1982 resultater
Nana Fatous debut skildrer sorg og savn med stor præcision. Vi møder det unge digterjeg, netop som hun træder ud af flyet i Tallinding for at besøge sin gambianske familie. Vi møder hende midt i hendes akklimatisering og sorg over ikke at have sin bror med sig på rejsen.
Af Clara Christine Danholt.
Debutromanen Foder til Høns er en litterær samling af uskønne, klistrede, kvasi-magiske billeder. Jeg kan blive helt svimmel, når jeg støder på små, kompakte sætninger, der ubesværet lægger beslag på læserens opmærksomhed: »Jeg stryger over heden, den glider lilla ind i tågen.« Sætninger som denne, der rytmisk pensler et billede frem, er toneangivende for bogens… Læs mere
Af Oscar Juul.
Der er mange gode grunde til at læse Ulrikke Baks andet værk Book of Psalm (2026). Fortælleren er mange ting. Idéer, bibelske referencer, instinkter, psykologiske indsigter, forskellige dyr og online sexarbejder. Men mest af alt er hun en stemme.
Af Amalie Falk Jensby.
”At eksistere er at drikke sig selv uden at være tørstig”. Sådan lyder en af mine yndlings-oneliners fra franske Annie Ernaux’ mesterværk Årene (2008). At dramatisere Årene er at kaste sig ud i en næsten umulig opgave: At fortolke en ny(kult)klassiker.
Af Esben Sivebæk.
Den forfriskende oversættelse af Becky Chambers’ En Salme for de Vildtbyggede (2025) udfordrer dystopiens handlingslammelse. Værket udvider vores forestillingsevne med et utopisk bæredygtigt samfund, men underholder os primært gennem konflikterne.
Af Jens Haag.
Sigrid Adamsson debuterer med en hyldest til venskabets dybe intimitet. I ’Skyerne’ får vi en temperaturskiftende fortælling, om hvordan håbet kan være til stede i det håbløse.
Af Oscar Juul.
Der bor en dyb sorgfuldhed i fortællerens små, ydmyge, men samtidig umulige krav. Spørgsmål, der ikke kan besvares. Henvendelser, der ikke kan mødes. Behov, der ikke kan indfries. Det mærkes helt ind i kroppen at En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige er et sørge- og et omsorgsskrift.
Af Amalie Falk Jensby.
Selvom bogen udkom for et par år siden, synes jeg stadig at den er lige så aktuel nu, da sorgen ikke har en tid, men altid findes alle steder. Specielt her i højtiden er den i alle rum; omkring julebordet og i det opkald, der ikke kommer nytårsaften, men også i verden, hvor den synes at være allestedsnærværende lige nu.
Af Marialuna Hinze.
Jeg synes jo, at det er utroligt svært med sådan en talk at sige noget, der er vigtigt overhovedet. Det kan godt være, at vi siger noget, der kan være velovervejet eller interessant, men de autentiske udsagn, og der, hvor man laver en undersøgelse af, hvad poesien overhovedet kan – det er et umuligt format at gøre det i. Og hvorfor det?
Af Esben Sivebæk.
Fyrre-, løv-, gran- og birketræer hvor end jeg vender mig, nøddebuske, hvidtjørn, lindeblomster og liljekonvaller. Forførelsen er total. Jeg tager ‘huldren’ i hånden og ledes dybere og dybere ind i Den Bjergtagne.
Af Matilde Jelbo Bruun.