Blasfemikerens miniguide til kristendommen – Bertrand Russell HVORFOR JEG IKKE ER KRISTEN
Russells nådesløse anklageskrift mod kristendommen er en beundringsværdig klassiker, som tiden for længst er løbet fra.
Citat
Tag f.eks. to mænd, hvoraf den ene har udryddet gul feber i et større tropisk område, men af og til har haft kontakt med kvinder, han ikke var gift med, mens den anden har været slap og doven, har fået et barn om året, indtil hans kone døde af udmattelse, og har taget sig så lidt af sine børn, at halvdelen døde af årsager, der kunne være forhindret, men aldrig har haft illegitime seksuelle forhold. Enhver god kristen vil fastholde, at den sidste er mere dydig end den første. Den holdning er naturligvis et udtryk for overtro og strider mod enhver fornuft. Alligevel er denne absurditet noget nær uundgåelig, så længe det at afholde sig fra synden betragtes som vigtigere end fortjenstfulde gerninger, og så længe viden som vejen til et bedre liv ikke anerkendes.
Bertrand Russell (1872-1970) var en af det 20. århundredes mest prominente intellektuelle; En brillant filosof og matematiker, en dygtig videnskabelig formidler og en utrættelig forkæmper for sekulær humanisme og mod religiøse og politiske dogmer. Meget sigende for Russells kampånd blev titelessayet HVORFOR JEG IKKE ER KRISTEN færdigskrevet under et (af flere) fængselsophold for at opfordre ungdommen til civil ulydighed og nægtelse af militærtjeneste.
HVORFOR JEG IKKE ER KRISTEN er en samling af foredrag og essays fra perioden 1927-1957, som tilsammen udgør ét langt argument mod kristendommen. I et klart sprog, tilsat lidt tør engelsk humor, får Russell med stor hast gjort kål på de mest kendte gudsbeviser, ideen om kristendommen som et sundt moralsk kompas og Jesus’ status som godheden selv.
De korte og præcise angreb fungerer fint som introduktioner til en mangefacetteret kritisk tradition rettet mod Verdens Foretrukne Religion og har uden tvivl været vidunderligt upassende i hans samtid. Men Russells ”et-argument-og-så-sku’-den-vist-være- manet-i-jorden-for-evigt” taktik, og hans insisteren på kortfattethed og forsimpling i den klare formidlings navn, gør samtidig bogen særdeles sårbar overfor enhver kritisk læser, der ikke lige står på spring til at fyre Vorherre. En dybere (og dermed mere overbevisende) diskussion må man lede efter andetsteds.
Denne nye udgave af HVORFOR JEG IKKE ER KRISTEN er en kraftigt revideret og redigeret version af originaludgaven fra 1957. Bogens mangel på opbyggelige argumentskæder kan imidlertid ikke tilskrives en lidt for ivrig saks hos Forlaget Bindslev. Den halvdel af det oprindelige værk, som de har valgt at skære væk, er bevægelser ud i alverdens, for emnet irrelevante, digressioner, filosofiske nørklerier og overlap. Den nyfundne røde tråd klæder faktisk bogen.
Dens alder er imidlertid et problem som nok så meget klippen og klistren ikke kan lave om på. Mange af de mod-gudsbeviser og teologiske absurditeter, som Russell belyser, er for længst blevet obligatorisk grundpensum for enhver agnostiker eller ateist med en smule styr på argumenterne. Samtidig glimter de videnskabelige kvantespring, der er sket siden førsteudgivelsen, ved deres fravær. Bogen er skrevet før nogen havde hørt om big bang, DNA og neurovidenskab, så nogle af Russells konklusioner – som f.eks. at universet formentlig altid har eksisteret – virker i dag ufrivilligt komiske.
HVORFOR JEG IKKE ER KRISTEN er til trods for dens åbenlyse svagheder en fin lille og letlæst introduktion til blasfemien. Det skal dog siges, at to nutidige, mere tilbundsgående og en hel del bedre bøger om troens vildfarelser – TROENS FALLIT af Sam Harris og ILLUSIONEN OM GUD af Richard Dawkins – begge snart udkommer på dansk. Af den grund alene er det meget svært at anbefale Russells aldrende manifest som andet end et historisk dokument fra en tid, hvor kritik af kristendommen var den sociale ækvivalent af at prutte triumferende i en fyldt elevator.
