Bluegrass, punk, højskolesang – Mouritz/Hørslev Projektet BLIK, BANG BANG
Samarbejdet mellem digter Lone Hørslev og sangskriver Mads Mouritz – i mangel af bedre betitlet ’Mouritz/Hørslev Projektet’ – bliver udfoldet og facetteret på en rodet, men god dansksproget plade nummer to – i et øjebliks overjordisk inspiration betitlet BLIK, BANG BANG.
Digt
Smagsprøver høres og ses her
Become a fan her
Klangkassen er dyb og dobbeltbundet på Mouritz/Hørslev Projektets anden plade, BLIK, BANG BANG, der i en rastløs fremdrift afsøger nye og ikke mindst originale lydbilleder i en frisk blanding og detaljeret zigzag mellem analoge og digitale instrumenter/maskiner. Pladens 11 sange, hvor Lone Hørslev har skrevet ordene, Mads Mouritz musikken og blomsten af dansk undergrundsmusik har leveret kantet musikalitet, er mere forskellige end de er ens. Anything goes, kunne man kalde konceptet, eller bare ild-i-røven: Aldrig gentage eller dvæle, kun videre, videre, videre.
Sine steder lider pladen ved rastløsheden, f.eks. i flere aparte pip af folklore og visesang samt i stiløvelser som ’Svampeplukker’ (bluegrass), ’Jeg drikker snaps’ (punk), ’I kirken’ (højskolesang – jo jo, Grundtvig- og Erik Grip-style) samt en til ukendelighed skændet umti-umti-version af livehittet, den afklædende ærlige, men også tunge-i-kind-sjove, hymne til småborgerligheden ’Hus og have’.
Omvendt næres pladen sine steder også ved, ja, røvilden, f.eks. i den fængende titelsang, hvor et rent og råt rockudtryk med reminiscenser af Neil Young-knokkel-guitar, Raveonettes-trommer og Rocazino-melodi forløser eksperimenterne i et regulært hit:
– som dødsfald eller at vinde i LOTTO, sådan kan det ramme mig, dit blik, bang bang
Også den stilfærdige drone ’Når du når mig’ rammer en nerve ved at balancere med stor originalitet mellem blaserthed i udtrykket og ømhed i indholdet.
Sjovt nok synger Lone Hørslev leadvokal på netop de to fremhævede numre, og det er i dén grad pladens scoop, at forfatteren har stillet sig om bag ved mikrofonen og svejser ord og stemme sammen. Egentlig burde det ikke virke så uhørt, som det gør, men selvfølgen er fraværende, modet (hos forfatteren) stort og lytterens opmærksomhed uafvendeligt fastlåst på den spæde vokal. Teksterne dyrker det banale og kredser om begær og idyl, hverdag og carpe diem, sprut og melankoli, og det er en fornøjelse at HØRE Hørslevs tekst klemt ned i fraseringer og kælne melodisekvenser:
– Giv mig små grå, BB, fisherman’s friend, gi mig bajere og g/t og Jack D. Døren går op og døren går i og selv den bedste sanger, han kan glemme melodien. Hør et tordenskrald, der er lyn over byen, et udfald af død over tage. Jeg er tørstig og træt af at sørge. Af at stå her alene tilbage
Det næste oplagte skridt for foretagendet må være at lade Mads skrive tekst og Lone lave musik. Eller, selvfølgelig skal de ikke gøre det, for magien, originaliteten og the freshness i Mouritz/Hørslev Projektet ligger netop i mødet mellem Hørslevs poesi og Mouritz’ yderst musikalske fritænkning.
