1

Bridget Jones i regnbuefamilien – Johannes Lilleøre NOWHERE


Veloplagt dick lit fra regnbuefamiliens hjørne af verden vil også skildre alvorligt eksistentielt drama krydret med et krimiplot og har svært ved at holde balancen.

Citat

Vågner til en sms fra Michael. Har kun sovet i fem timer.
– Jeg troede jeg skulle sove længe i dag, men jeg har været vågen siden klokken syv. Hvad laver du?
Kommer ud af sengen og mærker øllerne og smøgerne i øjnene. Tager løbetøjet på og tvinger kroppen ned til East River. Giften vil ud af kroppen, som zigzagger mellem søndagsfolket, der er ude at promenere. En klovn stiger ind i sin bil og jeg tager en pause. Spytter og kæmper for at få en normal vejrtrækning. Hjemme venter endnu en sms fra Michael:
– Jeg trænger til at blive luftet og det er faktisk dit ansvar, nu hvor jeg er single igen.
Jeg skynder mig i bad og finder med lukkede øjne noget til maven på en af hylderne i køleskabet, så tager jeg L-toget til Brooklyn og finder loppemarkedet for enden af 6. gade, The Waterfront Park. Han står og spejder efter mig ved indgangen og da vi får øjenkontakt ignorerer vi med det samme hinanden. Som to børn der ikke vil afsløres i hvor glade de er for at se hinanden.

Et stykke hen ad vejen virker Johannes Lilleøres debutroman NOWHERE som en omgang dick lit – den mandlige pendant til chick lit – ajourført med alternative familieformer. Skuespilleren Johannes ankommer til New York. Han har taget fem måneder fri fra sit travle liv i København, for at være i nærheden af sine to sønner, som han har sammen med et lesbisk par, hvis ene halvdel er billedkunstner og har fået et legatophold i byen, der aldrig sover. I den tid han ikke bruger med børnene, vil Johannes skrive på en bog og slå sig løs på byens bøssebarer.

Lilleøre fortæller ret flydende om alteregoets tildragelser i storbyen. Omdrejningspunktet for hans nye liv er, ud over samværet med børnene et par dage om ugen, vennen Michael, som er hans guide udi byens natteliv. Det bliver dog mest til en masse gratis øl på stamværtshuset Nowhere, mens de to bøsser kværner løs om alt og ingenting, driller hinanden og fyrer selvbevidste jokes af. Det er her, at bogen mest af alt minder mig om en romantisk komedie med Julia Roberts, hvor hovedpersonen selvfølgelig slet ikke aner(!), at hun (eller han) er forelsket i sin bedste ven, mens man som læser eller biografgænger kan få lov at sidde og føle sig klogere end personerne i timevis.

Det kan man så more sig over eller blive træt af, alt efter temperament. Det klassiske motiv bliver ikke synderligt mere interessant af, at hovedpersonerne er af samme køn. Dialogen er sine steder morsom, og Lilleøre har den dygtige skuespillers sans for mundtligt sprog, men rigtig sjov er den altså sjældent. Scenerne med børnene er velkomne afbræk. Beskrivelsen af de to mødre og hele regnbuefamiliens setup, bliver glimtvist både vittigt og interessant, men Lilleøre undgår behændigt at gå så meget i detaljer at nogen (fx de navngivne mødre) kunne risikere at blive kede af det. Det er ikke Knausgård, i hvert fald, men mindre burde også kunne gøre det …

Som en anden Bridget Jones har Johannes jævnlige kriser over sin vægt og påklædning, sine mislykkede scoringer, sine evner som far samt i stigende grad over hele sin person. Sådanne identitetskriser er i den lettere storbylitteratur – uanset hvilket køn den henvender sig til – typisk ikke noget, der stikker for dybt; de kan være rigtig pinlige, men vi taler ikke eksistentiel usikkerhed.

Men her stikker forfatterens ambitioner af. Lilleøre vil sætte identiteten på spil for alvor. Fortælle historien om den jeg-opløsning, der truer, da Johannes befinder sig på titlens intet-sted, alene i New York, revet bort fra forpligtelser og relationer, der definerer ham som person. Men krisen forbliver bare indhyllet i ufarlig feriestemning. Jeg er aldrig i tvivl om, at han om føje tid vil flyve hjem, genoptage sit liv, indspille reklamefilm og hænge ud med vennerne på Bang & Jensen. Den totale opløsning virker ikke så skræmmende i tidsbegrænset udgave.

Investeringen af forfatterens biografi med brugen af virkelige navne etc. føjer ikke yderligere til. Johannes’ identitetskrise bliver aldrig gennemgribende nok til at bryde gennem fiktionens filter. Der er langt fra Knausgårds nådesløse detaljerigdom til Lilleøres distancerede beskrivelser af Johannes’ voksende forvirring, og den autenticitetseffekt, som Knausgård opnår, er Lilleøre ikke i nærheden af.

På det formelle plan foregår ingen opløsning, intet spil mellem fiktion og virkelighed, og derfor er det egentlig ligegyldigt, hvad bogens personer hedder. Undervejs introduceres en slags krimiplot – et greb som fx Paul Auster har brugt i lignende formåls tjeneste – men Johannes’ involvering i affæren bliver hverken særlig farlig eller særlig troværdig, og den får aldrig plads nok til at fortrænge stemningen af forviklingskomedie. NOWHERE ender, trods sympatiske træk og store ambitioner, med at sætte sig mellem to-tre forskellige stole.

Skrevet af Solveig Daugaard

Solveig Daugaard er født 1977 og cand.mag. i litteraturvidenskab fra KU.

Skriv til Solveig

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *