Av, min cerebrotank! – Lili W. Hur I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE
I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE er en bog fyldt med stemmer, som snakker meget, men siger for lidt. Trods et til tider interessant samspil mellem tekst og grafik er rablerierne mere hovedpinefremkaldende end inspirerende.
Citat
Den intelligibilitetsfaktor, jeg i disse gør mere og mere brug af, vil overlade sansebårne indtryk til min forstand og samle resten i en større cerebrotank, hvor tankerne kan sorteres og procesbearbejdes efter behov og størrelse.
Lili W. Hur er pseudonym for et samarbejde mellem to billedkunstnere Kristoffer Ørum og Anders Bojen samt forfatteren Lene Asp Frederiksen. De tre har gennem længere tid beskæftiget sig med blandingsfelter mellem billedkunst og litteratur, og I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE er oprindeligt del af en kunstudstilling. Set i den kontekst vil oplevelsen af bogen muligvis være en helt anden. Her er det dog kun bogudgaven, det skal dreje sig om.
I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE blander grafik med tekst i noget, som den medfølgende pressemeddelelse kalder ”rablende filosofisk science fiktion”. En passende beskrivelse for bogen, der netop er rablende, men også mere kompliceret end kompleks. I det hele taget virker pressemeddelelsen som obligatorisk læsning for bare nogenlunde at kunne gå med på præmissen. I den navnløse fortællers malstrøm af pseudofilosofi, postulater og uinteressante konklusioner er det nemlig mere end ualmindeligt svært at få fodfæste.
Grafikken spiller overordnet ganske fint sammen med virvaret. Nogle steder mimer den tekstens struktur, og andre steder muterer den over i helt fremmede og abstrakte former. Det fungerer visuelt godt, når man under læsningen fornemmer den grafiske flimmer ud af øjenkrogen. Men apropos flimmer, så er det klart teksten, der bidrager med mest støj. Udført som en slags parodieret videnskabelig afhandling kredses der grundlæggende om fortærskede kunstneriske problemstillinger om repræsentation og erkendelse, som var en tematisk automatpilot slået til.
Endvidere gives der minutiøse beskrivelser af morgendagens forunderlige teknologier, hvor det futuristiske aspekt proppes med sprogligt præstationsfremmende midler i form af sci-fi kitsch som syntetiske dyr, mikrochipimplantater og min personlige favorit: cerebrotanken!
Men der er faktisk sekvenser, hvor det det intermediale samspil lykkes. En lille flue lander i fortællingen på et kagebord og manifesterer sig samtidigt i grafikkens virvar, inden den møder en voldsom død blandt flødeskumskager og citronmåner. Her får man en næsten smertelig oplevelse af, hvad samarbejdet kunne have været.
Et sted står der: ”Når ord er mætte, siger de nemlig ikke så meget, kun tautologier”. Det er nok rigtigt, men her kunne man bestemt ønske sig, at ordene havde fået bare en lille smule mere i maven.
Det er sjældent, man læser en bog på knap 70 sider, der virker dræbende lang. Især når halvdelen består af illustrationer. Med I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE er det imidlertid tilfældet.
