Bror 1, bror 2, astmasyg kvinde – Hans Otto Jørgensen EXODUS


I EXODUS fortsætter Hans Otto Jørgensen ufortrødent med at være svært dygtig til det han er bedst til: Bondemands-presenter.

Citat

Det sker i hestestalden. Eskild prøver at gemme sig, han er oppe i båsen ved Sonja, da Silke kommer ind fra laden, så går han i knæ, gemmer sig bag Sonja. Men Silke ved, han er der, hun kan fornemme det. Der er tre heste, belgisk race. Der er Sonja, som vi kender fra dyrskuet, fra dengang Eskild fik mæslinger, der er Alma, en søster til Sonja, og en plag. Og der sidder han, bag Sonja, det er ikke engang pinligt. Det er latterligt, og de ler begge to.
Men er det ikke forræderisk aldrig mere at le på den måde.
Hun kæler for Sonja, stryger hende over ryggen, ned over flankerne, over bringen[*], hun lægger sin kind ind til hendes hoved og kysser hende. Det er det, han står og ser på. Det er noget, han aldrig har set før, at nogen kunne være så glad for en hest. Det vil han huske, at Silke var sådan, at hun var hende så hengiven. Den dag i stalden, da han satte sig i Sonjas sted.

* Bringen?: (den forreste del af) brystet paa større dyr, især heste.

Der er en hel del, som Hans Otto Jørgensens roman fra foråret, EXODUS, ikke gør. Den indeholder f.eks. IKKE en indholdsfortegnelse med prospekt for fortællingens 6 nummererede kapitler. Den har f.eks. IKKE et resume på bagsiden. Den giver med springende, korte, flintrende sætninger f.eks. IKKE fortællingen eller plottet ro til at sætte sig i læserens hukommelse.

Det som EXODUS ikke gør gør på én gang bogen både sær og dragende. Det nordvestjyske bondeliv anno 1930-1960 fastholdes i et krystallinsk og sansenært sprog, hvis eksakthed er prioriteret frem for effektrytteri og tydelighed på plotniveau. Det virker på en gang manieret og overbevisende, affekteret og ligefremt. Tonen er hård og kontant men også kærlig og smuk. Samtidig med den ofte nidkære bonderealisme (inkl. brutal aflivning og hunde, der slikker, nej labber, blod af brostenene) indtræffer en nærmest lyrisk, i hvert fald højt æstetiseret, sproghåndtering, hvis æstetiske kvalitet er ubetvivlelig.

EXODUS formår at sammenholde dette spænd mellem handlingens klassiske trekantsskabelon (bror 1, klog, ingeniør / bror 2, praktisk, landmand-lastbilchauffør / astmasyg kvinde, tager først ingeniøren men ender med landmanden = astma forsvinder) og en skrive- og fortællestil, der nedbryder, og omfordeler skabelonens trivialitet gennem f.eks. fortællersynsvinklens hastige men behændigt umarkerede spring rundt i (og uden for) persongalleriet. Det er respektindgydende romanhåndværk.

Selvom om EXODUS’ virkeligt flotte ydre format (omslag, baglommetykkelse, baglommehøjde/-bredde) indikerer sammenhæng og fortsættelse af Jørgensens seneste to romaner HESTENES ØJNE (2008) og THE FACTORY (2009), er kontinuiteten inden i bogen til at overse. Mens HESTENES ØJNE og THE FACTORY hang indbyrdes nogenlunde sammen, ved at beskrive hhv. utryg barndom og vild ungdom for en semibiografisk Hans Otto Jørgensen-karakter – muligvis dem samme – handler den nye roman om to brødre, Eskild og Kaj, gennem deres første 40 leveår og er således noget andet. Medmindre man vil knalde nogle Aldi-balloner og sætte brødrene som sindbilledet på Hans Otto Jørgensen-figurens grundlæggende splittelse. Det vil jeg helst ikke. Til gengæld forefindes et par (eksterne?) kapitler af EXODUS i antologien MIDTJYSKE FORTÆLLINGER (2008), endog under navnet Exodus.

Lad mig slutte med en junge råmælk fra koen selv med karakteristisk fortællergearing ud og ind mellem Kaj, en udeforstående, en indforstående og Eskild:

– Kaj har aldrig lært at malke, han har aldrig kørt en trillebørfuld lort ud af stalden, han ved ikke, hvad det vil sige at sidde ved en so, at have avner i trøjen. Han har aldrig været rigtig beskidt. / Men det er også det mærkelige, at skidtet ikke hænger ved ham, at det er, som om han har en anderledes hud, han sveder ikke. Eskild har aldrig set ham svede

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *