Mona læser lidt af hvert og meget af det hele, men har et særligt bankende hjerte for litteratur der lader mennesker mødes.
42 resultater
Som en pose ’godt og blandet’, er BELEJRING nok let stereotyp, og har unødvendige gentagelser. Men med sin page-turner effekt og – for genren – overraskende (fin)litterære standarter, er det en perfekt blanding til en doven weekend.
Selv om den ikke giver svar på, om det ville være en fordel eller ej, hvis vi udviklede vinger, er Morten Søndergaards nye digtsamling en udforskning af kroppen og verdens grænser. Det er en virtuos legende nysgerrighed, der driver sproget. Det er fedt!
Nogle af de sværeste bøger at læse – og anmelde – er dem, der hverken er rigtig gode eller rigtig dårlige. Sådan har jeg det i hvert fald med denne prisbelønnede roman af Aminatta Fornas, der handler om venskaber og kærlighed i kølvandet på krigen i Sierra Leone.
Med anmeldelser og artikler der går fra at være søvndyssende til interesseskabende, giver jubilæumsnummeret STANDART 3/4 et godt billede på den litteratur, magasinet har beskæftiget sig med de sidste 25 år
Som læser kan man næsten ikke lade være med at forvente, at sløjfen bindes, og at trilogiens (mange) uopklarede spørgsmål bliver besvaret i dette tredje og sidste bind. Imidlertid forbliver de fleste gåder uløste, og fokus bliver på den sejrende kærlighed.
Karaktererne i Naja Marie Aidts debut som romanforfatter kalder situationen for absurd. Det er heller ikke helt ved siden af, dog kunne man have ønsket sig noget mere substans, så STEN SAKS PAPIR ikke virkede ligeså lemfældig som resultatet af legen med samme navn.
Lige så interessant denne genudgivelse af Karen Blixens debutbog kan være for nørden, lige så overflødigt kan ekstramaterialet – dvs. godt 50 % af det samlede sideantal – forekomme for den almene læser.
Sebastian Barry lader Lilly fortælle mere, end hvad der kan nås på de sytten dage, eller 237 sider, der udgør DAGE MED LILLY.
Den korte og længere prosa i RUMMET udfordrer rummet og prøver at sprænge dets grænser. Potentialet er der ikke noget i vejen med, men det var blevet udnyttet mere interessant, hvis samlingen ikke var så forudsigelig.
Flemming Jensen har et projekt: hvis ikke vi var så stædige og fordomsfulde, var verden et bedre sted. Skønt handlingen og karaktererne er et overdrev, er hjertet varmt og smilet stort, når man læser om venskabet mellem MOGENS OG MAHMOUD.