Bevægende, oplysende, rædselsvækkende – Dave Eggers HVAD ER DETTE HVAD
Dave Eggers’ nye roman er et stykke oprørende litterær aktivisme og et rædselsvækkende vidnesbyrd om en grusom krig
Citat
Næste morgen vendte hærens lastbiler tilbage. De lastbiler som var kørt med regeringssoldaterne nogle uger før, vendte tilbage, igen med soldater på ladet. De var ledsaget af tre tanks og ti Land Rovere, som omringede byen tidligt om morgenen. Da der var lyst nok til at man kunne fungere effektivt, sprang soldaterne af lastbilerne og gik i gang med metodisk at nedbrænde byen Marial Bai. De antændte et stort bål midt på markedet, og fra dette bål tog de brændende grene og fakler og kastede dem op på taget af de fleste hjem inden for en radius af halvanden kilometer. De få mænd der gjorde modstand, blev skudt. Dette betød i praksis afslutningen på enhver form for liv i Marial Bai i nogen tid. I øvrigt blev de oprørere som denne gengældelse var rettet mod, ikke fundet nogen steder.
Ethvert vidnesbyrd har brug for en tilhører for at fuldbyrdes. I HVAD ER DETTE HVAD står sudanske Valentino Achak Deng for vidnesbyrdet; fuldbyrdelsen sørger det litterære, amerikanske stjernefrø Dave Eggers for. Og hvilken fuldbyrdelse! Achak har gennem flere år fortalt sin grufulde historie fra borgerkrigen i Sudan til Eggers, som med HVAD ER DETTE HVAD skaber en bevægende og rystende roman, der samtidig fungerer som megafon for og forevigelse af Achaks vidnesbyrd. Det er interessant som et stykke levende og overbevisende litteratur og væsentligt som en insisterende gøren opmærksom på en krig, verden ellers har udvist en utrolig ligegyldighed overfor.
Det er utroligt, fordi krigen var så usædvanlig rå og havde et utal af ofre. Achak er blot et enkelt af dem, og historien om hans overlevelse er ufattelig – krigens eneste sejrherre er nemlig døden. Achaks landsby beskydes af den sudanske hærs krigshelikoptere, mens arabiske militskrigere på hesteryg massakrerer hans folk og brænder landsbyen ned, så han tvinges til at flygte sammen med talrige andre af ‘Sudans fortabte drenge’”, der desperate løber gennem uendelige ørkener og vidtrækkende savanne, mens de plages af sult og tørst og angribes af løver og krokodiller, hvis de da ikke dør af diverse sygdomme. At Achak, efter endelig at være nået i relativ sikkerhed i Etiopien og senere at have tilbragt ti år i en flygtningelejr i Kenya, bliver tilbudt at komme til USA, virker som et mirakel, der dog langt fra sætter en stopper for hans lidelser.
Eggers spiller en dobbeltrolle i forhold til hele denne historie, idet han både fuldbyrder den, hvorved en stor læserskare vil komme til at tage stilling til krigen, og samtidig gennem sin fiktionalisering drejer den væk fra den virkelighed, den handler om. Følgelig lægger bogen sig i et interessant skæringspunkt mellem fiktion og historieskrivning som et både bevægende og oplysende bud på, hvordan historien om borgerkrigen i Sudan kan fortælles.