Capote for længe siden – Truman Capote SOMMERCRUISE


Godt tyve år efter Capotes død dukker et manuskript op fra hans ungdom. Påbegyndt af en blot nittenårig forfatter. Han er meget, meget ung.

Citat

Solen skød sommerstrålende pile, der fik Gradys kortklippede, kobberfarvede hår til at gnistre, og hendes slanke, nette ansigt med knogler så fine som fiskeben rødmede i det honningbløde lys.

Den her historie er simpelthen så god, at jeg bliver nødt til at gengive den. I 1948 udkommer Truman Capotes første roman, OTHER VOYCES, OTHER ROOMS. Capote er 24 år, anmeldelserne er overvældende, og på et øjeblik forandres hans tilværelse fra hårdtarbejdende forfatterspire til succesfuld storbyskribent. Tilskyndet af succesen opgiver han kort efter sin kælderlejlighed i Brooklyn. Han ulejliger sig ikke engang til at hente sine ting, men giver viceværten besked på at stille hele molevitten ud til storskrald, heriblandt et par stilehæfter med et manuskript fra hans tidlige ungdom. Heldigvis kommer en snushane forbi på fortovet, bladrer lidt i hæfterne, beslutter at tage dem med sig. Uden nogensinde af offentliggøre sit fund beholder han dem hele livet.

I mellemtiden skriver Truman Capote sig op på siden af de allerbedste amerikanske forfattere i det 20. århundrede. Med den suveræne newyorkerroman BREAKFAST AT TIFFANY’S (1958) og det smukt modbydelige mesterværk IN COLD BLOD (1966) samt en high society-tilværelse omgivet af celebreties, havde Capote ved sin død i 1984 opnået en mytologisk berømmelse på linje med Hemingways.

Så da stilehæfterne pludselig dukkede op på en auktion i New York i 2004, kan det nok være nogle i den litterære verden fik dollartegn i øjnene. Året efter udkom romanen i USA, og nu foreligger den på dansk, i lækker hardback fra Politikens Forlag. SOMMERCRUISE. Se det er litteraturhistorie!

Romanen er imidlertid en anelse skuffende. Og andet kan man knap nok forvente, hvis man har Capotes øvrige bøger i baghovedet.Det her er en ung mands første forsøg. Dog er der ingen tvivl om udgivelsens berettigelse. Allerede som nittenårig skrev han bedre end mange veletablerede forfattere.

Skelettet er en banal kærlighedsaffære om forelskelse på tværs af klasseskel. Overklassepigen Grady tilbringer sin første sommer alene i familiens Central Park-lejlighed, mens mor og far er på krydstogt i Europa. Nøje planlagt kan hun i ro og mag indlede et kærlighedsforhold til sin knudemand af en parkeringsvagt, den tidligere soldat Clyde, som med bristede ambitioner fører et liv i det små i Brooklyn, milevidt fra solskinnet i Central Park. Den slags forhold går som bekendt galt. Melodramaet udvikler sig til et trekantsdrama, og bedst som tingene er ved at gå i hårknude, brækker forfatteren af og sætter punktum. Det var nok ikke for ingenting, han aldrig siden omtalte sit manuskript for nogen.

Men selvom historien i sin helhed er uholdbar, skinner Capotes store skrivetalent igennem. For som i hans øvrige romaner er det typisk Capotske billedsprog formidabelt. Med præcis sans for det stemningsskabende ord fremskriver han en intensitet i nuet, som trækker læseren dybt ind i teksten: ”En fasanspraglet uge før efterårsferien”; ”ansigter i skumringen, der driver gennem den sirupssøde luft”; ”en varm lugt af benzin, som stiger op fra gruset i eftermiddagssolen” osv. Meget i teksten peger frem mod hans helt store newyorkerroman BREAKFAST AT TIFFANY’S, og at opleve New York gennem Capotes pen er og bliver en oplevelse. Det er sproget, som gør ham formidabel. Det kan man sagtens nyde, selvom historien er af de ringere.

Skrevet af Carlos Dahl Kofoed

Carlos Dahl Kofoed er cand. mag. i litteraturvidenskab.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *