Beatniks på afveje – T.C. Boyle LANGT UDE
Med oversættelsen af Thomas C. Boyles roman DROP CITY bliver den danske læser tilskuer til en interessant parade af amerikanske originaler født ud af 1960’ernes kultur.
Citat
Bussen var tom – det kunne han straks se. Men han stillede sig op på den mælkekasse, som en eller anden havde stillet på jorden for at lette overgangen til det første, høje trin, og kikkede ned ad gangen. Sollys lækkede gennem gardinerne i tynde, regelmæssige striber og oplyste de støvfnug, som hang i den stillestående luft. Der lå det sædvanlige rod af tøj, bøger, pladeomslag og uvaskede tallerkner, her og der var der tværet fluer eller myg ud på sædernes sprækkede vinyl, og der var en lugt, som han ikke helt genkendte, noget promiskuøst, noget kollektivt. Er her nogen? råbte han.
T.C. Boyles DROP CITY fra 2003 er nu udkommet på dansk i kølvandet på 40 års jubilæet for ungdomsoprøret i maj 1968. Tiden er de tidlige 70’ere, og imens den amerikanske krigsmaskine pløjer igennem Vietnam, drager en busfuld hippier fra deres kollektiv i det solbeskinnede Californien til Alaskas dybe skove. Dér håber de på at kunne grundlægge et nyt samfund, for ikke alting er rosenrødt i det lille kollektiv.
LANGT UDE, som romanen er kommet til at hedde på dansk, præsenterer læseren for et spraglet galleri af den amerikanske modkulturs disciple. Bogen er ofte skånselsløs i sin skildring af hippiernes interne stridigheder, og smålighed og jalousi følger i hjulsporerne på den ramponerede bus.
Den unge Ronnie er en af hippierne i den brogede flok. Han er faldet over det lille kollektiv på sin vej fra New York til vestkysten, og nu udnytter han fællesskabet til at få udløb for sine drifter. Han er et helt igennem egoistisk væsen, der nyder godt af forestillingen om fri kærlighed.
Romanens alternativ til den beregnende og usympatiske Ronnie er det unge par Star og Marcus. Han er på flugt fra en værnepligt, der vil føre ham til Vietnams hede jungle, og hun har forladt sine forældres hverdag i håbet om at finde noget andet og bedre. Begge har de klarsyn nok til at gennemskue den luft af falsk solidaritet, der hænger over kollektivets slidte bygninger, men de tror endnu begge på muligheden for at skabe et alternativ til det etablerede samfund.
Oppe i Alaska er alting anderledes. Der hersker naturen uden nåde i et landskab, hvor natten varer i månedsvis. I mørket lever og trives en helt anden slags mennesker, som har vendt ryggen til samfundet uden at forvandle sig til blomsterbørn. I stedet er de blevet til tavse overlevende, der færdes alene i skovene. Sess er et sådant menneske, og sammen med sin nye kone bliver han naboer til hippiernes nye koloni.
Med LANGT UDE demonstrerer T.C. Boyle endnu engang med sikker hånd, hvor dygtig en sproglig håndværker, han er. Især nyder beskrivelserne i romanen godt af forfatterens sublime sans for detaljerne. De gør romanen stemningsfuld og intens, uden at den nogle sinde bliver overlæsset og besværlig.
Samtidig formår Boyle at skabe en handlingsmættet fortælling, der ofte er ganske spændende. For både naturen og mennesker bliver farligere i det kolde nord. Fladlusene slider på sammenholdet i kollektivet, og hvor Ronnie er Marcus’ ynkelige og sølle rival, dér har Sess skabt sig en anderledes faretruende fjende i vietnamveteranen Joe Bosky. Han får aldrig sin egen stemme i romanen, men lurer i stedet ofte som en ubehagelig tilstedeværelse i de andres beretninger.
Til tider bliver skillelinjen mellem god og ond lidt for tydelig i romanen, og i de passager trivialiseres figurernes kompleksitet, men når LANGT UDE er bedst, er den en tankevækkende skildring af en række interessante skikkelser. I deres søgen efter Utopia kan de vende ryggen til etablissementet, men de formår aldrig at undslippe sig selv.
