Borgerlige fortællinger – Kasper Elbjørn og David Gress (red.) 20 BEGIVENHEDER DER SKABTE DANMARK
Er Danske Lov virkelig så dansk? Hvornår opstod velfærdsstaten? Var Det Radikale Venstre imod Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920? Ny bog fra tænketanken CEPOS giver borgerlige svar.
Citat
David B. Karsbøl med en lidt overraskende analogi til kulturkampen:
Che Guevara sagde engang om den cubanske revolution, at den var ligesom en cykel; stod den stille, væltede den. Tager man dette for gode varer, væltede den borgerlige råd-og-nævn-cykel hurtigt [..] I stedet for løbende at afskaffe disse instutioner og anvende det som stærk symbolpolitik, som alle kunne identificere sig med, forsøgte de borgerlige partier i stedet at anvende råd-og-nævn-problematikken til egen fordel ved oprettelsen af Institut for Miljøvurdering.
Center for Politiske Studier, CEPOS, har for en stund lagt de økonomiske råd på hylden for at agere dirigent for et broget ensemble af borgerlige meningsdannere, der spiller hver sin liberale eller konservative melodi. Resultatet er en kontrapunktisk historieantologi, hvor 14 skribenter har fundet fælles fodslag og alligevel plads til forskellighed i tyve ideologiske smuler, der er velskrevne, tankevækkende og oplæg til videre udforskning af landet på den ene side af den danske kulturkløft.
Dette borgerlige landskab, hvor CEPOS henter sine argumenter, indeholder en masse blinde vinkler for store dele af den danske befolkning. Det er disse blinde vinkler på bl.a. velfærdsstatens oprindelse, samarbejdspolitikken og ungdomsoprøret bogen søger at synliggøre.
Årsagen til de blinde vinkler er en underrepræsentation af borgerlige, især liberale værdier og fortællinger i undervisningssystemet og medierne, og det er her CEPOS ønsker at sætte ind og udvide den hverdagslige historiekanon, som flertallet af danskerne er bærere af. Derfor henvender 20 BEGIVENHEDER sig ikke til historieskrivningen på universiteterne, men er dramatiske fortællinger rettet mod den folkelige historieskrivning, der henter sine input fra mange andre kanaler end blot historiefaget.
20 BEGIVENHEDER var oprindeligt et udkast til en historiekanon, men man kan gisne om, at CEPOS så at storytelling er et bedre våben end kanoner i kulturkampen. Derfor har skribenterne også valgt en tilgængelig form, der sagtens kan gå under navnet ”den historiske fortælling”, og som forløber i brugervenligt tempo. Vægten ligger på dramatiske begivenheder som krige, besættelsestiden, karakterkonflikter (gerne med myndighederne som antagonist) og store personligheder som Valdemar Atterdag, Ludvig Holberg og tidligere statsminister H.C. Hansen. Generelt lykkes det meget godt at række hånden ud til folk på den anden side af kulturkløften og det er, med et par få undtagelser, ad den pragmatiske vej læseren ledes
De 20 fortællinger er varieret læsning. De stritter i næsten alle borgerlige retninger med folk som David Gress, Henrik Gade Jensen, Bo Bjørnvig, Ditlev Tamm, Christopher Arzrouni, David B. Karsbøl blandt bidragyderne. 20 BEGIVENHEDER er således også et udtryk for en borgerlig meningspluralisme, der blandt andet giver sig udslag i Karsbøls kritik af den stramme udlændingepolitik og hykleriet i at oprette Institut for Miljøvurdering midt i en erklæret krig mod meningstyranniet i råd og nævn.
Om det rent faktisk lykkes for nogle af fortællingerne at få indpas i den folkelige historiekanon og dermed skabe klangbund for borgerlige argumenter for velfærdsreformer og indskrænkning af staten mm., afhænger af hvor leve- og konkurrencedygtige de er i medier og undervisning.
Når alt kommer til alt, bliver man næppe mere eller mindre borgerlig af at læse 20 BEGIVENHEDER, men bogen skærper hørelsen og lysten til at udforske landet på den borgerligt-liberale side af kløften i dansk kultur.
