Lauge Larsen var anmelder og redaktør på LitteraturNu fra 2004 til 2010.
61 resultater
RECEPTION NR. 56 har overskriften ’Fortælleren’, men er nu først og fremmest en samling sikre analyser og anmeldelser fra morgendagens litterater.
Henning Mortensen vender i NÆB OG KLØR tilbage til kriminalhistorierne, men nu lystigt og sprudlende i en kærlighedserklæring til et lokalsamfund og dets skøre kugler. Et smukt østjysk område, hvor folk er så sære, charmerende og forbryderiske som alle andre steder.
Journalisten Anna Politkovskaja tegner gennem en række rystende eksempler et forfærdende og trøsteløst billede af dagens uorden i PUTINS RUSLAND. Et land der er meget tæt på helt at spilde den lille chance det havde for at udvikle sig til et demokratisk retssamfund.
Med sin særegne, traditionsbevidste og gammeldags stil i moderne form giver Harald Voetmann Christiansen i TEUTOBURGER en række skildringer af død og isolation. Det er sorte, tragikomiske og fremraget skrevne fortællinger.
I den første samlede danske oversættelse af Schopenhauers VERDEN SOM VILJE OG FORESTILLING slås det fast med forhammer og syvtommerssøm, at livet er ren lidelse. Men det gøres så fremragende og fascinerende, at man uundgåeligt bliver oplivet af dette imponerende værk, der kort sagt kan siges at rumme alt.
Hvis dit barn blev seksuelt misbrugt og efterfølgende slagtet, ville du så gerne personlig henrette gerningsmanden? Vil du leve i et samfund, hvor ethvert menneske kan gøre sig til dommer og bøddel? De spørgsmål rejser den velskrevne kriminalromanen UDYRET.
Mens der i Danmark findes en overflod af tidsskrifter om og med litteratur, er der kun få om film. Der findes dog ét, og nu kan KOSMORAMA fejre 50-års jubilæum med et temanummer om ‘Filmen og lysten’.
Penge, magt, krig og amerikanske præsidenter med samme efternavn er hovedemnerne, når en blandet buket, anført af mellemkrigstidens avantgardister, samles i BANANA SPLIT NR. 24.
Det seneste HVEDEKORN giver den hidtil grundigste indføring i Eposiens kultur. Eposikerne nåede gennem deres særegne forhold til sproget i berøring med områder af jorden og livet, som mere prosaiske kulturer aldrig får indblik i.
Begrebet ”damejagt” får en ny betydning i EN BEDRE VERDEN, hvor fotografen og bodega-kussetyven Rudy beordres på rekration på Bornholm. Der bliver han tilskuer til en tragisk kærlighedshistorie, i hvis centrum står en lille dame med store rifler.