Bid uden brød – DBC Pierre LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK


Et virilt og provokerende sprog redder ikke DBC Pierre fra at undgå toernes forbandelse. Set i det uundgåelige lys af debutromanen, VERNON G. LITTLE, er LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK for meget overflade og for lidt substans.

Citat

Pludselig så lignelsen sådan her ud: Hvis Aleksandr fik lov til at tage hende bagfra, ville det blive lettere at få ham til at skrive under i sin pensionsbog, og så ville familien få brød på bordet i aften. Hvis hun gjorde det lettere for ham at få pikken op i hendes bagerste hul – ved at gøre sig lille og bøje sig dybt forover i sneen eller gøre det stående og sprede sine baller med hænderne – ville de måske få svinekød. Og hvis hun vædede luften med lystige hvin, ville de måske endda få appelsin-Fanta.

I England bliver et par siamesiske tvillinger skilt ad i en alder af 33 år, hvorefter de bliver sendt på 4 ugers orlov i virkeligheden. Blair og Gordon har hver deres agenda. Blair arbejder hårdt på at få noget sex, mens Gordon udforsker rusmidlernes verden. De lever fortsat i et tæt afhængighedsforhold, som mental vært og parasit – nøjagtig som deres kroppe plejede at være forbundet, og de elsker og hader hinanden med skænderier uafbrudt.

Imens er alt den rene elendighed for den unge pige Ludmilla, som lever langt, langt ude i et krigshærget distrikt i Kaukasus. I en vanlig situation, hvor hun ligger på alle fire med trusserne nede om benene og den liderlige bedstefar bagved sig, reagerer hun usædvanligt; hun kommer søreme til at stikke sin vante så langt ned i sin bedstefars hals, at hans hjerte holder op med at slå. Da hele hendes uduelige og storbraldrende familie laver af bedstefars pension, er fanden pludselig løs.

Dette er udgangspunktet i DBC (Dirty But Clean) Pierres anden roman. Den første var den geniale VERNON G. LITTLE, som velfortjent gav Pierre Bookerprisen i 2003. Her blev det amerikanske voldsdominerede og forbrugerorienterede samfund spiddet med satirisk vid af nye dimensioner.

LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK går sprogligt i bedene på VERNON G. LITTLE. Ordene er vulgære, provokerende og veloplagt sammensat. Man morer sig især over sproget i Ublisk i Kaukasus, hvor tre generationer af kvinder (Ludmilla, hendes mor og bedstemoderen) udøver en verbal dominans over Ludmillas uduelige bror. Fortælleren informerer om, at ublisk hævdes at være det sprog i verden, som er bedst til at udtrykke foragt, og det er man slet ikke i tvivl om.

Men hvor sproget i VERNON G. LITTLE var i samfundsrevserens tjeneste, virker det i LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK som et mål i sig selv, og man ved ikke, hvad man egentlig skal med al den sproglige akrobatik, som gør personerne meget stereotype. De udtrykker sig alle sammen fandenivoldsk og temperamentsfuldt, men man kan ikke fornemme menneskerne bag ordene.

Det samme gør sig gældende for referencerne. Hvad er forbindelsen til virkelighedens Blair (Tony) og Gordon (Brown), og hvad vil Pierre egentlig med postmoderniteten og globaliseringen, som bogen kredser om? Det står hen i det uvisse.

Sprogligt bid mangler der bestemt ikke, men ironisk nok mangler romanen det brød, som også familien i Ublisk mangler. Den mangler simpelthen substans, og må karakteriseres som en rigtig toer. Bedre held næste gang, Dirty But Clean.

Skrevet af Rebekka Byberg

Rebekka Byberg er en knivskarp historiker med speciale i moderne europæisk historie og politik. Men historie og politik er jo ikke alt, så man kan også finde hende hjemme i lænestolen med en skønlitterær bog (fra Lykke-Per til Harry Potter), i biografen (fra Coen-brødrene til Bollywoodbaskere), til en koncert (rock"n"roll) eller på en badmintonbane (fra spektakulær offensiv til systematisk defensiv).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *