt for antikken, søgte at sætte de førsokratiske filosoffer som modbillede til sin overfladiske samtid.

I bogen finder man tre af Nietzsches ungdomstekster: ’’Homer og den klassiske filologi’’, ’’Fem fortaler til fem uskrevne bøger’’ og ’’Filosofien i grækernes tragiske tidsalder’’. Alle tre giver de et interessant indblik i den unge Nietzsches tanker, inden han begyndte at filosofere med hammeren.

Den første tekst omhandler filologien og filosofien, både som fag men også i forhold til spørgsmålet om Homer – Hvem var manden Homer, og fandtes han overhovedet? Spørgsmål der stadig idag diskuteres. Den anden tekst i FRIEDRICH NIETZSCHE OG ANTIKKEN består af fem mindre tekster vedrørende dannelsen. Det var et presserende spørgsmål for Nietzsche, især hvordan man bliver en hel person med hjælp fra kulturen. I forbindelse med disse tekster skinner flere af Nietzsches senere tanker igennem som spæde kim til den filosofi, han siden hen ville formulere.

Den tredje tekst i bogen er en gennemgang af fem førsokratiske filosoffer: Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras. Rækken skulle have fortsat, men forblev, desværre, et ufærdigt projekt. Først skal det siges, at disse portrætter af ellers ofte oversete filosoffer er yderst indsigtsfulde og velformulerede. De vil sagtens kunne bruges som introduktion til den førsokratiske filosofi, selv om Nietzsche selvfølgelig tolker på de fragmenter, der er overleveret.

Den unge Nietzsche beskriver de antikke tanker med en enorm respekt og forståelse, som man sjældent finder hos den senere Nietzsche. Selvom mange af disse filosoffers teser var forkerte – fx mente Thales, at alt er vand – argumenterer Nietzsche sagligt for, hvordan disse tanker lagde grundstenen til den græske filosofi og kultur.

Nietzsche mente, at den rigtige græske kultur og rene filosofi var at finde hos de førsokratiske filosoffer. Med Platon begyndte det at gå ned ad bakke og endte i den forbandede kristendom. Flere førsokratiske tanker er derfor, som før nævnt, grundstene i Nietzsches filosofi: Heraklits kappestrid mellem elementerne forbliver hos Nietzsche, der til stadighed mente, at kamp og jalousi var en grundsten i det politiske og kulturelle liv, for uden den ville ingen stræbe for sit eget og kulturens bedste.

De tanker, der berørtes af de tidligste græske filosoffer, er i høj grad aktuelle i dag og omhandler selve livet og værens identitet. Selv om det kan virke decideret fjollet at have en naturfilosofi baseret på verdens byggesten som enten vand (Thales) eller ild (Heraklit), så var det, at spørgsmålet overhovedet blev stillet, et vigtig skridt på vejen til vores moderne filosofi (selv om Nietzsche anså sin samtids filosofi som et tilbageskrift fra denne oprindelige).

Sproget i FRIEDRICH NIETZSCHE OG ANTIKKEN er flydende og opfindsomt, som det ofte er hos Nietzsche, dog uden den bitre, nærmest tankestrømmende stil, han senere benytter sig af. De første tekster kan være lidt tunge at komme igennem, men hele bogen er både oplysende, interessant og giver en god forståelse for den mindre læste del af Nietzsches forfatterskab, desuden er hovedteksten om de førsokratiske filosoffer en fryd at læse.

Skrevet af Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *