Født 1984. Cand. mag. i dansk og filosofi.
Kirke- og kulturmedarbejder for gadepræsten og ungdomsarbejdet i Trinitatis Kirke, anmelder på LitteraturNu og freelanceskribent på Forfatterweb og for Company Cue. Elsker at skrive.
51 resultater
Da vinden forsvinder med dragen, sættes en fantastisk fortælling i gang, hvor læseren er med på en børnebogsjagt efter vejr, vind og deslige.
Ord sprøjter voldsomt ud af et sår, der havde dannet skorpe, men nu er revet åbent. Det er ikke behagelig læsning, men det er vanvittigt velskrevet og langt sin Montana-nominering værdig.
Det seksuelt krænkede barn får taletid og fremstiller ærligt det komplicerede forhold mellem en manipulerende pædofil og hans offer.
Den mesterlige Nabokov-roman LOLITA, der har haft så uendelig direkte og indirekte indflydelse på udviklingen af den moderne litteratur, foreligger i en nyoversættelse af Claus Bech. Den ny udgave kunne være en glimrende undskyldning for at læse bogen, som er en af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet.
Heri ligger alverdens dansktimer gemt. I prisvinderen MELLEM TRÆERNE påvirker novellernes personers indre ensomme tilstande de ydre omgivelser, så overnaturlige hændelser og symboler knopskyder, og der ikke er et dansklærerøje tørt.
To høje brødre taler i munden på hinanden, inden en digterinde og hendes musikerven synger ballader om syresvampe og at slå en kvinde ihjel en mørk nat. Det må jo ende galt.
Jeg er taget på litteraturfestivalen Louisiana Literature og stalker islandsk forfatter iført cowboybukser.
Superrealismen indhyller børnebogslæseren i et vattæppe af intime stemninger mellem en mor, hendes datter og deres to lorteproducerende kaniner
Hvad er en filosofibog for børn? Er det en introduktion til filosofien, som Jostein Garders SOFIES VERDEN, er det en sammensmeltning af børnefortællingens og filosofiens verden, som de mange bøger om Peter Plys’ taoistiske og filosofiske referencer, eller er målet at skabe dialog mellem børn og med deres højtlæsende forældre? Det sidste er tilfældet med SOKRATES OG FAR.
Rosenkildes klare styrke ligger i, at man som læser overhovedet gider læse videre. Sproget er velkonstrueret og flyder naturligt, og en fortællemæssig masochistisk glæde over at lade den ene figur efter den anden henrette er underholdende, men i længden også både dybt forudsigelig og lettere betydningsløs.