Brooklyn flyver – Jonathan Lethem ENSOMHEDENS FÆSTNING
Ensomhedens fæstning er navnet på iskrystalhulen, hvor den stakkels Superman trisser rundt og længes efter sin hjemplanet. Det er også navnet på Jonathan Lethems nyeste bog på dansk, og den er virkelig god.
Citat
Aeroman var i luften seks-syv gange det efterår, var måske indblandet i otte til ni begivenheder og kunne bryste sig af måske tre regulære redninger, uomtvistelige forbrydelser, der blev fløjet ned på og forpurret. I State Street tæt på Hoyt bremsede de en tårnhøj puertoricaner, der truede en lille kineser med en steakkniv, så den stakkels fyr skrækslagen hev sammenrullede dollarsedler frem fra alle lommer som en bedre tryllekunstner. Mingus-Aeroman susede ned fra en brandtrappe og saksede benene sammen om halsen på fyren med kniven, og i vriddet fik han dem begge til at trimle om på fortovet, hvorpå Dylan kom sprintende fra en døråbning for at kaste sig over kniven. Han samlede den til sig og krummede sammen om den, som om den kunne detonere. Både puertoricaner og kineser flygtede dybt chokerede. Selv om Dylan viftede med de sammenkrøllede sedler og råbte efter offeret, vendte han sig ikke om.
ENSOMHEDENS FÆSTNING er historien om den hvide Dylan Ebdus’ opvækst i et fattigt, sort kvarter i Brooklyn, hvor han hver dag må føle konsekvensen af at være den eneste whiteboy i gaden (Dean Street). Dagligt må han finde sig i at blive yoket (lænset for penge), og venskabet med den (mulat-)sorte Mingus Rude er det eneste, der redder ham fra den totale udtværing. Begge drenge er overladt til sig selv og gaden; mor er skredet, far er socialt inhabil. Det medfører graffiti, stoffer og alkohol.
I virkeligheden er det jo en gammel historie. Men så kommer Dylan pludselig en dag i besiddelse af en magisk guldring, der gør ham i stand til at flyve (og senere i bogen usynlig), og det ansporer de to knægte til at opfinde superhelten Aeroman, en kappeklædt bekæmper af racerelaterede forbrydelser.
Dette fantastiske islæt blander sig fuldstændig uproblematisk og ukommenteret med bogens rå realisme, og resultatet er overraskende effektfuldt. At Dylan kan svæve gennem luften er et vilkår på niveau med alt andet, og de to universer – det realistiske og det magiske – løfter hinanden op i en højere enhed.
Det lykkes senere Dylan at slippe væk fra Dean Street, og i bogens anden del er han blevet voksen og bor i Los Angeles. Han har ikke besøgt sin barndomsgade, siden han gik i high school, men opvæksten i Brooklyn ligger stadig i blodet på ham. Blandt hvide er han pludselig den ’sorte’; han fører sig frem på sin street credibility og rå storbymentalitet, men han er også præget af melankoli og eksistentiel ensomhed. Det er tilfældighedernes spil, der en dag lader ham finde ud af, at hans gamle ven Mingus sidder i fængsel, og Dylan indser med en vis skamfølelse, at han trods sin tvivlsomme karriere som musikskribent og et haltende forhold til en sort pige er den af drengene fra barndomsgaden, der trak det længste strå ved at vende Brooklyn ryggen. Han beslutter sig for at vende hjem til sine rødder og bruge ringen en sidste gang.
ENSOMHEDENS FÆSTNING er en af den slags romaner, hvor dét at vende sidste blad føles som at sige farvel til en god ven. Bagefter har man lyst til at lægge sig i fosterstilling og tude uhæmmet. Ikke fordi bogen er sørgelig på nogen tårepersende facon, men fordi den er så velskrevet (selv i dansk oversættelse), så spændende og så tilpas tyk, at den fuldstændig overtager ens liv. Tilbage står man med en håbløst banal virkelighed, som man ikke rigtig orker at tage stilling til.
Kunsten at fremelske sådanne grænsedepressive fornemmelser litterært er et særkende ved den nyere amerikanske romantradition – genoplivningen af den store fortælling – som bl.a. også Michael Chabon og Jonathan Safran Foer er eksponenter for. Om det er superheltemytologien, storbyromantikken eller den særlige evne til at finde balancen i det patosfyldte og prætentiøse i den store episke form, der er det magiske krydderi i denne svære kunst, er ikke til at vide, men det virker: De store fortællinger lever. Især i Brooklyn.
