I balsampoplernes og de springende ørreders land – James Lee Burke DE RØDE HESTES NAT
I den moderne western, DE RØDE HESTES NAT, giver James Lee Burke sig tid til at fordybe sig i karaktertegningerne og beskrivelserne af Montanas maleriske landskab – til tider på bekostning af plottets fremdrift.
Citat
Han greb sin hests tømmer og lod dem glide frem og tilbage over sine knoer. Hans skuldre og rygrad lignede et spørgsmålstegn i silhuet. ‘Nej, De ville ikke,’ sagde han til sidst.
‘Hvordan kan du være så sikker på det?’
‘De er konverteret til papismen, men De er stadig en gendøbt kristen. Jeg har Dem på kornet, advokat.’
‘Jeg er ikke sikker på, at jeg kan lide dit tonefald.’
‘Det var de to fyre, der smurte syre på hesteremmen ude i det rodeo for at slå mig ihjel. Og på den måde kan man sige, at vi to har en fælles dagsorden.’ Han trådte op på en sten og sprang op på hesten igen. ‘Jeg har ændret mig, broder Holland, men det menneske er stadig ikke født, som kan misbruge mig og slippe godt fra det. Hils miss Temple fra mig.’
Han sparkede sin hest i siderne og lænede sig forover sammen med den, mens den fortsatte ned gennem regnvandskløften og forsvandt i solens sidste stråler.
Skal man tro James Lee Burke, er det moderne vilde vesten hjemsøgt af fordrukne indianere, skruppelløse udbyttere og traumatiserede politifolk på flugt fra meget, men mest af alt sig selv. DE RØDE HESTES NAT udspiller sig i den lille by Missoula i Rocky Mountain-staten Montana. Her er vores hovedperson og fortæller, Billy Bob Holland, blevet forsvarsadvokat, efter han, under sit arbejde som Texas Ranger, ved et uheld havde skudt sin makker. En af hans klienter, en indianer ved navn Johnny American Horse, der giver den som fordrukken miljøaktivist, er blevet sigtet for to mord, som er blevet begået i forlængelse af et indbrud på et forskningslaboratorium. Der er noget fordækt ved det hele, og snart sværmer den lille fredelige by, der ellers er bedst kendt for sine balsampopler og springende ørreder, da også med lejemordere, FBI-folk, brodne kar, genkristnede rodeoryttere og korrupte embedsfolk.
En af James Lee Burkes helt store forcer er hans karaktertegning, og i denne roman lader han alle disse kulørte mennesker folde sig ud og blive til mere end en funktion i teksten. Personerne fremstår levende og har, som alle mennesker, sider, der tager sig bedst ud i Montanas klare lys, og andre, der helst skal skjules i bjergenes skygger. Som læser bevæger man sig rundt fra person til person og får på den måde leveret tankerne og bevæggrundene for deres mere eller mindre obskure handlinger. Det er en knivsæg, som Burke bevæger sig på, men det lykkes faktisk at holde snor i historiens mange personer, uden at det bliver et cirkus, hvor den ene klovn efter den anden kommer ind i manegen. Det på trods af, at han ikke kan dy sig for visse karikaturer af de amerikanske mænd, der som i en ægte western er mænd af få ord, og ofte af den mening at en på munden er den nemmeste måde at få et budskab klart igennem på.
De mange originale karakterer og det bjergtagende landskab, som forfatteren får malet frem, gør DE RØDE HESTES NAT til en klart læseværdig bog. Desværre lades plottet ofte lidt i stikken, og de mange svinkeærinder har det med at bremse fremdriften. Det til trods er den historie, der hen ad vejen stykkes sammen, besnærende, spændende og værd at vente på, og den spejler, som alle gode kriminalhistorier, det samfund, som den udspiller sig i. Forlaget Hovedland har altså fået fingrene i rigtig god krimi, der giver et stærkt billede af en amerikansk frontier, som forlades af de ressourcestærke, men til gengæld giver plads til de skæve og de fortabte, forbrydere og amerikanske helte, og ikke mindst rigtig gode røverhistorier.
